Fortsat god sommer

Sommer er det. Trods 13 grader og en stilfærdig formiddagsbyge over et Christiansborg med tomme gange. Ved foden af den store hovedtrappe er et par børn denne fredag formiddag parkeret med hver deres store is, da jeg havde ærinde ned til postrummet, fordi sommertiden også betyder, at posten kommer senere. Den smule, der er, for også denne livline til nyheder og andet stof til spalterne er tørret ind, som var der hedebølge og tørke - ikke byger og efterårstemperatur. Tre gange har kontorets fax i formiddag spyet en politisk nyhed ud. Desværre alle tre gange den samme fra Enhedslisten, hvis Jette Gottlieb har skrevet til finansminister Mogens Lykketoft (S). Hun vil have gang i etableringen af servicejob som aftalt i finanslovsforliget for i år, inden man går i gang med finanslovsforhandlingerne for næste år. Tre gange to ark papir som Enhedslistens bidrag til det parpirløse samfund. Og her troede man, at partiet kæmpede for miljøet og mod spild og truende skovdød. Politik på bordet Ikke alt står stille i det politiske rum. Ganske vist har Dansk Folkeparti i denne uge ikke tyndet yderligere ud i sin folketingsgruppe. Men Rådet for Europæisk Politik holder gryden i kog med sine to rapporter. Den økonomiske, der lækkede i sidste uge, er allerede glemt, for nu drejer det sig om - politik. Såvel de borgerlige tilhængerpartier som Socialdemokratiet bebuder, at sådan skal skuden drejes til et positivt ja til euroen i meningsmålingerne. Medens JuniBevægelsen ligesom EU-tilhængerne erklærer sig tilfredse med de to rapporter - rådet repræsenterer alle synspunkter, og Drude Dahlerup er medlem af formandskabet - holder Dansk Folkeparti den nationalistiske modstanderfane højt. »Danmark og ØMU'en« er en samling partsindlæg, forkyndte en pressemeddelelse fra Kristian Thulesen Dahl, da det ellers nøgterne panel af danske og udenlandske eksperters vurdering af de politiske aspekter ved euroen og dansk deltagelse forelå. Hovedindtrykket - og de fleste kommentarer - har ellers fremhævet, at her ikke foreligger nogen facitliste for vælgerne, før de skal stemme. Ganske vist påviser såvel den økonomiske som den politiske rapport, at der er fordele ved dansk deltagelse. Men lige så klart står det efter læsningen, at der ikke kun er fordele, men også politiske konsekvenser. Der er tale om et valg. Alligevel angriber Kristian Thulesen Dahl rapporten ved at fremhæve, at to af forfatterne, Søren Doosenrode og Henrik Plaschke, er Jean Monnet-professorer. Han fastslår, at »personer, der har denne titel, på forhånd i deres forskning og øvrige virksomhed højtideligt har lovet at forsvare EU og alt det, unionen står for«. At de to ikke lægger skjul på deres titel og derfor ikke kan klandres for at spille under dække, når de på opfordring fra Rådet for Europæisk Politik er blandt bidragyderne, illustrerer vel egentlig kun debatniveauet i dele af den politiske kamp op til folkeafstemningen. Modspørgsmålet må vel være, om man kan have tillid til de bidragydere, hvis holdning til EU og euroen er negativ? Her går det godt Sommervejr eller ej, så går det godt i Danmark. Så godt, at det tilsyneladende slet ikke er værd at skrive om. I hvert fald er det længe siden, at Danmarks Statistiks månedlige opgørelse over Danmarks betalingsbalance har fyldt så lidt i medierne, som tilfældet var onsdag-torsdag. Det er egentligt ufortjent. For ganske vist viste betalingsbalancetallene for april et handelsunderskud på 1,5 mia. kroner. Men set over en længere periode er resultatet positivt og opmuntrende. Over tre måneder - februar, marts og april - er det samlede resultat et overskud på 0,8 mia. kroner. For de samme tre måneder var det i 1999 0,2 mia. kroner. Og måler man over de sidste 12 måneder - fra maj sidste år til april i år - er der et overskud på 11 mia. kroner, hvor der de forudgående 12 måneder i 1998-99 havde været et underskud på 4,3 mia. kroner. Optimistisk regering Regeringen er da heller ikke bekymret. Det fremgik i ugen af et svar fra økonomiminister Marianne Jelved (R) til Venstres politske ordfører, Ulla Tørnæs. Sidstnævnte ville vide, om regeringen mener, at den økonomiske situation øger behovet for et økonomisk indgreb a la pinsepakken. Det gør regeringen ikke. Regeringen er optimistisk, og Marianne Jelved fremhæver i sit svar, at BNP-væksten har medvirket til en tilstræbt dæmpning af væksten. Bruttonationalproduktet, BNP, voksede således kun 1,7 pct. i 1999 mod 2,5 pct. i 1998 og 3,1 pct. i 1997, og det foreløbige nationalregnskab for de tre første måneder i år viser stadig en behersket tendens. Økonomiministeren erkender, at ikke alle pinsepakkens målsætninger holder. Således ligger huspriserne noget højere. Til gengæld er ledigheden faldet mere end ventet, og lønstigningstakten synes på det sidste bremset. Ugen bød også på andre positive signaler. En analyse fra Håndværksrådet forudser mindst to gode år forude for byggeriet. Ganske vist er der udsigt til en nedgang i det private boligbyggeri, men foreløbig er der stadig meget at gøre efter orkanskaderne fra december, og dels får kommunerne med den netop indgåede aftale med Finansministeriet lov til at bygge og renovere skoler for 3,5 mia. kroner. Hvordan kan man med så mange gode nyheder runde af med andet end ønsket om en - fortsat - god sommer.