Fra antisemitisme til humanisme

Aviser om tro: Den franske katolske avis La Croix begyndte som militant kampsskrift mod kirkens fjender

Selve avisen er bekvem og handy i et lille frokostformat. Navnet er derimod tungt at bære. La Croix, Korset, er en bombastisk titel, mener Michel Kubler, kirkeredaktør på Frankrigs katolske dagblad. - Man har leget med tanken om at finde et mere neutralt navn, men vi er blevet enige om at bekende klar kulør. Det har bladet altid gjort. La Croix blev oprettet som dagblad i 1883 i en periode, hvor de franske katolikker følte kirken truet af Republikken og dens verdslige, ofte antigejstlige idealer. Munkeordenen Mariæ Himmelfarts Broderskab, Les Assomptionnistes, genoplivede de hensygnende pilgrimsfarter og oprettede et dagblad, som kunne fungere som bindeled mellem pilgrimmene og forsvare kirken mod dens fjender: republikanere, frimurere og jøder. La Croix lagde ud med at spille en lidet glorværdig rolle i Dreyfus-affæren som en af de højstråbende agitatorer for en spionagedom over den jødiske kaptajn i den franske hær, Alfred Dreyfus. Dreyfus var uskyldig; men han var jøde. La Croix var, ligesom resten af Frankrig omkring århundredeskiftet, stærkt præget af antisemitisme og af den fremspirende fascisme. To fløje kæmpede om de franske katolikkers gunst og om magten over den redaktionelle linje på La Croix: det stærkt højreekstremistiske Action Francaise og det moderate Action Catholique. Først da Vatikanet i 1920 med magt indsatte en chefredaktør med rod i Action Catholique faldt der ro over La Croix, som lagde den militante, politiske agitation på hylden. Vatikanet kunne blande sig i den redaktionelle linje, fordi ejeren af La Croix var en munkeorden, som netop havde haft som et af sine formål med dagbladet at knytte den franske katolske kirke tættere til Rom. I dag er bladets redaktionelle linje uafhængig både af Vatikanet og af Mariæ Himmelfarts Broderskab, som stadig er ejer af La Croix' udgiver, Bayard Presse. Også selv om visse nøgleposter, især den religiøse redaktør, stadig er udpeget af Broderskabet. Michel Kubler er selv præst og medlem af Broderskabet. Men bladets chefredaktør, Bruno Frappat, er en af fransk presses kendte skikkelser, tidligere redaktør på det anerkendte dagblad Le Monde. - Vi har fuld redaktionel frihed. Der øves ingen forhåndscensur, og vi får ikke pålagt bestemte synspunkter, selv om mine arbejdsgivere kan give udtryk for, at de var godt tilfredse med eller mindre begejstrede for en af mine ledere, siger Michel Kubler, og understreger, at La Croix ikke kliner sin redaktionelle linje op ad Vatikanets synspunkter, som ofte betragtes som kontroversielle og bagstræberiske af mange franske katolikker. Mode og farvefotos - Vi er ikke Vatikanets officielle organ, men heller ikke den franske kirkes. Vi finder det på sin plads at minde om, hvad Vatikanet i sin egenskab af universel kirkemyndighed mener om aktuelle spørgsmål. Men vi lader også kritiske røster komme til orde. Vi tager hensyn til, at de nationale kirkemyndigheder skal tilpasse deres holdninger til den konkrete virkelighed, katolikkerne lever i, siger Michel Kubler. Netop i en af juli-udgaverne redegør La Croix for Vatikanets nye påmindelse om, at fraskilte katolikker ikke kan få del i de hellige sakramenter, og at fraskilte, som gifter sig igen, bør respektere total seksuel afholdenhed. Artiklen ledsages af et interview med en fransk biskop under titlen: »Vatikanets udspil er meget uheldigt«. Med et oplag på omkring 100.000 eksemplarer er La Croix et af de mindre, landsdækkende dagblade. Den nærmeste konkurrent, det konservative Le Figaro, sælger 250.000 eksemplarer hver dag. Især siden Andet Vatikanerkoncil i 1962 har La Croix bestræbt sig på, med Michel Kublers ord, at »komme ud af den katolske ghetto«. Der er kommet farvebilleder i avisen, forsidens hovedhistorie får et ekstra pift med rød farve på overskriftens nøgleord, og ved siden af artikler om sygesikring og udviklingen i kvindernes rettigheder præsenteres læserne for den sidste ny parisermode på et flot farvefoto. - Vi behandler nyhederne med evangelierne som inspirationskilde. Men vi tager også hensyn til, at de udøvende katolikker er i mindretal i dag i Frankrig. Derfor har vi ikke mere den militante tone, som La Croix lagde ud med, siger Kubler. Det kristne grundlag betyder, at La Croix især prioriterer samfundsspørgsmål som social eksklusion og fattigdom samt den etiske debat om bio- og andre teknologier. Og så vægter La Croix Den tredje Verden og de rige landes pligt til international solidaritet. Dette er den tredje artikel i en serie, der portrætterer udenlandske aviser, som skriver om kirke, tro og religion. De forrige har været bragt den 9. og 15. august. Serien fortsætter. La Croix Hjemsted: Frankrig Grundlagt: 1883 Oplag: 100.000 eksemplarer Redaktionel linje: Er i dag uafhængig af Vatikanet og katolske grupperinger, men har tætte bånd til katolske kredse.