Fra rapmusik til luthertest: Sådan fejrer man Reformationen i udlandet

Sådan fejrer man 500-året for Reformationen i resten af verden

Den svenske fejring af Reformationsjubilæet blev indledt med et besøg af pave Frans i Lund i oktober 2016. Her ses paven med dronning Silvia og kong Carl Gustaf.
Den svenske fejring af Reformationsjubilæet blev indledt med et besøg af pave Frans i Lund i oktober 2016. Her ses paven med dronning Silvia og kong Carl Gustaf. . Foto: Max Rossi/AP/ritzau.

Estland: Fra forfølgelse til officiel fejring

Lutheranere blev forfulgt, da Sovjetunionen invaderede Estland i 1940. Først i 1988 kunne de igen virke frit. Trods næsten 50 år under ateistisk styre fejrer landets cirka 180.000 lutheranere i dag Reformationen i samarbejde med staten. Byrådet i hovedstaden Tallinn har sammen med Den Estiske Evangelisk-Lutherske Kirke (EELC) arrangeret en udstilling på Tallinns rådhus om Reformationens betydning for Estland. Byens historiske museum åbnede for få uger siden en udstilling om Reformationens århundrede. Kirkens egen store fejring fandt sted i oktober 2016.

“Intellektuelle, skolelærere, kunstnere og museumsarbejdere har deltaget i arrangementerne. Det har skabt en voksende bevidsthed om ​​Reformationens indflydelse på vores nation, kultur og læsefærdigheder,” siger Randar Tasmuth, dekan på Institut for Teologi, EELC, med henvisning til Luthers mål om, at alle skulle kunne læse Bibelen på deres modersmål.
 

Norge: Nåde i centrum

Bevidstheden om Reformationens betydning for det norske samfund er ikke stor, fortæller Vidar Kristensen, den norske kirkes projektleder for reformationsjubilæet. De lokale kirker og universiteter, højskoler og teatre arrangerer derfor udstillinger, koncerter, seminarer og forestillinger om Reformationen og temaet nåde.

”Nåden er trængt i et velfærdssamfund som vores med så stor vægt på økonomi, vækst og succes. Derfor må kirken aldrig stoppe med at tale om nåden,” siger biskop Ann-Helen Fjeldstad Jusnes ifølge kirkens hjemmeside.

Staten har ikke bevilget penge til fejringen, men statsminister Erna Solberg har deltaget ved arrangementer, herunder fejringen af Bergen som Norges reformationsby, hvor lutherdommen som det første sted fik indflydelse 10 år før Christian III’s indførelse af Reformationen. Sidst i oktober arrangerer kirken koncert i Oslo med musik gennem 500 år. Den 31. oktober live-transmittere en økumenisk gudstjeneste i Trondheim.
 

Italien: Ikke længere betragtet som sekt

Reformationsjubilæet er en vigtig begivenhed for det katolske Italiens få tusinde lutheranere, fortæller Heiner A. Bludau, dekan for Den Evangelisk-Lutherske Kirke i Italien.

”Den giver os en ny anerkendelse i den italienske offentlighed. For nogle år siden lød spørgsmålet, om lutheranere også tror på Gud. Mange betragtede os som en sekt, men nu bliver vi anerkendt som en kirke ved mange seminarer og arrangementer,” siger han.

Særligt vigtigt for anerkendelsen var pave Frans’ besøg i det protestantiske Sverige i oktober 2016. Kirkesamfundet, som tæller 15 menigheder, blev grundlagt efter Anden Verdenskrig. Kirken har under reformationsåret holdt møder med både den katolske og den ortodokse kirke. Sidste efterår mødtes den med katolske biskopper i byen Trento, som var centrum for den katolske modreformation.

”Jubilæet har skabt stor interesse blandt katolikker for at forstå luthersk kristendom,” siger Heiner A. Bludau.
 

Sverige: Luther passer til vores multikultur

Luthers teologi var ikke alene vigtig for 500 år siden, men er også en ressource i dag, ikke mindst i Sveriges multikulturelle samfund, mener Cristina Grenholm, chef for sekretariatet for teologi og økumeni i Svenska Kyrkan.

”Luther understregede den generelle etik, at folk har et moralsk kompas. Gud arbejder på mange måder, ikke kun gennem kristne,” siger hun ifølge kirkens hjemmeside.

Kirken håber med fejringen at bringe nuancer til den ofte negative forestilling om Luther, siger Cristina Grenholm.

”Vi vil vise, at han understregede ting som individets frihed og ansvar, hvordan han frigjorde og opfordrede alle til at tænke selv,” siger hun, men understreger, at kirken også vil undersøge Luthers antisemitisme.

Den svenske fejring blev indledt med et besøg af pave Frans i Lund i oktober 2016. Derudover har kirken arrangeret teologi-festival i Uppsala, festivalen ”Verdens Luther” i Västerås og en reformationsuge sidst i oktober.
 

USA: Fællesbøn efter 500 års strid

Reformationen førte til splittelse og religionskrige. Men 500-året er en enestående fejring, da den finder sted i en epoke med et hidtil uset samarbejde mellem protestanter og katolikker, mener Candace Hill Buchbinder, pr-chef i den Evangelisk-Lutherske Kirke i Amerika, USA’s største lutherske kirke med fire millioner medlemmer og 10.000 menigheder.

”Vores forståelse af 500 års splittelse er helt anderledes, når vi ser den i lyset af de seneste ​​50 års luthersk-katolske dialog,” siger hun.

Lutherske og katolske biskopper samledes til fælles bønnegudstjeneste i Chicago i marts ”for at forny vores forpligtelser på et forenet Kristi legeme og for at fejre den økumeniske udvikling,” siger Candace Hill Buchbinder.

