2019 er begyndt som et ”annus horribilis”, et rædselsfuldt år, for de franske kirker.
Senest har politiet indledt en efterforskning af hærværk mod tre kirkegårde i det nordøstlige Frankrig, hvor gravplader er blevet fjernet fra gravstederne. Tidligere i denne måned blev Saint Sulpice-kirken i Paris udsat for en påsat brand, mens kirkegængerne sad inde i kirken, og de franske kongers gravkirke, klosterkirken Saint-Denis, blev vandaliseret, da en af kirkens glasmosaikker blev smadret og orgelet beskadiget. I februar blev fem kirker og kirkelige bygninger udsat for hærværk på blot en uge.
”Situationen er katastrofal. Vi oplever en enorm vækst i mængden af angreb på kirkebygninger,” konstaterer Christophe Salloron, som er ansvarlig for sikkerheden i Saint Sulpice-kirken i Paris.
”Februar har formentlig været den værste måned nogensinde, hvad angår anti-kristne handlinger i Frankrig,” skriver tilsvarende den katolske journalist Daniel Hamiche på hjemmesiden for L’Observatoire de la Christianophobie (Observatorium for kristianofobi), der overvåger diskrimination af kristne.
I løbet af årets to første måneder har observatoriet registreret 47 tilfælde af hærværk mod kirker, katolske skoler eller kirkegårde i 18 forskellige departementer. Det er 25 procent flere end i samme periode året før og strækker sig fra ildspåsættelse og andre kirkeskændinger til tyverier af inventar.
I Houille nær Paris blev en statue af Jomfru Marie smadret. I Notre Dame des Enfants-kirken i Nîmes tegnede gerningsmændene et kors med ekskrementer på væggen, mens alterbrød blev spredt på gulvet. I katedralen i Laveau i det sydlige Frankrig blev en kristusfigur ødelagt.
Den katolske kirkes ledelse, den franske bispekonference, har fordømt disse overgreb mod kristne symboler, men afviser at tale om antikristne handlinger. Dertil er motiverne for brogede og forskelligartede, mener bispekonferencens generalsekretær, Olivier Ribadeau-Dumas.
”Indbrud i en kirke med henblik på tyveri af kunstgenstande er naturligvis et angreb på en religiøs bygning, men det er ikke det samme som en profanering, der er noget helt specielt. Det handler for eksempel om at åbne tabernaklet og sprede hostierne ud på gulvet og dermed profanere det, der er kernen i vores tro, det vil sige Kristi tilstedeværelse blandt os. Det er forfærdeligt for os. Men der er rigtig mange, som bare ikke forstår, hvad en kirke er. Det er vigtigt at skelne,” siger Olivier Ribadeau-Dumas til radiostationen France Culture.
I hele 2018 registrerede det franske indenrigsministerium således 1063 tilfælde af hærværk mod kirker eller kirkelig ejendom. Det svarer til mere end to om dagen, blandt andet graffiti, der afslører både satanister, anarkister og neonazister. I andre tilfælde er der ingen præcise ideologiske bevæggrunde.
Hærværket i katedralen i Laveau, hvor et sidealter blev stukket i brand i februar, blev for eksempel begået af to gymnasieelever, hvoraf den ene fortrød sin handling og hjalp til med at rydde op efter hærværket. I Houille var det formentlig en hjemløs med psykiatriske problemer, der stod bag hærværket. Og et opgør mellem hjemløse er også den forklaring, Christophe Salloron giver på branden i Saint Sulpice-kirken i Paris.
”Ilden blev antændt i en pose, der tilhørte en hjemløs, som holder til i kirken. Branden var ikke udtryk for en antikristen holdning. De mange eksempler på hærværk er især udtryk for, at vi lever i en tid, hvor voldelig adfærd opfattes som en almindelig måde at udtrykke sin utilfredshed på,” mener Christophe Salloron, der blandt andet henviser til de seneste måneders stærkt voldelige demonstrationer over hele Frankrig.
Cédric Burgun, professor i kanonisk ret ved Det Katolske Institut i Paris, er mere forsigtig med at tale om et særligt voldeligt klima, endsige et antikristent klima i Frankrig.
”Angreb på kristne bygninger er blevet meget synlige, og man kan i det hele taget se en vækst i handlinger, der er rettet mod religiøse mål. Det gælder også antimuslimske handlinger og antisemitisme, som i modsætning til angrebene på kristne symboler er fysisk vold mod jøder. Det er foruroligende, men vi har ikke nogen samlet forklaring på fænomenet,” konstaterer Cédric Burgun.8