Prøv avisen

Folkekirkens Skoletjeneste fylder 25 år: Fra skarpt optrukne fronter til succesfyldt samarbejde

Kom med dit eget bud på sætningen ”Der skal være lys!” (1. Mosebog kapitel 1, vers 3). Sådan lød opgaven til folkeskoleeleverne på Østervangsskolen i Hammel. Her er det Amalie Bested Rasmussens svar.

Folkekirkens Skoletjeneste opstod for 25 år siden, efter en lov i 1975 bragte det traditionelle parløb mellem skole og kirke til ophør. Men når børnene nu vender tilbage fra sommerferie, kan de på 80 procent af landets folkeskoler opleve et samarbejde med folkekirken via skoletjenesten

Der var modstand fra begge fløje, da Folkekirkens Skoletjeneste opstod. Både blandt de mest missionske inden for kirken, der ikke helt forstod, hvorfor de skulle finansiere undervisningsmateriale til en folkeskole, der helst ikke ville have kirken ind over dørtrinnet. Men også blandt de mere kirkeskeptiske, der opfattede det nye samarbejde mellem folkekirke og folkeskole som et slet skjult forsøg på at få forkyndelsen ind i klasselokalet ad bagvejen.

I dag, 25 år senere, er der næsten ingen kritiske røster, siger John Rydahl, der er talsmand for Folkekirkens Skoletjeneste, som er den samlede betegnelse for landsnetværket af de mange folkekirkelige skoletjenester i landet.

”Det er primært fra en gruppe religionshistorikere i København og Odense, man hører den kritik i dag. Hvis man derimod spørger lærerne, der benytter sig af det undervisningsmateriale til kristendomskundskab, som skoletjenesten tilbyder, så er de meget tilfredse, og hverken lærere eller elever oplever det som forkyndende,” fortæller John Rydahl og henviser til en undersøgelse, som blev udarbejdet af to forskere fra Professionshøjskolen Metropol for halvandet år siden.

Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at Folkekirkens Skoletjeneste har et samarbejde med 80 procent af landets folkeskoler, og at der er kommet 38 nye lokale skoletjenester til, siden de to første så dagens lys i 1992. De er fordelt over hele landet, og flere er på vej. Men det fremgår også, at både lærere og elever oplever skoletjenestens materiale som værende af høj kvalitet.

Idéen til Folkekirkens Skoletjeneste opstod ifølge John Rydahl især på et provstekontor på Østerbro i København. Her sad daværende provst Erik Balslev-Clausen og funderede over, hvordan folkekirken og skolen igen kunne komme i kontakt, efter at folkeskoleloven i 1975 afskaffede den konfessionelle kristendomsundervisning.

”Loven medførte jo en klar afmatning i forholdet mellem kirke og skole, men så opdagede Erik Balslev-Clausen museernes skoletjenester, og det fik ham til at tænke på en lignende model for folkekirken,” fortæller John Rydahl.

I Randers gik der samtidig andre rundt og tænkte de samme tanker. Sammen med provst Hanne Hjørlund introducerede sognepræst Bent Martinsen derfor et samarbejde med byens skoler, hvor de én gang om året lavede særlige kristendomsuger, og da Hanne Hjørlund hørte om københavnerkollegaens ideer, slog de til i Randers og etablerede som de første i landet en egentlig skoletjeneste.

”I begyndelsen var det meget lavpraktisk. Et ringbind om hvert emne, som skolerne kunne låne, og en fortegnelse over, hvilke kirker og præster der for eksempel var relevante i forhold til temaer som middelaldertro eller salmesang. I dag er det jo helt anderledes professionelt. Netop i dag (den 14. august), lancerer vi for eksempel på landsplan et helt nyt undervisningsmateriale om Reformationen til elever i 5. og 6. klasse, hvor der blandt andet indgår tegnefilm og en rapsang af Per Vers, hvor han nyfortolker Luthersalmer,” siger Peter Ulvsgaard, der er teologisk medarbejder og daglig leder af Folkekirkens Skoletjeneste i Randers, Favrskov og Hobro-Mariager.

Han oplever lige nu stor travlhed, da flere lærere kontakter ham i forbindelse med skolestart, hvor de er i gang med at lægge planer for det kommende års undervisning og derfor gerne vil bestille materiale.

”Jeg oplever en meget mere anerkendende kultur i dag over for det, som folkekirken kan bidrage med. Også i forhold til dannelses- og værdidiskussioner i skolen. Der er ikke længere nogen mistanke om, at vi som Folkekirkens Skoletjeneste forsøger at drive femte kolonne-virksomhed, men derimod at både vi og skolen har et fælles mål, der handler om høj faglig viden kombineret med pædagogisk formidling. Vi er heller ikke kun teologer ansat i tjenesten, men også lærere, religions- og kunsthistorikere, og vi arbejder altid tværfagligt,” siger Peter Ulvsgaard.

Men selv om brugen af Folkekirkens Skoletjeneste er stadigt stigende og tilbagemeldingerne positive, så er der også udfordringer.

”Vores materiale er gratis at benytte for folkeskolerne. Og det kan måske også forklare noget af succesen. Men det kan aldrig være godt for et fag, hvis en bestemt udbyder får mere eller mindre monopol på undervisningsmaterialet,” påpeger Peter Ulvsgaard, og fra John Rydahl lyder der også en lille advarsel:

”Hovedparten benytter grundbogsmaterialer. Vores materiale er kun et supplement. Men der er da en fare for, at succesen bliver for stor. Så kan man ikke udelukke, at der kan opstå en situation, hvor en ombudsmand vil pege på Folkekirkens Skoletjeneste som konkurrenceforvridende. Og nogle kunne også få anfægtelser over, at en delvist offentligt finansieret virksomhed som folkekirken skal levere gratis materiale til folkeskolen. Men så stor er vores succes dog ikke endnu.”