De franske protestanter har vind i sejlene. Ifølge en ny meningsmåling er fire procent af den franske befolkning protestanter eller føler sig beslægtet med protestantismen. Ved en lignende meningsmåling i 1995 var det kun tre procent af befolkningen.
– Det er en fremgang på en tredjedel, og det er virkelig meget, selvom man skal tage højde for, at meningsmålingen ikke kun tæller andelen af faktiske protestanter, men også dem, der føler sig åndeligt og etisk beslægtet med protestanterne, fastslår Claude Dargent fra Fondation Nationale de Sciences Politiques. Dargent er specialist i den franske protestantisme.
Antallet af udøvende protestanter er fortsat stabilt i Frankrig, hvor omkring to procent af befolkningen tilhører en protestantisk kirke. Men alligevel er den franske protestantisme inde i en rivende udvikling, som er i færd med at ændre den franske protestantismes ansigt.
– De evangeliske bevægelser er inde i en klar vækstperiode. De rekrutterer blandt de historiske franske protestanter i de lutherske og reformerte kirker, men også – og især – ud over de traditionelle protestantiske miljøer i Frankrig, siger Claude Dargent.
Af de omkring 900.000 protestanter i Frankrig tilhører en tredjedel en af de 1852 forskellige evangeliske kirker. Størst fremgang har de evangeliske kirker i de sociale ghettoer. Men fremgangen skyldes ikke blot omvendelser. Frankrigs religiøse landkort ændres i øjeblikket også af indvandringen, der øger tilvandringen, ikke blot af muslimer, men også af evangeliske protestanter fra Afrika, Sydamerika og Caribien.
– Indvandringskirkerne er et eksplosivt fænomen i Frankrig, konstaterer Michel Charles, generalsekretær i Alliance Evangélique de France og leder af den franske baptistkirke.
– Vi regner med, at 50.000 medlemmer af evangeliske kirker i Frankrig er indvandrere. Nogle af dem kommer og banker på hos eksisterende evangeliske kirker. Men mange opretter deres helt egen kirke, som så får en klar etnisk dimension. Vi har haitianske kirker og afrikanske kirker, men også kinesike og koreanske.
– Det kan have en positiv effekt for de troende, som ikke kan fransk og derfor kan gå i kirke på deres eget sprog og møde andre fra deres hjemland. Men det rejser på lang sigt et spørgsmål om, hvorvidt kirkerne skal blive ved med at have deres etniske særpræg i stedet for at åbne sig mod resten af samfundet, siger Michel Charles.
For Frankrigs traditionelle protestantiske kirker, den lutherske og den reformerte, udgør den evangeliske fremgang en udfordring, som Frankrigs Protestantiske Føderation, det fælles repræsentative organ for alle protestanter i Frankrig, har valgt at tage op ved at integrere de evangeliske bevægelser. Fem evangeliske kirker blev optaget i FPF i marts i år.
– Nogen vil sige, at det nu er mindre klart, hvad de franske protestanter står for. Jeg vil sige, at vi tværtimod er i færd med at styrke vores image som protestanter ved at vægte debatten og vidnesbyrdet som protestanter ude i samfundet, sagde FPF's formand, Jean-Arnold de Clermont, efter optagelsen.
– Det er klart, at ekspansionen blandt de evangeliske grupper vil ændre den franske protestantismes ansigt, konstaterer politolog Claude Dargent.
– Sociologisk set tilhører de lutherske og reformerte protestanter middelklassen eller de mere velhavende og højtuddannede lag i det franske samfund. De evangeliske bevægelser tiltrækker omvendt de mindre veluddannede, socialt set dårligere stillede befolkningslag.
– Politisk stemmer Frankrigs historiske protestanter traditionelt til venstre for midten, ligesom flere fremtrædende franske socialistiske politikere, for eksempel tidligere premierministre som Michel Rocard og Lionel Jospin, var protestanter.
Lutheranere og reformerte har traditionelt meget liberale synspunkter, hvad angår moralske værdier. Her er de evangeliske protestanter langt mere konservative, for eksempel i deres syn på homoseksuelle. Det kan give anledning til politiske stridigheder blandt de franske protestanter, når de skal udtale sig om samfundsspørgsmål, understreger Claude Darmont.
Han mener ikke desto mindre, at Frankrigs Protestantiske Sammenslutning, FPF, gjorde det rigtige, da den valgte at integrere de evangeliske bevægelser.
– Det vil gøre den franske protestantisme langt mere dynamisk, mener han.
– Vi kan få indflydelse på, hvordan man lever sin tro som protestant i Frankrig. Der er et behov for en tro, der er mere levende. Vi kan medvirke til at skubbe lidt til lutheranerne og de reformerte, spår Michel Charles fra Alliance Evangélique de France.
Et synspunkt, som uofficielt deles af Frankrigs Protestantiske Føderation.
– Vi bliver nødt til at acceptere, at man ikke længere nødvendigvis er medlem af den samme kirke hele livet. Og vi bliver nødt til at forholde os til, hvordan vi giver plads til vidnesbyrd om vores tro og til spørgsmål som vores rolle i evangeliseringen i Frankrig, siger en kilde i FPF.
kristeligt-dagblad.dk
Læs mere om tro og kirke i Frankrig på www.kristeligt-dagblad.dk.