Fortsat nedgang i Norges folkekirke

Kirkestatistikken for 2010 viser færre konfirmander, dåbsbørn og kirkemedlemmer

Lom Stavkirke, bygget cirka 1170, er en af Norges mest berømte kirker, hyppigt besøgt af både nordmænd og turister. Den samlede norske kirke mister dog folkelig forankring, viser opgørelse. Foto: Colourbox.
Lom Stavkirke, bygget cirka 1170, er en af Norges mest berømte kirker, hyppigt besøgt af både nordmænd og turister. Den samlede norske kirke mister dog folkelig forankring, viser opgørelse. Foto: Colourbox.

De seneste års øgede medlemsfald i den norske folkekirke fortsætter ind i 2010, viser den seneste opgørelse fra Statistisk Centralbyrå (Norges "Danmarks Statistik"), som netop er offentliggjort.

Samtidig er der blevet færre konfirmander og dåb, mens kirkegangen ser ud til at ligge stabilt.

LÆS OGSÅ: Udmeldelsesboom i den norske kirke

Hvis man regner på tallene, viser de, at hver nordmand i gennemsnit går i kirke én gang om året. For 10 år siden lå tallet på 1,1 gang om året, skriver den norske avis Vårt Land.

Andelen af folkekirkemedlemmer er faldet fra 79,2 til 78 procent fra 2009 til 2010. Konfirmanderne er faldet fra 65,9 til 64,9 procent, døbte fra 67,9 til 66,3 procent og kirkelige begravelser fra 92,5 til 91,1 procent.

Avisen har fundet de tilsvarende tal fra 2000 frem, og dengang lå dåbsprocenten på 81,4 og den samlede medlemsprocent på 86,3.

Biskop i Tunsberg Laila Riksaasen Dahl har sendt et "hyrdebrev" til sit stift og udtrykker her sin frygt for de tomme kirker.

"Det, jeg ser, er, at den talmæssige tilslutning er ganske stabil. Men det, som redder disse tal, er de store dåbsfølger. De bliver større, mens antallet af almindelige kirkegængere går ned. For folk, som er til stede ved en barnedåb, virker det ikke særlig fristende at gå i kirke, når der næsten ikke er andre," siger biskoppen til Vårt Land.

Hun sætter dog pris på det, hun kalder nordmændenes skjulte tro, som kommer til udtryk ved barnedåb og ved andre kirkelige handlinger.

"Men vi må ikke ende med en kirke, som kun bruges ved livets ceremonier. Som medlem af den norske kirke har man også et ansvar for menighedens liv. For mig er det tydeligt, at den aktive kerne i menigheden skrumper ind. Så ender kirken med at være 'servicekirke' og ikke en menighed i nytestamentlig forstand," siger Laila Riksaasen Dahl, som mener, at nye gudstjenester og liturgier sammen med forkyndelsen er noget af det, der kan trække nordmændene i kirke.

vincents@k.dk