Tony Acheampong beder først om lige at få genopfrisket de nye politiske regler for religiøse forkyndere. Den ghanesiske præst fra Inter-national City Baptist Church (ICBC) i København har skam fulgt debatten om strammere krav til trossamfund og forkyndere. Men han følger den mere sporadisk.
”Der er stadig ting, der mangler at falde helt på plads og kan ændre sig. Så først når det endelige lovforslag kommer, vil jeg kigge nærmere på det,” siger han.
De seneste dage har flere danske frikirkepræster ellers givet deres holdning til kende om regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservatives nye stramninger.
I en samlet skrivelse har repræsentanter fra de store frikirkesamfund i Danmark blandt andet protesteret mod indførelsen af et obligatorisk danskhedskursus for udenlandske forkyndere med længere ophold i landet samt mod kriminalisering af visse ytringer. Samtidig frygter frikirketalsmænd, at de obligatoriske kurser kan blive en bureaukratisk og besværlig omgang for landets migrantmenigheder, der ofte får forkyndere til udefra.
Tony Acheampong kom selv til Danmark i 1999 på et missionærvisum for at starte en international menighed for udlændinge. I dag får ICBC af og til udenlandske forkyndere på weekendbesøg, og nogle bliver også i længere tid. Visumprocessen plejer ifølge frikirkepræsten at fungere fint, og han ser ikke noget problem i at skulle sende forkyndere på kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre – så længe man ikke skal tilslutte sig alle kursets synspunkter.
”Hvis man vil til Danmark og være en del af det religiøse samfund, skal man selvfølgelig også integreres, og det er vigtigt at lære om de danske regler og rettigheder for børn, kvinder og mennesker generelt. Men spørgsmålet er, om vi også skal anerkende reglerne og værdierne, for flere er i konflikt med de kristne standpunkter.”
Som eksempel nævner han synet på transkønnede, homoseksuelle og skilsmisser.
”Det er klart, at vi følger de danske regler, men vi kan have forskellige syn på, hvad der er okay. Vi ville aldrig opfordre til vold mod transkønnede og homoseksuelle. Vi udviser kærlighed for alle mennesker, men går ikke ind for selve handlingen,” siger han og tilføjer, at han heller ikke vil tale varmt om skilsmisser.
”Bibelen går ikke ind for skilsmisser, for det har kun negative konsekvenser for en selv og ens børn. Mennesker kan lade sig separere for en tid, men en skilsmisse er generelt ikke godt, og det gør jeg som repræsentant for evangeliet min menighed opmærksom på. Ifølge Bibelen er det kun okay at lade sig skille, hvis den ene har været utro – og selv der kan man stadig tilgive hinanden og blive sammen.”
Tony Acheampong tvivler på, at de ovenstående bibelske syn på familieliv skulle blive ulovlige at prædike med den nye lov. Men hvis de blev, ville det være problematisk.
”Hvis der pludselig var bestemte dele af Bibelen, jeg ikke måtte prædike, så ville jeg ikke kunne gøre det, jeg er kaldet til. Som menighed er vi nødt til at opretholde Guds regler,” siger han og tilføjer, at spørgsmålet også er, hvilke holdninger man på længere sigt skal acceptere.
”Samfundets holdninger rykker sig konstant. Hvis man pludselig vil acceptere dyresex i Danmark, skal jeg så også bifalde det?”.
Han tror dog, at stramningerne for trossamfund primært vil gå efter ytringer om vold og dermed ikke ramme frikirkerne.
”Jeg ville ikke invitere nogen forkyndere, der talte for vold, og tror ikke, nogen præst vil opfordre andre til voldelige handlinger eller til at gå imod autoriteterne. For Jesus taler ikke om vold, men om det gode budskab. Desuden vil det undre mig, hvis man angriber de kristne menigheder. For Danmark er et kristent land, hvilket må betyde, at man tror på Bibelen.”