Prøv avisen

Forslag: Kirker skal kunne overdrages til staten

Halsted Kirke og Halsted Kloster. Lolland. Foto: Lars Havn Eriksen/ Denmark

Museumsdrift er ikke en af folkekirkens opgaver, og staten bør derfor overtage vedligeholdelsen, hvis et menighedsråd vil lukke en kirke, mener provster

Staten bør stå klar med en pengekasse til vedligeholdelse, hvis menighedsråd på landet ønsker at lukke en middelalderkirke.

Sådan er holdningen hos en række provster i tyndtbefolkede dele af landet.

Som Kristeligt Dagblad i dag kan fortælle, er folkekirkens landstifter væsentligt dyrere end bystifter. Ifølge flere biskopper skyldes det, at der er langt færre kirkemedlemmer i forhold til kirker på landet.

Men selvom et menighedsråd i et landsogn skulle ønske at nedlægge en gammel kirke for at spare penge, vil alle udgifter ikke forsvinde af den grund. Menighedsrådet er nemlig stadig forpligtet til at betale for vedligeholdelsen af en gammel kirke, selvom den er taget ud af drift.

I Løkken Storpastorat, Hjørring, er der ni kirker til under 4000 medlemmer. Det er ifølge provst Lars-Erich Stephansen for mange.

Jeg kender ingen menighedsråd, der sidder med ønsket om at komme af med nogle af deres kirker. Men jeg kender helt klart til menighedsråd, der burde sidde med den slags ønsker. Der er efter min bedste mening kirker her i provstiet, som er blevet overflødige, siger han og tilføjer:

Hvis en menighed besluttede at nedlægge en kirke, er det oplagt, at menighedsrådet ikke længere bør stå for vedligeholdelsen.

Provst Jens F. Munksgaard, Sydthy Provsti, efterlyser ligeledes statslig støtte ved lukning af middelalderkirker. Han pointerer, at det ikke er kirkegangen på landet, den er gal med, for den er procentvis højere end i byerne.

LÆS OGSÅ: Danmarks dyreste kirker ligger på Lolland-Falster

Et menighedsråd på landet kan jo ikke gøre for, at der er tre kirker i et pastorat med blot 400 mennesker. Hvis et menighedsråd ønsker at lukke en kirke, vil det lette meget, hvis der ikke var pligt til at forsætte vedligeholdelsen af kirken. Men der er ingen lovgivning til at hjælpe dem, siger han og tilføjer, at der ud over lovgivning skal sættes penge af til kirkerne.

Der bør oprettes en fond til vedligeholdelse af middelalderkirker, som er taget ud af brug, og de penge skal komme fra staten, ikke fra menighedsrådenes kasser. Skal vi komme videre i diskussionen om, hvorvidt det er rimeligt, at der skal være så mange udgifter til middelalderkirkerne på landet, skal vi finde ud af, hvordan man skiller sig af med dem, og hvem der betaler for at holde dem vedlige. Det er ikke nok at sige, at kirken er Guds hus, for Gud tager sig ikke af det praktiske.

Hvis en kirke tages ud af brug, og man mener, at den er bevaringsværdig, så bliver den et kulturmindesmærke. Det siger formand for Landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen:

Og så er det naturligt, at det er statens opgave at tage sig af den. Men jeg er skeptisk over for, hvor godt den opgave vil blive varetaget af staten. Det bliver heller ikke nemt at komme igennem med idéen politisk. Vi kan se en parallel til de mange herregårde, der også er bevaringsværdige, men har haft ganske svært ved at skaffe penge til at bevare dem.

Lektor på Aalborg Universitet Jørgen Møller, der beskæftiger sig med udkantsproblematikker, peger på en række andre muligheder. For eksempel at nøjes med at holde kirkernes ydre vedlige og derved bevare en vigtig del af landskabskulturen. Men at staten sørger for vedligeholdelse er også en god idé, mener han.

Ligesom man nu opretter en statsgaranteret lånefond (til private virksomheder red.), kunne man godt oprette en fond, som kan finansiere vedligeholdelse af lukkede kirker. Det er en spændende ide.

Marie Vejrup Nielsen, lektor i religionsvidenskab, kan også godt se det fornuftige i forslaget om at gøre vedligeholdelsen af lukkede kirker til et statsligt ansvar. Der er allerede spareøvelser i gang i kirken, fortæller hun.

Men der er ting, som ikke er sat i system, og som skal til for at gennemføre de store besparelser såsom at tage en kirke ud af drift. Det ville helt sikkert give en større tryghed for menighedsrådene i deres arbejde, at der var helt klare regler for, hvilke bygninger man kan skille sig af med, og hvem der skal finansiere dem bagefter.

Der er mange følelser på spil, understreger Marie Vejrup Nielsen, så det vil ikke løse alle problemer at lukke kirker.

Men det ville løse de store driftsudgifter. Og i pastorater med mange kirker ville det også understøtte den strategi, at man forsøger at samle aktiviteterne, eftersom der kun ville være den ene kirke at bruge.

Der er for eksempel følelser på spil i Ådalens Pastorat, Djursland, som består af seks mindre sogne. Staten kan på sigt blive nødt til at overtage ansvaret for kirkebygninger, fordi menighedsrådenes pengekasser ikke kan dække omkostningerne, fortæller formand for menighedsrådet Jens Scheel Thomasen.

Jeg ved godt, at det strammer til. Vi har ikke ønsket at lukke nogen af vores kirker, men økonomisk kan vi blive tvunget til det og så lade driften overgå til staten. Men jeg synes, det er en dårlig idé. Jeg ved godt, hvad der vil ske. Bare se på kasernerne, som staten har overtaget. Vinduerne er umalede. Vedligeholdelsen er nede på et minimum, siger han.

Selvom vi har skåret ned og gjort alle vores seks kirker til lejlighedskirker, bliver de stadig kalket regelmæssigt. Som menighedsråd er vi jo valgt til at holde bygningerne ved lige. Men ser vi økonomisk på det, ville det da være smartest at sige værsgo til staten, her er fem kirker, vi beholder kun den ene, siger Jens Scheel Thomasen.