Kunst spiller en stor rolle i den amerikanske fejring. En musiker i Minnesota har for eksempel indspillet et album om Luther, blandt andet med rapmusik, mens menigheder i North Carolina har designet tegneserier som et studium i Reformationen på tværs af generationer.
 

Frankrig: Hvilke teser i 2017?

I det verdslige Frankrig med adskillelse af kirke og stat er en officiel fejring udelukket. Den officielle åbningsceremoni for reformationsfejringen den 27. oktober finder derfor sted i Europarådet i Strasbourg, hvor Gutenbergs første Bibel blev trykt i 1455. Men bystyret har sluttet sig til netværket af Europæiske Reformationsbyer, og fra den 27. oktober forvandles Place Kléber i byens hjerte til en slags protestantisk markedsplads. Søndag den 29. vil protestanter og katolikker mødes til kæmpegudstjeneste i byens koncerthal, mens natten til søndag er udnævnt til ”tesernes nat”.

”Det er kulminationen på debatter i alle menigheder om, hvilke teser som burde sømmes op på kirkedøren i 2017, og hvad det vil sige at vidne om vores tro 500 år efter Reformationen,” siger Daniel Cassou, talsmand for Frankrigs Forenede Protestantiske Kirke.
 

Belgien: Mangfoldige protestanter som brobyggere

”Vi er så få, at vi ikke forsøger at organisere en stor reformationsfejring,” fastslår Steven Fuite, leder af Belgiens Forenede Protestantiske Kirke.

De belgiske protestanter har derfor især markeret fejringen internt, blandt andet med diskussioner om, hvordan et protestantisk mindretal, der tilmed er delt mellem flere kirkeretninger, kan bidrage til fællesskabet.

”Vi er blandt andet nået frem til, at vi i kraft af vores mangfoldighed kan virke som eksempler i et mangfoldigt samfund og vidne om, hvordan man overvinder forskelle,” siger Steven Fuite.

Selve 500-årsdagen i oktober får ikke desto mindre en prominent kulmination med en protestantisk gudstjeneste i den katolske Saints Michel-et-Gudule-katedral i Bruxelles.

”Det er en smuk gestus fra vore katolske venner, som vil deltage i gudstjenesten,” konstaterer Steven Fuite.
 

Ungarn: Officiel fejring både hjemme og i udlandet

Premierminister Viktor Orban var personligt til stede, da Ungarns officielle komité for reformationsfejringen blev nedsat i januar under ledelse af landets Undervisnings- og kulturministerium. Et kæmpemæssigt kulturarrangement for 13.000 tilskuere i László Papp Sports Arena i Budapest afslutter fejringen den 31. oktober. Inden da vil en statslig markering vil finde sted i det ungarske parlaments øvre kammer, mens en fælles synode for Ungarns lutherske og reformerte kirker vil være højdepunktet for reformationsfejringen.

I alt er op mod 400 begivenheder programsat både i og uden for Ungarn, for de ungarske kirker har valgt at samarbejde med protestantiske kirker i udlandet, især i Holland og Tyskland.

”Denne fejring er ikke kun for de kirker, der udspringer af Reformationen. Det var hele samfundet, som ved udgangen af middelalderen blev ansporet af Reformationen til at tage ansvar for eget liv,” har lederen af Ungarns Reformerte Kirke, Gusztàv Bölcskei, udtalt.
 

Østrig: Husk, at Wien engang var protestantisk

”Hvad skal offentligheden vide om Østrigs protestanter, når 2017 er overstået?”, spurgte de tre lutherske og reformerte østrigske kirker, da de begyndte at planlægge reformationsfejringen.

”Kun 3,5 procent af østrigerne er protestanter, og vi ønskede at bruge 500-året som et kommunikationsredskab,” siger Charlotte Matthias, Østrigs Evangeliske Kirkes ansvarlige for reformationsfejringen.

Menighederne har udpeget ”Frihed og ansvarlighed” som Reformationens væsentligste bidrag til det østrigske samfund. Det er blevet mottoet for et program, der kulminerer den 30. september med en storslået reformationsfest på Rathausplatz foran Wiens rådhus. Forinden vil koncerter, udstilllinger og forelæsninger behandle Reformationens budskab med fokus på det, der forener snarere end det, der skiller.

”Der er allerede mange flere, som ved, at Wien engang var en protestantisk by, inden modreformationen vendte billedet,” siger Charlotte Matthias.
 

Holland: Hvilken slags protestant er jeg?

”Den nationale protestant-test” er et af Hollands Protestantiske Kirkes (PKN) initiativer i 500-året. Kirken er en sammenslutning af to reformerte samt den luthersk-evangeliske kirke. En mindre del af de omkring to millioner hollandske protestanter tilhører andre mindre protestantiske kirker, og protestantismen er dermed en mangfoldig størrelse i landet.

”Testen er en humoristisk måde at vise denne mangfoldighed på. Den viser, at der er rigtig mange forskellige måder at være protestant på, og at nogle er ortodokse, mens andre er mere liberale,” siger Karin Timmermans fra PKN og en af de medarbejdere, der planlægger reformationsfejringen.

Et andet initiativ er en ”reformationsstafet”, som er gået fra provins til provins med lokale debatter om, hvad protetantismen betyder idag, og stafetten kulminerer den 31. oktober i Domkirken i Utrecht med en samlet, national stafet.

”Nogle mente, at vi ikke kunne fejre Reformationen, fordi den har givet anledning til splittelse og krig. Vi forsøger derfor at holde en balance mellem glæden over budskabet og anerkendelsen af de mørke sider,” siger Karin Timmerman.