Prøv avisen

Fra kirke til kursted

KIRKELUKNING: Vesterø Havnekirke på Læsø bliver i løbet af godt et år omdannet til kursted for psoriasispatienter. I morgen afholdes den sidste gudstjeneste i kirken

Vesterø Havnekirke er noget af det første, man får øje på, når færgen sejler i havn på Læsø. Med koret i vest og tårnet i øst, omvendt de fleste danske kirker, står den lidt afskallet hen. Med den gråhvide kalk i flager på stenmuren formår den ikke rigtigt at lyse op i det disede novembervejr.

Der er ikke brug for den kun 49 år gamle kirke mere, og den skal sælges for en krone.

Når menigheden i morgen afholder højmesse i kirken, bliver det for sidste gang. Sognepræst Peter Jessen holder prædikenen, som efter anmodning fra biskop Søren Lodberg Hvas ikke kommer til at bære præg af kirkens lukning. Gudstjenesten bliver almindelig bortset fra, at biskoppen siger nogle ord, og at de hellige kar, lysestager, bibel og alterbøger efter gudstjenesten bliver båret ud i våbenhuset. Foruden biskoppen deltager provsten og øens to præster.

Der er ikke megen beklagelse at spore hos hverken kirkens folk eller hos læsøboerne.

Afstand intet problem

Alle er enige om, at man hellere vil bruge Vesterø Søndre Kirke, som kun ligger få kilometer derfra.

Da man opførte Vesterø Havnekirke i 1954, hvor havnepartiet og beboelsesarealet omkring den i årenes løb var i stadig vækst, gjorde man det, fordi afstanden til Søn-dre Kirke var for stor. Vejnettet var dårligt, og for at komme til kirke måtte man ud på en større omvej. Men nu, hvor bilen er alle mands eje, og vejnettet udbygget, er afstanden ikke noget problem, og stort set alle dåbshandlinger, bryllupper og begravelser foregår i Vesterø Søndre Kirke.

Det er en smuk, rødkalket kirke fra 1200-tallet med omkringliggende kirkegård. Klokken ringer morgen og aften, og som noget specielt for Læsø ringes der også, når en læsøbo afgår ved døden.

En gudstjeneste højst hver tredje weekend er, hvad det bliver til i Vesterø Havnekirke. Der er i forvejen tre kirker til øens godt 2200 beboere, der er ikke mere brug for en fjerde, og en nødvendig renovering af Vesterø Havnekirke har gjort beslutning om salg nemt for de involverede.

Til foråret starter et pilotprojekt om behandling af psoriasispatienter, og initiativtagerne regner med at komme til at benytte kirken som kursted i løbet af foråret 2005.

Salt og kirke

Der har været flere mere eller mindre seriøse forslag fremme om, hvad kirken i fremtiden kunne benyttes til - værtshus blandt andet. Sognepræst Johannes Christoffersen, som har været præst på øen i 16 år, mener, at netop kirkens fremtid som kursted har gjort salgsprocessen kort og smertefri.

- Var idéen om psoriasisbehandling ikke fremlagt, var der gået længere tid, inden kirken var blevet lukket. Skulle den for eksempel have været fjernet helt, var der sikkert indløbet protester, og processen havde taget længere tid. Med dette projekt bruger man kirken til noget lindrende for de mennesker, som har sygdommen, og udviser forståelse for, hvad kirken kan indgå i, siger han.

Det er Læsø Saltsyderi, der står bag købet af Havnekirken. Saltet på Læsø har siden 1100-tallet været et stort aktiv, og Læsø-bønder har i salt betalt fæsteafgift for deres jord til Viborg Domkapitel, der havde fået øen som en gave fra kongen. Der er tal i Viborg Domkapitels regnskaber, der viser, at man et år sendte knap 1000 tønder salt til Viborg som afgift.

Øens vartegn

I dag eksisterer Læsø Saltsyderi som en rekonstruktion af datidens saltudvinding. I den proces har man efter en uges sydning restprodukter, som egner sig ualmindelig godt mod psoriasis.

På den måde er forbindelsen mellem kirke og salt vakt til live igen.

Ankermanden i hele projektet er Poul Christensen fra Læsø Saltsyderi. Idéen er at lave kursted med salt- og solbehandling, som man har det på Island og i Israel.

En sygeplejerske er ansat, projektet er sat i gang i samarbejde med Marselisborg Hospital i Århus, og sundhedsmyndighederne og flere amter har givet grønt lys.

- Hvis øens vartegn for den sejlende trafik til Vester-ø kan blive ved med at være kirken i en eller anden form, er det godt. Vi kan udnytte de skønne arkitektoniske træk fra kirken i et kurcenter, hvor vi kan udnytte både skib og tårn, samtidig med at vi bygger flere kvadratmeter til. Og så er det da også sjovt, at kirke og salt igen bliver ført sammen, siger Poul Christensen.

Han har boet på øen i 25 år og havde aldrig forestillet sig at bruge kirken til helseformål, hvis der havde været stærke følelser forbundet med den.

- I den renoverede bygning, hvor kamtakkerne og de tre blændinger på hver side af tårnet bliver fjernet, bliver der i modtagelsen lavet en lille udstilling med information om kirke-salt-historien og om Havnekirkens historie. At folk med møje og besvær og indsamlede midler igennem en årrække fik kirken op at stå – for så at konstatere, at bilen holder sit indtog, og kirken bliver overflødig, siger Poul Christensen.

En arbejdsgruppe arbejder nu med at skabe et fond, der skal overtage Vesterø Havnekirke, og Kirkeministeriet har givet tilsagn om, at fondet kan få den for en krone. Formalia ventes at være på plads inden jul.

Til foråret starter ombygningen, og forårets pilotprojekt med plads til indkvartering af 24 patienter tager afsæt i en midlertidig klinik, indtil selve kirkebygningen kan tages i brug.

kirke@kristeligt-dagblad.dk