Græsset er allerede vokset op mellem de spredte kampesten, det eneste, som er tilbage af Saint-Joseph kirken i landsbyen Saint-Georges-des-Gardes i Vendée-regionen i det vestlige Frankrig. Her, i denne traditionelle, katolske højborg, har borgmesteren brudt et tabu og udløst en national debat. Han har revet landsbyens kirke ned.
Eller en af dem. For Saint-Georges-des-Gardes havde to kirker, og den lille kommune med 1.500 indbyggere havde ikke råd til at vedligeholde dem begge. En totalrenovering af Saint Joseph-kirken er blevet vurderet til at koste syv millioner kroner.
Antallet af kirkegængere er faldet markant i de seneste år, og landsbyens katolikker har accepteret beslutningen. De ved, at deres tro er stærkere end nogle gamle, værdiløse sten, siger borgmester Gabriel Lahaye.
I hans kølvand har flere andre kommuner besluttet at rive kirker ned. Ifølge en opgørelse foretaget af det franske Senat skal 2.800 kirker være i stærkt forfald, og flere af dem er afspærret af sikkerhedsgrunde. De fleste af disse kirker ligger i små kommuner med under 2.000 indbyggere, som har svært ved at opfylde deres forpligtelser til at vedligeholde dem.
Da kirke og stat blev adskilt i Frankrig i 1905, blev alle eksisterende kirkebygninger offentlig ejendom, som stat og kommuner skal vedligeholde. Frankrigs katolske kirke har kun ansvaret for kirkernes indre. Og med det faldende antal kirkegængere og den stigende præstemangel, som betyder at flere kirker reelt står tomme og ubenyttede hen, er Frankrigs katolske kirke ikke principielt imod, at nogle af landsbykirkerne rives ned.
Det smerter altid biskoppen og menigheden at se en kirke forsvinde, men i Saint-Georges-des-Gardes har kommunen lovet at bygge en bedesal i stedet, hedder det i en meddelelse fra biskoppen i Angers.
Frankrigs katolske kirke er forlegen over kirkenedrivningerne og har ikke ønsket at udtale sig.
I modsætning til for eksempel Storbritannien, hvor kirker er blevet omdannet til kulturhuse eller koncertsale, er den slags eksempler særdeles sjældne i Frankrig, hvor den katolske kirke ikke bryder sig om at se kirkebygningerne blive brugt til noget andet.
Vi kan ikke uden videre resignere og affinde os med, at kirkerne skal bruges til andet formål. Vi må fra sag til sag finde en løsning i samarbejde med kommunerne, sagde ærkebiskoppen af Angoulême, Claude Dagens, ved en konference om kirkenedrivningerne i det franske Senat i september.
Nogle menigheder mener, at bare de får et praktisk, velopvarmet bederum i stedet, gør det ikke noget, at den gamle kirke rives ned, siger Béatrice De Andia, præsident for Observatoriet for Religiøs Kulturarv.
Den franske kirke er i en vanskelig situation, for den har ikke råd til at vedligeholde landsbykirkerne, og den er bange for, at for megen uro om omkostningerne skal føre til en ændring af loven, som lægger forpligtelsen til vedligeholdelse hos kommunerne, påpeger hun.
Sagen er, at Frankrig er et de europæiske lande, som har flest kirker. Antallet sættes til et sted mellem 40.000 og 60.000 mod omkring 27.000 i England. En tredjedel af de franske kirker blev bygget i 1800-tallet for at illustrere den katolske kirkes indflydelse i det franske samfund efter Den Franske Revolution og især i slutningen af århundredet under kampen om adskillelsen af stat og kirke.
Det er disse kirker, som ofte blev bygget i al hast, der nu forfalder. I modsætning til de ældre kirkebygninger er disse neogotiske og neoklassiske kirker kun i meget lille udstrækning blevet fredet, fordi de oftest er blevet vurderet til at være af beskeden arkitektonisk og kulturhistorisk værdi.
Men nu har private foreninger og sammenslutninger taget landsbykirkernes forsvar. Kunsttidsskriftet La Tribune de lArt har lanceret en underskriftindsamling til fordel for kirken i Arc-sur Tille i Bourgogne, og privatpersoner har iværksat fotokonkurrencer for at kortlægge de franske landsbykirker.
Det som i går blev anset for at være grimt, vil i morgen blive betragtet som værdifuldt. Men ikke, hvis det er forsvundet, og det er det, der risikerer at ske med 1800-tallets kirker, konstaterer Béatrice De Andia.
Ifølge en meningsmåling offentliggjort i det katolske tidsskrift Le Pélerin erklærer 80 procent af den franske befolkning sig chokkeret over kirkenedrivelserne.
Men kirkerne er en del af vores franske identitet, og jeg er overbevist om, at Frankrigs katolske kirke med tiden vil se mere positivt på, at kirkerne kan bruges til andre formål, så de kan bevares, siger lederen af Observatoriet for Religiøs Kulturarv.