Prøv avisen

Frie skoler imod krav om elevråd

Undervisningsministeren vil indføre fælles standarder for demokrati, men friskoler og højskoler vil ikke være med

De frie skoler vil være frie til at vælge, hvordan de skal praktisere demokrati. Derfor vender såvel højskolerne som de frie grundskoler sig imod undervisningsminister Margrethe Vestagers (R) nye lovforslag om demokrati i uddannelsessystemet. Ministeren er åben for ændringsforslag, men mener, det vil være forkert på forhånd at sætte skolerne uden for diskussionen. Det kom frem i går på en konference, Undervisningsministeriet holdt som en del af høringsprocessen forud for, at det nye lovforslag fremsættes i Folketinget. Lovforslaget går blandt andet ud på at indføre en formulering om, at elever og studerende skal »udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund« i alle love om uddannelsesinstitutioner. Desuden lægger lovforslaget op til, at alle elever og studerende får krav på at kunne organisere sig i råd og at blive repræsenteret i skoler og uddannelsesinstitutioners bestyrelser. Dette gælder også de frie skoler. Men skolerne ønsker ikke at være omfattet af loven, da de mener, det strider imod deres ret til selv at bestemme deres styreform. - Vi vil til enhver tid kæmpe for at fremme demokratiet, men vi kan ikke leve med, at det skal være ens alle steder. Lovforslaget viser, at man ikke har gjort sig tanker om, at der gælder særlige forhold på frie skoler, siger formanden for Dansk Friskoleforening, Margaretha Balle-Petersen, til Kristeligt Dagblad. De særlige forhold er blandt andet, at mange skoler er meget små, at nogle kun har elever op til 13-års alderen, og at mange bestyrelser især sidder med svære økonomiske beslutninger over skolen som selvejende institution og er pålagt tavshedspligt. »I overensstemmelse med frihedstraditionen på området finder jeg ikke, at skolerne bør pålægges bestemte løsninger«. Derfor undrer hun sig over, at det forslag, som er til høring, indeholder konkrete lovkrav, som også skal gælde for de frie skoler. Dansk Friskoleforening blev på konferencen bakket op af Foreningen For Folkehøjskoler, Frie Grundskolers Fællesråd og Frie Grundskolers Lærerforening. Et tilbagevendende udsagn var, at undervisningsministeren med den nye lov vil erstatte et velfungerende direkte demokrati på skolerne med et indirekte i form af diverse råd. Margrethe Vestager understregede dog i sit indlæg, at hun ikke er ude på at tage noget fra nogen, og at hun håber, det er muligt at finde en løsning, de frie skoler kan leve med. Hun ville dog ikke love, at lovkravet til de frie skoler tages ud af det endelige lovforslag. - Jeg var klar over, at det var at vove et øje at nævne de frie skoler i lovforslaget. Men jeg mener, det er vigtigt, de er med i diskussionen om demokrati. De frie skoler skal være et spejl for og supplement til de andre skoler. Og spejlet bliver tåget, hvis vi på forhånd afholder os fra at se ind i det, sagde Margrethe Vestager. Bortset fra de frie skolers principielle modstand blev ministerens oplæg godt modtaget af de repræsentanter for elever, studerende, lærere og skoleforeninger, som deltog på konferencen. Kritik fra lærere Elevorganisationerne glædede sig over, at de får øget indflydelse blandt andet gennem nye folkeskole-, gymnaise- og hf-råd, som skal rådgive ministeren. Fra blandt andet Danmarks Lærerforening blev det dog kritiseret, at loven kun omhandler elevers og studerendes demokrati og slet ikke omtaler lærernes indflydelse. Udkastet til den nye lov er i høring frem til den 31. august, og lovforslaget ventes at blive fremsat i Folketinget i begyndelsen af oktober.