Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Fra græsrods-Grundtvig til friheds-Grundtvig

"Da Anders Fogh Rasmussen tilbage i 2004 holdt et foredrag på Vartov, havde den tidligere statsminister fundet den liberale Grundtvig frem. Det var et opgør med venstrefløjens græsrods-Grundtvig og et slag for de liberale frihedstanker, som også lå i Grundtvigs tænkning," siger Ove Korsgaard. - Foto: Hans Christian Jacobsen og Leif Tuxen

Den politiske venstre- og højrefløj har gennem årtier hevet Grundtvig op af skuffen, når der har været brug for argumenter med rod i dansk historie, nationalfællesskab og demokratiske frihedsidealer. Men tåler Grundtvig overhovedet at blive spændt for den politiske vogn?

Den danske præst og digter Nikolai Frederik Severin Grundtvig står ikke bare som et fyrtårn i dansk kirkeliv. Den store teolog, der havde plads i Rigsforsamlingen i midten af 1800-tallet, har også præget hele den danske samfundstænkning.

Også i dag taler Grundtvigs stemme med stor kraft. Nutidens politikere griber således med stor appetit ud efter Grundtvigs citater og tanker, når de politiske argumenter trænger til historisk tyngde.

Både den politiske venstre- og højrefløj har ment at have Grundtvig på sin side. I 1970erne var det venstrefløjen, som i tide og utide kastede sig over Grundtvig, når der skulle mobiliseres slagkraftige folkebevægelser som for eksempel mod EF.

LÆS OGSÅ: Grundtvig protesterede mod Grundlovens ord om folkekirken

Det var græsrods-Grundtvig, som venstrefløjen fandt frem. Toneangivende stemmer som Ebbe Kløvedal Reich og Ejvind Larsen gjorde ham til bannerfører for det folkelige, der kæmpede mod statslig styring ovenfra, siger Ove Korsgaard, professor i filosofi og pædagogik ved DPU, Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet og medredaktør af bogen Samfundsbyggeren artikler om Grundtvigs samfundstænkning, der består af ni bidrag.

Den store dyrkelse af Grundtvig kulminerede ifølge Ove Korsgaard i 1983, da hele det officielle Danmark fejrede kulturikonets 200-års-fødselsdag. Herefter klingede Grundtvig langsomt ud i den politiske debat. Indtil Dansk Folkeparti fra slutningen af 1990erne og op gennem 2000erne fik øje på Grundtvigs potentiale i forsvaret for det nationale. Flere af højrefløjens partier fulgte med.

Da Anders Fogh Rasmussen tilbage i 2004 holdt et foredrag på Vartov, havde den tidligere statsminister fundet den liberale Grundtvig frem. Det var et opgør med venstrefløjens græsrods-Grundtvig og et slag for de liberale frihedstanker, som også lå i Grundtvigs tænkning, siger Ove Korsgaard.

Der melder sig imidlertid et problem ved den brede politiske brug af Grundtvig, fremhæver Ove K. Pedersen, professor i komparativ økonomisk politik ved Copenhagen Business School og bidragyder til benævnte udgivelse om den danske teolog.

Grundtvig er den evindelige reference inden for teologi og historie. Men Grundtvig var også politiker, og det er faktisk kun et fåtal, der har sat sig ind i denne side af hans virke hans indflydelse på den danske stat og nation. I min studietid på statskundskab stødte jeg eksempelvis aldrig på ham. Dermed er Grundtvig for den politiske videnskab og den politiske filosofi ukendt og ikke eksisterende, siger Ove K. Pedersen.

Så meget mere påfaldende er det, at han så ofte dukker op i den politiske debat. Teolog Esben Lunde Larsen har i en ph.d.-afhandling kortlagt, at Grundtvig alene i perioden 2001 til 2009 blev citeret ikke færre end 221 gange fra Folketingets talerstol. Til sammenligning blev store nationale ikoner som H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Edvard Brandes kun citeret henholdsvis 51, 21 og 4 gange i samme periode.

Esben Lunde Larsen, der også er valgt ind i Folketinget for partiet Venstre, hører selv til de flittige brugere af Grundtvig-citaterne. Alligevel maner han til påpasselighed.

Ud fra en forskningsmæssig vinkel bliver Grundtvig kun brugt rigtigt, når han refereres direkte det vil sige i aktuelle politiske problemstillinger, der passer til de sammenhænge, som Grundtvig talte ind i, pointerer Esben Lunde Larsen.

Ifølge ham giver det god mening at bruge Grundtvig i den borgerlige lejr.

Grundtvig var liberal og bidrog til at formulere den liberale sag. Derfor er det klart, at borgerlige politikere føler sig tættere knyttet til Grundtvig end socialistiske politikere. Men dermed ikke sagt, at borgerlige politikere har patent på Grundtvig, siger Esben Lunde Larsen.

Ikke kun på indholdssiden, men også sprogligt formulerede Grundtvig sig på en måde, der har vist sig særdeles overlevelsesdygtig.

Grundtvig var leveringsdygtig i mange af de one-liners, der ofte gør sig gældende i moderne politik, siger Anders Holm, lektor i systematisk teologi ved Københavns Universitet og forfatter til bogen Grundtvig introduktion og tekster.

Han mener dog ikke, at det er problemfrit med det politiske storforbrug af Grundtvig-referencer.

Grundtvig skrev så meget, at ingen har overblik over den samlede produktion. Han ytrede sig om alt lige fra at opdrætte grise til finere digterkunst. Men Grundtvigs citater er ofte hevet ud af et større verdensbillede end den lille niche, de aktuelt benyttes i, og derfor er det ikke altid, citaterne bliver brugt i den betydning, Grundtvig tillagde dem, siger Anders Holm.

Professor Ove Korsgaard mener imidlertid, at der generelt er dækning for de seneste årtiers Grundtvig-referencer fra danske politikere.

Og overraskende nok er der faktisk tale om den samme Grundtvig, hvad enten det er venstrefløjens græsrods-Grundtvig eller højrefløjens friheds-Grundtvig, der er på spil.

Grundtvigs liberale tanker var dengang også græsrodstanker. Det var nemlig de frihedstanker, som gik til angreb på enevældens kirkeordning. På den måde kan man sige, at nutidens politiske fløje taler om den samme Grundtvig, selvom de bruger ham til vidt forskellige dagsordener, siger Ove Kors-gaard.