1 Hvordan ser folkekirken ud om 20 år – er den lige så rummelig som i dag?
– Jeg håber meget, at folkekirken har samme rummelighed om 20 år som i dag, men det forudsætter, at vi har respekten for og anerkender, at der findes andre synspunkter end ens eget. Det forudsætter, at vi forstår, hvad frihed er, og at vi kan anerkende et andet frit menneske ved siden af os. Det er vigtigt at forstå, at der er forskellige holdninger og menigheder i folkekirken, som ud fra et fælles bekendelsesgrundlag forsøger at være kirke. Her skal der være en anerkendelse af, at man kan tolke bekendelsen på forskellig vis, siger biskop Karsten Nissen.
Han suppleres af universitetslektor Inge Lise Pedersen, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd:
– Hvis vi gerne vil bevare en rummelig folkekirke, må vi selv være med til at holde vandene åbne, og det betyder ikke blot at slås for, at vi selv kan være der, men også at de andre, som vi ikke er enige med, kan være der. Ikke i konfliktsky tavshed. Der må gerne være livlig meningsudveksling. Verbale religionskrige kan være meget stimulerende, og de er kun farlige, hvis vi tror, at folkekirken konstitueres af teologisk enighed. Men kristen enhed betyder ikke kristen enighed, heller ikke inden for det enkelte trossamfund.
Kemiingeniør Margrethe Winther-Nielsen, næstformand i Evangelisk Luthersk Netværk siger om rummeligheden:
– Et af de store spørgsmål for mig er, om vi stadig har den sammenhæng mellem kirke og stat, som vi har i dag. En adskillelse kunne godt ændre rummeligheden væsentligt, som vi har set det i Sverige. Jeg synes, der skal være plads til alle fløje, selvom jeg fra mit ståsted godt kunne tænke mig at overbevise folk om, at vi skal tilbage til den klassiske kristendom. Det vil være godt at kunne være sammen i kirken fortsat, og så kan vi hver især være med til at påvirke indefra.
Universitetslektor Peter Lodberg forudser også rummeligheden, men med markante ændringer i det kirkelige billede.
– Kirken vil lægge mere vægt på katedralmenighederne, hvor mennesket oplever sig som en lille person i det store rum, og den flydende kirke, hvor der ikke er tale om faste menigheder, men om netværk, som man kan melde sig ind og ud af. Tiden vil også være præget af, at de gamle kirkelige fløje, som vi kender dem i dag, mister deres betydning, siger han.
2 Hvad er den største trussel mod folkekirken de kommende 20 år?
– Det er, at som helhed fremstår folkekirken holdningsløs og ikke som en kirke, der står for noget som helst. Den rummelige folkekirke opleves udynamisk. Når der er plads til det hele, er den ikke noget specielt, men moderne forbrugere på det religiøse marked vil have noget særligt. Noget, der kan trænge gennem mediemuren, og derfor er der søgning til mere fokuserede religiøse sammenhænge, siger fremtidsforsker Johan Peter Paludan.
Provst Poul Henning Bartholin peger på manglen på en klar ledelsesstruktur i folkekirken:
– Der er ikke nogen tydelighed i, hvad det vil sige at være kirke, og hvem der leder den. Formålet med at have en kirke er jo at prædike evangeliet, hvilket står tydeligt i for eksempel bekendelsen, men hvis den tydelighed ikke er der, er det en trussel mod folkekirken.
Generalsekretær Kaj Bollmann fra Kirkefondet peger på en anden trussel:
– Truslen mod folkekirken vil være de ikke-engagerede folkekirkemedlemmer og deres ligegyldighed over for kirken. En anden trussel er kombinationen af en meget stor religiøs interesse i befolkningen og en meget lille tillid fra befolkningen til, at folkekirken kan svare på den religiøse interesse, og at folkekirken ikke har andet at byde på end gode ritualer, siger han.
– Truslen ligger i, at folkekirken bliver for selvoptaget og glemmer, at det ikke handler om strukturer og personlige ambitioner, men at det handler om at forkynde evangeliet og være ti lstede der, hvor mennesker er, lyder budet fra Peter Lodberg.
Karsten Nissen og Margrethe Winther-Nielsen er enige om, at sekulariseringen er en trussel mod folkekirken.
