Prøv avisen

Fra lukkede sekter til sekularisering og individuel sandhed

Den kirkelige forening Ikon fejrer i weekenden sit 20-års-jubilæum på foreningens generalforsamling og årsmøde. Blandt andet arbejdet med at sende volontører til Indien har præget foreningens arbejde de seneste 20 år. Volontørerne har opholdt sig på caféen Roots i Que Vadis i Indien, hvor mennesker fra hele verden mødes og taler om tro og eksistens. Her er flere vesterlændinge i dialog med hinanden. Foto: Privatfoto.

Det religiøse landsskab i Danmark har på 20 år udviklet sig fra at være en folkekirkekultur udfordret af nyreligiøse bevægelser til i dag at være et sammensurium af kristendom, nyreligiøsitet og islam

Hvor det kirkelige dialogarbejde for 20 år siden stod over for udfordringen fra lukkede, sekteriske miljøer, er udfordringen i dag en ganske anden. Det konkluderer flere aktører på området, Kristeligt Dagblad har talt med i anledning af den kirkelige dialogforening Ikons 20-års-jubilæum i den kommende weekend.

LÆS OGSÅ: Religion er altid kultur, men kultur er ikke altid religion

For 20 år siden levede man i en tid, hvor de sekteriske miljøer havde holdt deres indtog i landet, men egentlig var de allerede på det tidspunkt ved at miste deres betydning. Siden da er new age blevet mainstream-spiritualitet, som er blevet meget accepteret. Man kan jo i dag ikke lukke et ugeblad op uden at læse om åndelige erfaringer med rødder i det nyåndelige, mener missionspræst Ole Skjerbæk fra Bethlehemskirken.

Derfor står kirken i dag over for ganske andre udfordringer, end da for eksempel Dialogcentret, som Ikon er en udløber af, virkede i 1970ernes og 1980ernes Aarhus. Dialogcentrets fokus var primært at advare om og hjælpe folk ud af nyreligiøse bevægelser men i dag står kirken over for en religiøsitet, som ofte ikke er fasttømret i bestemte religiøse grupper, påpeger Ole Skjerbæk.

Det er religionsforsker og forfatter Iben Krogsdal enig i.

Generelt er der to tendenser i danskernes religion i dag. Den ene er en stigende sekularisering, som betyder, at kristendommen glider ud af menneskers hverdag og bliver noget, man kun bruger ved særlige lejligheder. Den anden tendens er spiritualiseringen, som ikke består af bevægelser, men af en mere generel spiritualisering, hvor folk intereserer sig for at finde religiøse tydninger og religiøse meninger med tilværelsen. Mennesket har sandheden i sig selv og kan selv opnå forbindelse til det guddommelige, siger Iben Krogsdal og fortsætter:

Og her har kirken en udfordring. For i modsætning til de almindelige kulturkristne, som synes, det er fint, at kirken bærer kristendommen videre, er de spirituelle mere skeptiske. For hos dem går vejen til sandheden kun gennem dem selv, siger Iben Krogsdal.

Også islam er i dag blevet en spiller på det religiøse marked, og det har sammen med indflydelsen fra de nyreligiøse bevægelser tvunget kirken til i langt højere grad at forholde sig til andre religioner end sig selv, siger medarbejder for mission i Folkekirkens mellemkirkelige Råd Birger Nygaard.

Ikke ret lang tid efter Ikons stiftelse gik gassen af de nyreligiøse bevægelser, og i stedet kom udfordringen fra islam. Der var Ikon nogle af de første til at sætte dialogen med muslimer på dagsordenen. Den dagsorden har folkekirken senere taget op, blandt andet inspireret af Ikon, og Folkekirke og Religionsmøde blev oprettet, fortæller Birger Nygaard.

Islam er i dag måske en endnu større udfordring, end de nyreligiøse bevægelser var det for 20-30 år siden. Samtidig er danskerne blevet mere individualiserede og sammensætter i stigende grad selv deres religion. Der må vi som kirke være til stede i både ord og handling med kristne elementer, der giver mening for dem, vi taler med.

Men generalsekretær for Det Danske Bibelselskab, religionssociolog Morten Thomsen Højsgaard ser ingen grund til bekymring:

Jeg er en optimist på folkekirkens vegne. Den vil helt sikkert overleve, og der vil være masser af medlemmer om både 10, 20 og 30 år. Der er et pres på den historiske kobling mellem kirke og stat, men der er samtidig en kæmpe interesse for troens verden og kirkens indhold. Se bare, hvor stor opmærksomhed det har skabt, at en københavnsk kirke for nylig inviterede til gudstjenester, hvor forfattere skulle prædike. Den interesse har noget at gøre med kirkens tekster, rum og menneskesyn.

Det Danske Bibelselskabs generalsekretær ser den stigende religiøse pluralisme, herunder både den individualiserede spiritualitet og islam, som faktorer, der i sidste ende kan gavne kirkelivet.

Interessen for, hvad præsterne siger, og hvad der sker i kirken til højtider og særlige lejligheder, kan sagtens være stigende. Og det tror jeg, den voksende religiøse konkurrence er med til at få frem. Den gør det mere oplagt og vedkommende at tale om tro. For når vi for eksempel ser en gruppe muslimer i gadebilledet og hører politikere tale om værdier, der har forbindelse med religion, bliver det legitimt at vende blikket indad. Rigtig mange mennesker har en trang til at få svar på livets store spørgsmål. Det går aldrig af mode.