Prøv avisen
Danmark

Kritik: Skal man blande FN’s verdensmål ind i kirkepolitikken?

Julie Skovsby (S) har siddet på Christiansborg i 12 år. Til folketingsvalget i år var hun den, der fik næstfærrest stemmer af de socialdemokrater, der kom ind i Folketinget. Foto: Michael Bager/ Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Det ville være at spænde kirken for en særlig ideologisk vogn at tænke FN’s verdensmål ind i kirkepolitikken, ligesom den nye socialdemokratiske kirkeudvalgsformand foreslår. Det mener præst. Biskop er åben over for idéen

Kampen mod sult og fattigdom og for rent drikkevand og livet i havet kan i fremtiden blive en del af kirkepolitikken på Christiansborg. Det antydede den nye formand for Folketingets Kirkeudvalg Julie Skovsby (S) tidligere på sommeren i et interview i Kristeligt Dagblad. Mere præcist foreslog hun, at man tænker FN’s verdensmål ind i kirkeudvalgets arbejde. FN’s verdensmål består af 17 mål for bæredygtig udvikling inden for blandt andet klima, ligestilling og fattigdom.

Men det er et højst mærkværdigt forslag, mener medlem af kirkeudvalget Morten Messerschmidt (DF), som forleden stillede et paragraf 20-spørgsmål til kirkeminister Joy Mogensen (S) om, hvorvidt de 17 verdensmål kan inkorporeres i kirke- politikken uden at politisere folkekirken.

”Jeg synes ikke, at kirke-udvalgsformanden skal begynde at tænke politiske målsætninger ind i kirkepolitikken. Det bryder fundamentalt med den decentrale struktur, vi gerne vil have i folkekirken, at der sidder politikere på Christiansborg, som vil udstikke dessiner for den. Hvis man på den måde vil lægge en global politisk ramme ned over folkekirken, vil der sidde folk på kirkebænkene, der får svært ved at føle sig hjemme,” siger han.

Den nye kirkeudvalgsformand Julie Skovsby har ikke ønsket at uddybe sit forslag, da hun er på ferie. Derfor er det endnu uvist, præcis hvordan hun forestiller sig inddragelsen af verdensmålene i kirkeudvalgets arbejde. Spørger man biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær er det en god idé, hvis man undgår at lade verdensmålene være en del af folkekirkens indre anliggender.

”Som politiker skal man være varsom med at blande sig i kirkens interne forhold. Men når det er sagt, har jeg stor forståelse for forslaget. Kirken er blevet sendt til verden og skal derfor også tage sig af den globale dagsorden. Den skal værne om mennesker i nød og passe på skaberværket. FN’s 17 verdensmål handler stort set om de samme ting, som vi beder om i Fadervor,” siger biskoppen og tilføjer, at det globale arbejde gennem FN er foreneligt med kirken, fordi den kristne kirke netop er global og bryder grænser.

Knap så begejstret for idéen er Henrik Bang-Møller, der er sognepræst i Vrå og Em Pastorat ved Hjørring i Nordjylland.

”Kristendommen er en frelsesreligion, hvor Gud henvender sig til den enkelte. Kirken skal ikke spændes for en ideologisk programerklæring, der fængsler samvittigheden. Man skal kunne komme i kirken og vide, at man ikke bliver nogen dårligere kristen af ikke at tilslutte sig alle FN’s 17 verdensmål,” siger han.

FN’s verdensmål handler blandt andet om at arbejde for fred i verden og rent drikkevand. Hvorfor er det kontroversielt for en kirke?

”Det ser ukontroversielt ud på overfladen, for selvfølgelig vil alle gerne udrydde sult og krig. Det bliver politisk, fordi folk ikke er enige om, hvordan dette skal løses. Jeg har for eksempel svært ved at forestille mig, at samtlige folkekirkemedlemmer er enige om klimamålet, der er et af de 17 verdensmål. Det er naivt at tro, at der er konsensus om alle 17 punkter.”