– Vi bliver som kirke hele tiden drevet ud i en situation, hvor vi skal forsvare, at vi tror både på en gud, på opstandelse og på Bibelens fortællinger. Sekularismen er jo en opfattelse, der bygger på det rent rationelle, det, som kan måles og vejes, og som betragter troen som noget, der strider imod det vidende menneskes natur. Jeg tror, vi vil se en højere grad af polarisering her i forhold til de mennesker, der lever på tro som noget eksistentielt, siger Karsten Nissen, og Mar-grethe Winther-Nielsen tilføjer:
– Folkekirkens medlemsskare kommer på længere og længere afstand og benytter for eksempel kirken i meget ringe grad. Også individualiseringen truer. Det gælder for eksempel unge, som ikke melder sig ud af folkekirken, men som individuelt danner deres egne små menigheder. Det er ikke en trussel for den kristne kirke som sådan, men for folkekirken som institution.
3 Hvad er den største mulighed for folkekirken de kommende 20 år?
Johan Peter Paludan fremhæver folkekirkens historiske fortrin:
– Folkekirken har fået meget forærende i form af traditionen og evnen til at levere det, folk gerne vil bruge folkekirken til ved festlige lejligheder. Den har også nogle gode huse og nogle velprøvede ritualer. Problemet er, at indholdet er alt for bredt og profilløst. En måde at løse det problem på kunne være at løsne det folkekirkelige fællesskab og lade de lokale kirker stå med forskellige, men klare budskaber. Det kunne blive en løsere sammenslutning sådan lidt i stil med valgmenighederne. Med sognekirker som selvstændige filialer af en folkekirke kunne man jo bare gå et andet sted hen, hvis man ikke var enig med kirken i det område, hvor man bor, siger han.
Poul Henning Bartholin ser mulighederne i mission.
– Der ligger mange muligheder i at satse på ordentlig oplysning om, hvad kristendom er. I den forbindelse må vi tage ved lære af missionsselskaberne, som i årevis har stået i en religionsdialog og har et potentiale uden lige der. Det skal vi bruge i folkekirken, hvor der er et enormt behov for at drive mission og have en religionsdialog. Det gælder først og fremmest over for mennesker med for eksempel muslimsk baggrund, men også andre. For eksempel definerer flere og flere danskere sig som troende, og der ligger et potentiale i at understøtte det og oplyse om, hvordan man lever et kristenliv i dagligdagen, siger han og bliver suppleret af Karsten Nissen og Peter Lodberg.
– Muligheden ligger i at gå ind i den store åbenhed for tro, som også kendetegner situationen. Der er meget forskellige holdninger, men folkekirkens udfordring er i forhold til de mange "patchwork-religioner", hvor man sammensætter sin egen religion. Udfordringen er at gå ind i spiritualiteten og åndeligheden uden at give køb på sin kristne identitet og bekendelse, siger Karsten Nissen.
– Efter at vi i en årrække har været i et religiøst supermarked vil danskerne i endnu højere grad efterspørge religiøs og teologisk kvalitet igennem de svar, man forventer fra folkekirken. Der vil opstå en situation, hvor præsten, bevægelsen eller fløjen selv står inde for troværdigheden med egen person, siger Peter Lodberg.
Også Kaj Bollmann peger på religiøs søgen:
– I det omfang folkekirken kan imødekomme den åbenhed og levere flere bud end de nuværende og nærmest etablere en endnu større rummelighed end i dag, så vil det være en meget stor mulighed for folkekirken. Det er båret af, at folkekirken som institution har en meget stor tillid i befolkningen.
4 De seneste år har budt på Grosbøll-sag og Ribers-sag. Hvad kan blive de kommende års store stridspunkter i folkekirken?
Både Johan Peter Paludan og Peter Lodberg peger på spændingerne mellem kirken og staten.
– Jeg tror, at stat-kirke problematikken bliver oplevet mere og mere problematisk. I et samfund, hvor vi prøver at være tolerante og multietniske, presser det statskirkelige sig på som en sten i skoen, siger Johan Peter Paludan, og Peter Lodberg tilføjer:
– Et stridspunkt vil være kirkens nyorganisering i forhold til staten. Spørgsmålet vil være, om den skal opretholde sin nuværende status, eller om man ved at indføre en religionslov vil rykke på begreberne frihed og lighed på det religiøse felt her i landet.
Kaj Bollmann forudser strid omkring religionsmødet:
– Spørgsmålet rejses, om vi tror på den samme gud som muslimer og jøder. Her vil der ligge et stort konfliktpotentiale. Det er internt i folkekirken allerede et stridspunkt med etableringen af Islamkritisk Netværk og dets forhold til mere dialog-villige folk i kirken.
