Frelsens Hær har erobret det meste af verden. Hele 126 lande er repræsenterede, når over 16.000 soldater fra den store ubevæbnede hær fra i dag er samlet til en fem dage lang kongres i London.
Her vil de med fuld musik fejre, at det i år er 150 siden, at grunden blev lagt til ”Den kristne mission”, som siden blev til Frelsens Hær.
Bevægelsen blev stiftet af ægteparret William og Catherine Booth i det fattige Østlondon i 1865. Grundlæggelsen var inspireret af deres søn, som spurgte, hvorfor der lå så mange hjemløse og sov langs Themsen.
Ud af det lille spørgsmål voksede en bevægelse, som ikke mødte folk fra prædikestolen, men hvor de var - og det var ofte på bunden af samfundet.
”I begyndelsen var målet at redde deres sjæl, og det skete ved at give mad til prostituerede og hjemløse.
Så vejen til deres sjæl gik gennem deres mave. William Booth ville ikke bare give dem mad, men give dem deres selvværd tilbage,” siger historiker Susan Cohen, der er forfatter til bogen ”The Salvation Army”, som fortæller historien om Frelsens Hær.
”Det er den mest fænomenale bevægelse. Folk ser dem, når er ude på gaderne og spille musik op til jul. Men ellers har de ikke den store offentlige profil.
Bag scenen gør de dog et stort arbejde med at hjælpe fattige og rehabilitere stofmisbrugere,” siger Susan Cohen.
Et andet særkende er, at trossamfundet er modelleret efter en militær hær, som har rang og uniform til alle fra børn til bedsteforældre. Selv deres ugentlige magasin hedder ”The War Cry” - Krigsråbet.
Fra den spæde begyndelse i London spredte bevægelsen sig først til resten af Storbritannien og siden ud over den store verden, og ikke mindst til de britiske kolonier. De første danske møder i Frelsens Hær fandt sted i 1887.
”Bevægelsen er moderniseret, men der går stadigvæk en direkte tråd tilbage til de oprindelige rødder.
Selvom det fortsat er en missionerende bevægelse, vil den hjælpe alle med mad, husly og selvværd uanset deres religion og race,” siger Susan Cohen, som videre fremhæver, at Frelsens Hær var blandt de første organisationer til at hjælpe ugifte gravide kvinder med hospitalsbehandling.
Finansieringen sker på mange måder. Mest synlige er orkestrene, som bruges til indsamling på gader og stræder, og genbrugsbutikker.
Men Frelsens Hær har også drevet forsikringsselskaber, hvor overskuddet gik til kirkens arbejde, og bevægelsen stiftede tilmed engang en tændstikfabrik.
Målet var at redde kvindelige fabriksarbejdere fra de usunde arbejdsforhold på fabrikker, hvor de blev udsat for giftig fosfor.
Men medlemmerne af den kirkelige bevægelse yder også store bidrag.
”De skal give store dele af deres personlige indkomst. Der er også ret strenge regler for ægteskab, og de skal helst gifte sig med en fra kirken eller en person, som vil være en del af kirken. Det er ikke som at give penge til en velgørende organisation.
Det er en stor forpligtelse og en livsstil,” fortæller Susan Cohen om Frelsens Hær, der som kirkesamfund udspringer af metodistkirken og hører til i den protestantiske del af kirkefamilien.
”Frelsens Hær har stadig i dag en meget uundværlig rolle. Vi er i Storbritannien så afhængige af velgørende organisationer, når det handler om sociale ydelser, og de hjælper uden at skulle stå til ansvar for regeringen,” lyder skudsmålet om Frelsens Hær, som i år fylder 150 år.