”Hvem er Martin Luther?”
Overskriften til alle arbejdsspørgsmålene vibrerer på skærmene på de små bærbare computere, mens eleverne prøver at orientere sig i den artikel, der hører til. Vi er i en religionstime mandag formiddag i gymnasieklassen 3.u på Borupgaard Gymnasium i Ballerup vest for København. Udenfor er himlen blå og træerne klædt i de smukkeste efterårsfarver. Indenfor bag gardiner, der er trukket for, forsøger eleverne i grupper på tre at finde vej tilbage til nogle teologiske tanker i Wittenberg anno 1517.
”Hvad skriver vi til det?”, spørger Lauritz Juul sine to gruppefæller.
”Vi kan jo starte med at skrive, at han skrev 95 teser,” foreslår Carl Emil Lind Christensen, mens han læser videre i artiklen om Luther og Reformationen.
Deres lærer, Fie Carlsson, kommer forbi gruppen og snakker lidt med dem om, at Reformationen ikke bare handler om, hvordan man skal tro på Gud, men at der også er en hel del økonomi og magt på færde. Frederik Juul Olesen giver udtryk for, at det er interessant, at Luther ”dykkede ned i Bibelen” og fandt ud af, at der faktisk ikke stod ret meget om den måde, paven og kirken praktiserede kristendom på. Og Lauritz undrer sig lidt over, at det overhovedet kunne lade sig gøre for et lille land som Danmark at løsrive sig fra pavens magt.
”Ved I, om der var andre reformationer end den, Luther fik gennemført i Nordtyskland og Skandinavien?”, spørger læreren.
”Ja, der var også den schweiziske,” svarer Carl Emil, og Frederik tilføjer, at det var calvinisterne, som gennemførte den.
Det er ikke en helt almindelig skoledag. Mandag og tirsdag holder Borupgaard Gymnasium reformationsdage. Religionstimen fungerer som opvarmning til to foredrag om emnet med universitetsforskere, og Fie Carlsson bliver glædeligt overrasket over, at hendes elever faktisk ved en hel del i udgangspunktet.
Idéen om to hele dages kombineret religions- og historieundervisning med Reformationen som omdrejningspunkt står historielærer Nicholas Wood og religionslærer Jette Friis Tuca bag. Allerede for et halvt år siden satte de sig sammen og forberedte, hvordan et forløb for otte klasser kunne gennemføres på gymnasiet netop omkring 500-årsdagen. Målet er ikke, at eleverne skal påføres den samme entydige tolkning af Reformationen. Men at de skal vide noget grundlæggende om de begivenheder, som fandt sted dengang, og derudover skal de præsenteres for – og praktisere kildekritik over for nogle af de påstande om Reformationen, som for ekempel er blevet fremført i mediedebatten.
”Vi har blandt andet hængt nogle provokerende sætninger op på væggene. For eksempel, at det er på grund af Luther, at vi har demokrati og velfærd. Det har der jo været en levende debat om, men jeg er ikke sikker på, at vores elever har fulgt med i den,” siger Jette Friis Tuca.
Hvordan bærer man sig ad med at vække interesse for Reformationen blandt nutidige gymnasieelever? Metoderne er mange. Eleverne skal lytte til foredrag, diskutere med hinanden og undervise hinanden på tværs af klasser i forskellige emner. Jette Friis Tuca har også en ambition om, at eleverne skal producere nogle små video-dokumentarudsendelser, såkaldte screencasts, som skal kunne bruges af præster i forbindelse med deres konfirmationsundervisning. Og Nicholas Wood har en lille øvelse klar, som skal øge elevernes indlevelse i stoffet.
”Vi deler klassen i grupper, som hver skal repræsentere en stand i datidens samfund. Nogle er kongehuset, nogle er adel, borgere og bønder, og nogle repræsenterer den katolske kirke. Hver især skal undersøge og argumentere for, om Reformationen er en god idé for deres stand, og til sidst stemmer vi så om, hvorvidt Reformationen skal indføres eller ej,” fortæller han.
Klokken nærmer sig tolv, og alle eleverne samles nu på tilhørerpladserne og lader sig overtale til at pakke mobiltelefoner og computere væk for at lytte til Sasja Emilie Mathiasen Stopa, postdoc. i systematisk teologi ved Aarhus Universitet, fortælle om, hvordan Luthers samfundsforståelse har fået betydning for nutiden. Senere skal historieprofessor og katolik Brian Patrick McGuire, Roskilde Universitet, give sin markant anderledes fremstilling af historien: At Luthers opgør bare var en blandt mange forandringer i kirkens lange historie, hvorfor man ikke bare skal tale om én reformation, men om en lang reformationsproces, som foregik både før og efter 1517.
Men først teologen, som begynder med at erklære, at hun ikke ved, hvor meget eleverne ved i forvejen. Derfor begynder hun – ikke med Adam og Eva, men med Luther, kirkedøren og de 95 teser, som eleverne lige har hørt deres lærer fortælle om, set en lille film om og derefter lavet gruppearbejde om. Nu kommer et Luther-maleri på storskærmen side om side med et foto af de fem kendte gymnasiepiger fra den norske tv-serie ”Skam”.
”Går der overhovedet en linje fra Wittenberg i 1517 til Norge eller Danmark i 2017? Har Reformationen betydning for mig, en 33-årig kvinde fra Aarhus, der snart skal føde sit tredje barn og har et hjem, der trænger til at blive støvsuget? Jeg vil argumentere for, at vi her i Danmark forstår vores samfund på en særlig måde på grund af Luther, for eksempel når vi går ud fra, at direktøren på Novo Nordisk og hende, der gør rent på Novo Nordisk, er lige meget værd, selvom de har forskellige funktioner” siger Sasja Emilie Mathiasen Stopa.