Når Jesus i søndagens prædiketekst fra Matthæusevangeliet taler om, at Menneskesønnen en dag skal skille fårene fra bukkene, slår han temaet an til det, der skal blive til en skelsættende diskussion gennem det meste af kirkehistorien. Lige siden kristendommens spæde start har teologer været uenige om, hvordan man skal forholde sig til dommedag. Og om fortabelsen er en reel mulighed.
I teksten fra Matthæusevangeliet taler Jesus både om frelse og fortabelse, og dermed lægger han sig op ad en dominerende tankegang i datidens jødedom. Det forklarer Anders-Christian Jacobsen, professor i teologi ved Aarhus Universitet.
”I det meste af Det Gamle Testamente handler frelse og fortabelse om det dennesidige, hvor Gud enten velsigner en rigt eller straffer en i livet. Efterlivet bliver der ikke brugt mange ord på. Men i løbet af et par hundrede år op til Jesu fødsel begyndte der at brede sig en apokalyptisk tanke i jødedommen om, at der en dag vil komme en dommedag, hvor uretfærdighederne i dette liv bliver udlignet. Det er i store træk den forestilling, Jesus viderefører i Matthæusevangeliet,” siger han.
Anders-Christian Jacobsen understreger, at Jesus dog lægger større vægt på næstekærligheden end på retfærdigheden.
”I Matthæusevangeliet bliver næstekærligheden en afgørende faktor i spørgsmålet om frelse og fortabelse. Dette fokus på ens personlige handlinger kom til at præge den tidlige kristendom, hvor man gik meget op i, hvordan man skulle behandle sin næste,” siger han.
Spørgsmålet om livets dobbelte udgang med enten frelse eller fortabelse blev også hurtigt et diskussionsemne i den tidlige kristendom. Anders-Christian Jacobsen forklarer, at der op gennem kirkehistorien overordnet set er gået to hovedstrømninger i spørgsmålet. Den ene lægger vægt på, at frelse og fortabelse er afhængig af dine egne gerninger, mens den anden siger, at det er Gud suverænt, der afgør det spørgsmål. I den vestlige kirke blev det hovedsageligt idéen om, at det er Gud, der frelser, der blev den dominerende, mens man i andre kirketraditioner har vægtet gerninger højere.