Prøv avisen
Spørgsmål svar

Forsøgsordning skal gøre det mindre tungt at sidde i menighedsråd

Søren Abildgaard. – Foto: Henrik Petit

Menighedsråd har behov for større fleksibilitet i deres arbejde. Det siger formand for Landsforeningen af Menighedsråd Søren Abildgaard om nyt lovforslag, der netop er sendt i høring

Søren Abildgaard, det nye lovforslag, som I har været med til at lave, skal lade menighedsråd afprøve nye måder at organisere sig på. Hvorfor er det vigtigt med mere frihed til rådene?

I dag har vi som udgangspunkt én lovgivning, der sætter ens rammer for alle menighedsråd, uanset om der er tale om et lille landsogn eller et stort bysogn. Men ingen menighedsråd er ens. Selvom man i dag kan søge dispensation for lovgivningen, mener vi, der er behov for større fleksibilitet. Dette lovforslag er et skridt i den retning.

Hvor meget er der mulighed for at eksperimentere?

Vi har lavet en liste over muligheder, så rådene kan ikke selv definere, hvad de vil afprøve. Men mulighederne bygger på ønsker, de har sendt ind til os, og vi har primært kun sagt nej, hvis der ikke var et reelt behov, eller hvis forslagene var baseret på misforståelser. En mulighed er at ændre på menighedsrådets interne roller og opgaver ved for eksempel at se på, hvad formanden skal varetage, og give udvalg selvstændig kompetence. En anden mulighed er at lade menighedsråd flytte kompetencer fra sogne- til provstiniveau.

Er der ikke grænser for, hvad der kan flyttes til provstiniveau, uden at menighedsråd mister for meget indflydelse?

Jo, det problem påpeger mange menighedsråd, som gerne vil fastholde deres kompetencer. Men rådene vælger selv, og vi ved, at flere synes, det er blevet administrativt tungt at sidde i menighedsråd, hvilket er en del af baggrunden for lovforslaget.

Risikerer man, at me- nighedsråd bare vælger alle de kedelige opgaver fra og læsser dem af på andre dele af kirken?

Jeg tror, der er stor forskel på, hvad man finder interessant i de forskellige menighedsråd. Vores mål er at skabe gode vilkår for menighedsråd, så de får tid og mulighed til at forholde sig til de kirkelige udfordringer i det lokale sogn og kan arbejde med det, de ønsker.

Har I gjort jer tanker om, hvad forsøgene må koste?

Vi har ikke drøftet det endnu, men der er en forventning om, at menighedsrådene som udgangspunkt skal dække forsøgene, mens provstier også dækker noget ved opgaver, der lægges hos dem. Alle forsøg skal evalueres, og det finansierer Fællesfonden. Jeg kan se i lovforslaget, at Kirkeministeriet vurderer, at evalueringen af 10 forsøg med hver 10 menighedsråd vil koste mellem 750.000 og halvanden million kroner. Men det er ikke en beregning, jeg har set før.

Har lovarbejdet mødt modstand?

Der har været interne drøftelser i styregruppen om ambitionsniveauet. I Landsforeningen af Menighedsråd har vi spurgt, om det var nødvendigt med forsøg, eller om vi kunne lave lovændringer med det samme. For der kommer til at gå mange år, fra rådenes ønsker bliver til forsøg, evaluereret og måske til lovforslag.