Prøv avisen

Fra helikopter til scooter: Unge gør konfirmationen til deres helt egen

Fars gamle røde Vespa-scooter var mere end nok til den traditionelle køretur fra kirken, da Jens Jakob Linneberg Stubkjær blev konfirmeret i april. Jens Jakob ses her på scooteren bag sin far sognepræst Simon Stubkjær, som også forestod selve konfirmationen. Foto: Privatfoto

En pyntet trillebør kan være ligeså god som en dyr bil. For unge i 2018 handler konfirmationen mest af alt om at finde sig selv og skille sig ud

Da 13-årige Jens Jakob Linneberg Stubkjær i år blev konfirmeret, blev han hverken hentet i en helikopter eller en dyr sportsvogn. Hans far kørte ham i stedet hjem på sin gamle røde Vespa-scooter fra 1964. Det var den unge mand selv, der havde bedt om køreturen på det knap så prangende køretøj.

”Den er meget gammel og har været i stykker, siden jeg var seks år. Men inden da plejede min far og jeg at køre rundt på den. Så den betyder noget for mig,” siger Jens Jakob Linneberg Stubkjær.

To modsatrettede fortællinger har domineret medierne de seneste år til konfirmationssæson: Den ene handler om store dyre fester, der i gennemsnit koster forældrene 30.000 kroner. Den anden historie har været, at genbrug og lavpraktisk transport til og fra kirken vinder frem under forårets kirkelige tradition. Så hvad er egentlig tendensen blandt de unge konfirmander i år 2018, og hvad siger de vidt forskellige konfirmationer om de unge hovedpersoner?

Ifølge to forskere handler det slet ikke om, hvorvidt unge i dag er optaget af det materielle eller ej. Skal man tale om en ny tendens i konfirmationskulturen, er det i højere grad et spørgsmål om at gøre traditionen til sin egen.

”Man ser eksempler på den helt store konfirmation med rød løber og helikopter, men også dem, der ligger i den helt anden grøft med genbrugstøj og en tur i trillebøren hjem fra kirken,” siger Suzette Munksgaard, projektleder på Center for Ungdomsstudier og forfatter til flere undersøgelser om konfirmation og unges værdier.

”I dag gælder det om at finde ud af, hvad man siger ja til og gerne vil identificere sig med. Derfor bruges der meget krudt på at personliggøre konfirmationstraditionerne, så både det i kirken og festen bliver meningsfuld. Hvis man eksempelvis bruger genbrugstøj, så er det, fordi man går ind for genbrug eller bæredygtighed,” siger hun og lægger vægt på, at unge vælger konfirmationen til, fordi der skabes rum for mening i løbet af et konfirmandforløb. Og denne mening må gerne komme til udtryk på selve konfirmationsdagen, for det siger noget om, hvad der har betydning for dem.

Til sin konfirmation havde Jens Jakob Linneberg Stubkjær ikke genbrugstøj på, men hans eneste kriterium var, at tøjet skulle se pænt ud. Festen holdt han derhjemme, og hele hans familie kom og var med. Til daglig bor de ellers meget spredt i resten af Danmark og i udlandet, fortæller han. Det var meget vigtigere for ham, at han kunne have hele familien med til festen derhjemme, end at den blev holdt i dyre lokaler med færre gæster.

”Vi er de eneste, der bor i Sydvestjylland, alle andre bor langt væk. Så når jeg har mulighed for at samle familien til en fest, så er det vigtigt at gøre det, så man kan have det hyggeligt sammen allesammen,” siger han.

Det materielle betyder dog stadig noget for de unge, mener sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen, for som hun siger, ”de skal stadig have iPads og iPhones”. Der er bare også nogle helt andre ting på spil for dem:

”I dag tager man det materielle lidt mere for givet, og derfor har man ikke brug for at statuere det ved at skilte med det. Generelt vil folk gerne have det, de normalt har for lidt af. Når vi taler om konfirmation, kan det være tiden til selv at bage kagen eller til at være kreativ og sætte balloner på trillebøren. Men også socialt samvær og at have det sjovt er noget, de unge måske oplever for lidt af,” siger hun.

Desuden påpeger hun, at luksus har flyttet sig væk fra kun at handle om at have de rigtige mærkevarer.

”Før i tiden havde man enten en billig eller en fin fest. I dag er der langt flere parametre og flere måder at gøre tingene på, fordi meget mere er tilladt blandt de unge. Generelt er det ikke længere ren rå materialisme, der giver point. Nu måler folk hinanden på mere end det. Det handler også om ens kulturelle og sociale kapital. Og hvis man bruger genbrug, handler det om ens æstetiske evner til at vælge det rigtige, for alt genbrug er jo ikke lige godt,” siger Birthe Linddal Jeppesen.