Franske protestanter: Ny lov mistænkeliggør alle trossamfund

Efter Danmark er det nu den franske regering, der kritiseres for at indskrænke religionsfriheden gennem øget statskontrol. Frygten for islamisk terror fører til en voksende mistænksomhed mod tro og religion, siger ekspert

Demonstranterne har fået nok af islamofobi, fremgik det af skilte ved en demonstration mod den såkaldte ”lov mod islamistisk separatisme” i Paris forleden. Men loven vil ikke kun indskrænke muslimers frihedsrettigheder, men religionsfriheden generelt, frygter trossamfund.
Demonstranterne har fået nok af islamofobi, fremgik det af skilte ved en demonstration mod den såkaldte ”lov mod islamistisk separatisme” i Paris forleden. Men loven vil ikke kun indskrænke muslimers frihedsrettigheder, men religionsfriheden generelt, frygter trossamfund. . Foto: Geoffroy Van Der Hasselt/AFP/Ritzau Scanpix.

Det er ikke kun den danske regering, som tiltrækker sig kritik med indgreb mod trossamfundene i den hensigt at bekæmpe udbredelsen af islamisk radikalisering. Efter den danske regerings ønske om tvungen oversættelse af alle prædikener, der ikke holdes på dansk, er det nu Frankrig, der er på vej med en ny lov om ”styrkelse af den franske republiks principper”, som blev vedtaget efter førstebehandling i det franske parlament tirsdag aften. ​

Den såkaldte ”lov mod islamistisk separatisme” skal bekæmpe parallelsamfund, der melder sig ud af samfundet, kulturelt og religiøst. Men mange tiltag retter sig bredt mod trossamfundene, som vil blive underkastet en øget kontrol, både i forhold til økonomisk støtte fra udlandet og i forhold til respekten for den franske republiks værdier.

Og det risikerer at lægge et administrativt pres på trossamfundene, som i sidste ende truer religionsfriheden, advarer blandt andet Frankrigs katolske kirke.

”For at bekæmpe en lille håndfuld islamister indføres en repressiv lov med krav, der vil gøre administrationen af trossamfundene bureaukratisk og kompliceret,” sagde den franske bispekonferences leder, Eric de Moulins-Beaufort, under en parlamentshøring for nylig.

De protestantiske kirker føler sig særligt hårdt ramt af den nye lov og har derfor været blandt de mest højrøstede kritikere. De udgør over halvdelen af de 4000 organisationer med særlig religiøs status, som vil blive underkastet øget kontrol af deres finansieringskilder blandt flere andre tiltag.

Alle disse trossamfund skal desuden igennem en godkendelsesprocedure hvert femte år, som ikke kun vil være en administrativ byrde, men også en permanent trussel om at miste godkendelsen.

”Selvfølgelig skal det være muligt at gribe ind mod radikale politiske projekter, der påberåber sig at være islamiske. Men dette lovforslag mistænkeliggør alle trossamfund i en stadig mere irrationel og følelsesladet debat, der gør sikkerhed og frihed til modsætninger og i sidste ende truer religionsfriheden,” siger François Clavairoly, der er formand for Frankrigs protestantiske paraplyorganisation.

Som i Danmark har parlamentsdebatten givet anledning til at trække frontlinjerne ekstra skarpt op mellem en sekularistisk og religiøs fløj. Medlemmer af venstrefløjen har således stillet forslag om at forbyde folkevalgte at deltage i kirkelige handlinger i embeds medfør.

Og især katolske kirkeledere har udtrykt bekymring for en form for sindelagskontrol efter en skærpelse af et eksisterende forbud mod at forhindre adgangen til abort, herunder ved at argumentere imod fri abort.

”Abort er ved at blive en symbolsk skillelinje mellem liberale, sekulære værdier og religiøse værdier, især på baggrund af konflikten om abortlovgivningen i Polen,” konstaterer Valentine Zuber fra afdelingen for religionsvidenskab ved École Pratique des Hautes Études i Paris.

Hun er en af de franske religionsforskere, som har advaret om, at den nye lov ændrer balancen i det særlige franske verdslighedsprincip om adskillelse af kirke og stat. Det skulle oprindeligt sikre religionsfriheden takket være en religiøst neutral stat, men benyttes i stigende grad til at angribe ethvert religiøst udtryk i det offentlige rum.

”Der er en antiklerikal tradition i Frankrig, som nu igen kommer stærkt til udtryk. Religion omtales ikke længere som et positivt bidrag til samfundet, men som noget, der skal underkastes kontrol,” siger Valentine Zuber.

Det er netop en udvikling, der bekymrer Konferencen for Europæiske Kirker og dens 114 protestantiske, ortodokse og anglikanske medlemsorganisationer. Efter at have skrevet til den danske regering har KEK nu udtrykt sin bekymring over det franske lovforslag.

”I begge tilfælde er der tale om, at man rammer alle over en bred kam, fordi det ikke er juridisk muligt at målrette loven mod bestemte radikaliserede grupperinger,” siger generalsekretær Jørgen Skov Sørensen

”Men det er også udtryk for en religiøs analfabetisme, der unuanceret ser alle troende som radikale og al religion som en potentiel trussel. Denne mistro til de troende er en generel tendens, som bliver tydeligere i Europa, og som vi formentlig vil komme til at tale meget mere om,” forudser Jørgen Skov Sørensen.

KEK har sat spørgsmålet på dagsordenen for det næste møde i marts med de katolske kirkers europæiske organisation, Comece, som også har kritiseret et forventet dansk lovforslag om obligatorisk oversættelse af prædikener.

”Den danske sag er en del af et bredere billede af manglende interesse for religionsfrihed blandt EU’s medlemsstater,” understreger Comeces generalsekretær, Manuel Barrios Prieto, i en skriftlig kommentar.