Margrethe Winther-Nielsen forudser teologiske tovtrækkerier i fremtiden:
– Jeg tror, at folkekirken godt kan være rummelig fremover, og jeg har ikke i sinde at smide nogen ud af folkekirken. Men jeg vil helt klart være med til at arbejde for, at folkekirken står på det klassiske bibelsyn. Det kan medføre, at der opstår stridspunkter i forhold til andre fløje i folkekirken. Den diskussion om, hvad vi forstår ved kristendom, kan jeg godt forestille mig bliver skærpet i fremtiden, både når det gælder gejstlige og lægfolk.
Også Karsten Nissen peger på lærespørgsmål som konfliktstof:
– Der er en stor usikkerhed om, hvor grænsen går med hensyn til gudsbegrebet. Det kan gøre det vanskeligt, for det er vigtigt, at man i folkekirken gør sig klart, hvor den kristne bekendelse hører op, og hvor det andet begynder. Der skal være vide grænser. Men det ville også have været godt at få afklaret, hvor de grænser går i en sag som Thorkild Grosbølls, selvom det sikkert ville have rummet mange vanskeligheder.
Inge Lise Pedersen tilføjer:
– Jeg er ikke så bange for strid. Folkekirken er ikke baseret på minutiøs dogmatisk enighed, men det kan være nødvendigt at have et regelsæt, der gør det muligt at hindre folk i under folkekirkeligt dække aktivt at arbejde for en helt anden religion. Med større pluralitet kan sådanne regler blive mere nødvendige.
5 Bliver de traditionelle fløje mere enige fremover, eller bliver fronterne mellem dem trukket op?
– Jeg tror, de traditionelle fløje mister deres betydning og forsvinder, som vi kender dem i dag. Der vil blive en samling i kirken, fordi man vil blive tvunget til at finde fælles løsninger på problemer, der kommer udefra, for eksempel forholdet mellem stat og kirke og forholdet til den religiøse mangfoldighed, siger Peter Lodberg og suppleres af Kaj Bollmann:
– Jeg tror, der i langt højere grad vil komme et samarbejde mellem de gamle kirkelige retninger. Der er en fælles interesse for undervisning i folkekirken, også af voksne, og for overvindelse af traditionstabet.
Også Karsten Nissen tror på samling i kirken:
– Jeg tror, der vil blive større enighed, for i virkeligheden ligger den grundtvigske og den missionske vækkelsesbevægelse i deres udgangspunkt tæt på hinanden, selvom der også er klare teologiske forskelle. I de kommende år vil vækkelsesbevægelserne søge tættere sammen og fortsætte samtalen, siger han.
Inge Lise Pedersen tilføjer:
– Hvis der med traditionelle fløje menes Indre Mission, grundtvigianisme og Kirkefondet, så er disse fløje for længst brudt op og er slet ikke længere fløje i egentlig forstand. Opdelingen vil snarere være mellem de grupper, der klynger sig til bestemte spørgsmål og gør dem til en salighedssag, og så grupper, der er mere optaget af kontakten mellem de privatreligiøse og den nye åndelighed og folkekirken.
Poul Henning Bartholin ser muligheder i nye netværk i folkekirken.
– De er en udfordring til alle om at være tydelig. Hvis det hele ender med en polariseret polemik er det beklageligt, men det positive ligger i, at nogle grupper går ud med deres teologiske overvejelser om folkekirkens fremtid, for det har vi brug for.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
Fakta
KIRKE MED HØJT TIL LOFTET
**Den danske folkekirke har fra første færd skullet rumme folk og fløje med forskellige opfattelser. Dette er den sidste artikel i en serie, hvor Kristeligt Dagblad har sat fokus på folkekirkens gamle retninger og nye modstridende bevægelser.
Alle artikler i serien kan læses på
kristeligt-dagblad.dk
HUSK LOGO!!!
Truslen mod folkekirken vil være de ikke-engagerede folkekirkemedlemmer og deres ligegyldighed over for kirken
Kaj Bollmann
generalsekretær i Kirkefondet
Hvis vi gerne vil bevare en rummelig folkekirke, må vi selv være med til at holde vandene åbne, og det betyder ikke blot at slås for, at vi selv kan være der, men også at de andre, som vi ikke er enige med, kan være der.
Inge Lise Pedersen
formand for Landsforeningen af Menighedsråd
Den rummelige folkekirke opleves udynamisk. Når der er plads til det hele, er den ikke noget specielt, men moderne forbrugere på det religiøse marked vil have noget særligt.
Johan Peter Paludan
direktør i Instituttet for Fremtidsforskning