Religiøse forkyndere, der vil til Danmark for en længere periode, skal i fremtiden på skolebænken, inden de må begynde deres virke på dansk grund.
Sådan lyder et af de nye krav til udenlandske religiøse forkyndere, som regeringen, Socialdemokratiet, De Konservative og Dansk Folkeparti er blevet enige om. Mere præcist skal der indføres et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for udenlandske forkyndere, der søger om forlængelse af ophold i Danmark, og det samme gælder udenlandske forkyndere, som ønsker at få tildelt vielsesbemyndigelse.
Kravet skal sikre, at forkynderne kan vejlede menigheder i overensstemmelse med dansk ret, men møder nu kritik i en fælles protestskrivelse fra fem af landets største frikirkesamfund samt frikirkenet.
”Enighedspapiret er udarbejdet for at ramme nogle få rabiate imamer og muligvis også enkelte andre forkyndere, men er krænkende og sårende for mange, som man reelt ikke ønsker at ramme. Det er ikke værdigt for et åbent retssamfund med respekt for sine borgere,” lyder det i skrivelsen, som også omhandler frygten for, at danske frikirkepræster skal sendes på selvbetalt kursus.
Venstres kirkeordfører , Carl Holst, understreger dog, at kurserne kun gælder forkyndere udefra og ikke med tilbagevirkende kraft. I så fald er det ifølge præst og talsmand for FrikirkeNet og for pinsekirkerne, Tonny Jacobsen, fint med kurser til udenlandske forkyndere – så længe der ikke er tale om et stykke symbolpolitik, som ikke har anden effekt end at gøre visum til religiøse forkyndere bureaukratisk og besværligt. Han henviser til imamloven fra 2010, der via en danskprøve skulle forhindre opholdstilladelse i Danmark for ekstremistiske imamer, men i stedet primært bremsede kristne og mormoners indrejse i landet.
”Jeg kan frygte, at de nye krav om kurser kan blive som den nye knivlov, der skulle forhindre knive i nattelivet, men i stedet gav spejdere og landmænd problemer. I det her tilfælde kan man i forsøget på at lave stramninger for rabiate imamer genere migrantkirker, der er tæt forbundet med det land, de kommer fra, og gerne vil have forkyndere derfra. Det bliver besværligt, hvis de skal gennem flere kurser og prøver, og alle ved, at bureaukratidanmark arbejder langsomt, og der vil gå tid, fra en person søger om visum, til han eller hun får gennemgået de nødvendige kurser,” siger Tonny Jacobsen.
Paraplyorganisationen Kirkernes Integrations Tjeneste, KIT, har tidligere sammen med Danmarks Pædagogiske Universitet arrangeret kurser i medborgerskab og dansk historie for imamer og kristne forkyndere, og ifølge daglig leder Hans Henrik Lund var det organisationens anbefaling, at kurserne fortsatte. Han synes, det er en god idé, at både kristne og muslimske forkyndere får viden om danske værdier. Men han frygter, at kurserne laves på et forkert grundlag, hvor en sekulær dagsorden trækkes ned over en gruppe, som kun forstår et religiøst sprog og ser det sekulære som en fjende.
”Det er generelt en udfordring, hver gang politikerne laver love for imamer, så får det også konsekvenser for alle de kristne forkyndere, hvilket giver mere bureaukrati og regler, som i sidste ende gør det så besværligt, at det kan hindre religionsfriheden. Desuden frygter jeg, at kurserne ikke rammer de radikale forkyndere, hvilket er lovgivningens hensigt,” siger han og tilføjer, at KIT har undersøgt, hvilke lande forkyndere på missionærvisa kommer fra.
”Der er ingen fra de arabiske lande. De bor allerede i Danmark eller i EU, er tidligere kommet som flygtninge, og de trossamfund, man anser som problematiske, er ikke godkendte trossamfund og søger med stor sandsynlighed ikke om vielsesbemyndigelse.”
Da kursusmaterialet endnu ikke er bestemt, er det ifølge lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen svært at sige, hvilke konsekvenser det nye krav vil få.
”Men enhver ny begrænsning eller regel kan gøre det mere besværligt for danske trossamfund. Det betyder, at de måske skal bruge ressourcer på at forberede de religiøse forkyndere på kurserne på forhånd, og sådan noget er altid omkostningsfuldt. Men for forkyndere fra vestlige samfund, der bygger på lighed, frihed og demokrati, vil det nok være nemmere at tilpasse sig det nye krav end for forkyndere fra en ikke-demokratisk tradition, som en imam fra Saudi-Arabien. Dermed rammer kravene måske, som politikerne ønsker det.”
Det samme påpeger lektor på afdeling for religionsvidenskab på Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen.
”Internationalt set er dette ikke kontroversielt, men den danske stat har ikke tidligere kørt en stram politik eller haft høje krav til trossamfund. Det er almindeligt i et samfund, at det at få privilegier forpligter. Nu skruer staten op for pligterne,” siger hun og tilføjer, at det ikke giver trossamfund lavere status, men kan ramme mange.
Venstre kirkeordfører, Carl Holst, afviser, at det obligatoriske kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre er en måde at kontrollere trossamfund og troende generelt på.
”Det er ikke på grund af mistanke, men af omsorg og for at sikre, at de har kendskab til kulturforholdene i det lande, de kommer til.”