Prøv avisen

Fra askeonsdags ransagelse til påskedags opstandelse

Gudstjenesten askeonsdag indleder fasten frem til påske. Et af gudstjenestens synlige elementer er korstegning i panden eller at få strøet aske i håret efter meget gammel tradition. Foto: .

På onsdag begynder fastetiden, som ifølge gammel kirkelig tradition fører frem til det helt store Jesus-drama. For mange er der også elementer af renselse og personlig omvendelse i askedagen, som holdes i mange kirker på onsdag

Vi kender nadveren med vinen og den lille oblat, og vi kender dåben med vandet, men ellers er der ikke mange fysiske elementer i den folkekirkelige højmesse. Den gamle katolske helligdag askeonsdag er rig på håndgribelig symbolik, og den form er på vej ind i gudstjenesten flere og flere steder med korstegning i panden eller aske i håret fra de brændte palmegrene, eller hvad man nu brugte til fejringen af palmesøndag sidste år. Men asketemaet rummer for mange også mere psykologiske indgange til personlig selvransagelse, omvendelse og faste fra det materielle liv.

"I gudstjenesten fejrer vi vores egen forgængelighed ved at mindre hinanden om, at vi er blevet til af støv og skal blive til støv igen ved at bruge asken fra sidste år," siger sognepræst i Karlslunde Strandkirke Jesper Oehlenschläger, som holder askeonsdagsgudstjeneste i Karlslunde Strandkirke for kun anden gang.

Han har i sit arbejde som præst tidligere fundet tilbage til de gamle og glemte helligdage.

"Jeg er blevet inspireret til at genopdage kirkens gamle rødder, for selvom de skulle befinde sig i en katolsk eller ortodoks tradition, har vi alligevel den samme forståelse. Fastetiden stemmer vores sind på en særlig måde til den indre rejse, vi skal foretage os frem til Jesu opstandelse påskemorgen. Vi har alle brug for at vende os om og skifte kurs i vores liv, selvom det kan være en svær erkendelse," siger Jesper Oehlenschläger.

Han faster selv fra blandt andet kaffe og opfordrer i øvrigt menighedens enkelte medlemmer til selv at finde på små ting at faste fra, som kan have en personlig betydning, men uden nødvendigvis at dele det med andre.

"Der er brug for mere kropslighed i gudstjenesten og nogle symboler, der kan gøre begreberne mere klare for os. Karlslunde Strandkirke er i udpræget grad fladkirkelig, men jeg forsøger at finde også gamle elementer, som kan passe ind i vores karismatiske tradition med megen lovsang," siger Jesper Oehlenschläger.

I diakonikirken Samuels Kirke på Nørrebro i København har man også for nylig fundet askeonsdagsgudstjenesten frem igen, oplyser sognepræst Paul Heden Friis.

"Der er et behov for at få noget mere sanseligt frem i gudstjenesten, og der er askeonsdag en fin anledning med dens symboler. Der er tale om fælles kirkeligt gods, så der er ingenting i vejen med at tage dagen ind i en luthersk sammenhæng, selvom det jo er en katolsk tradition, i og med at den stopper hos os ved Reformationen. For mig er det naturligt, at vi indleder fasteperioden med at ransage os selv, for det har vi alle brug for," siger Paul Heden Friis.

vincents@k.dk