Prøv avisen

Frikirker og trosbevægelsen forsoner sig

Forsoningen sker på frikirkernes bekostning, siger kritikere

Apostolsk Kirke, Pinsevækkelsen og trosbevægelsen har udvekslet forkyndere på denne sommers store stævner. Og en forsoning mellem den kritiserede trosbevægelse og de ældre frikirker er i fuld gang.

- Vi kan ikke blive ved med at kategorisere dem, som uden for Kristi legeme, siger Apostolsk Kirkes landsleder, cand.theol. Johannes Hansen, om trosbevægelsen.

- Forsoning er jo positivt, men jeg har det svært med, at det sker, for jeg synes ikke, at trosbevægelsen har gjort op med den vranglære, den har forkyndt, siger lærer Ken Dolva, som har været med i bevægelsen, men senere gik ud og skrev en kritisk bog om sine erfaringer.

Det er 12-15 år siden, at trosbevægelsen begyndte at vise sig i Danmark. Den lægger afgørende vægt på, at hvis man tror, kan man få sundhed, rigdom og fremgang. Og dens møder var og er prægede af løfter om helbredelse og guddommelig indgriben.

I dag er der en række etablerede trosmenigheder i Danmark, og flere af dem er opstået som splittelser i pinsemenigheder eller Apostolsk Kirke. De splittelser skete samtidig med, at en massiv kritik fra det etablerede kirkeliv ramte trosbevægelsen, og mange teologer og kirkeledere undersøgte i den forbindelse den nye dynamiske retning, som tilsyneladende truede de karismatiske kirker.

Johannes Hansen rejste sammen med flere andre til den skandinaviske modermenighed, Livets Ord, i Sverige i 1990, og bagefter udgav Dialogcentret de stort set kritiske konklusioner i bogform, »Tro på succes«.

Især blev trosbevægelsen kritiseret for en særlig lære om, at ånd, sjæl og krop er skarpt adskilte. Den dannede baggrund for den såkaldte JDS-teologi (Jesus Dies Spiritually), som går ud på, at Jesus døde åndeligt på korset, før han døde fysisk, og at han i dødsriget som syndigt menneske var i Satans magt, indtil Gud reddede ham og lod ham opstå tre dage senere.

JDS-læren blev af mange kaldt kætteri, og den var hovedgrunden til, at de allerfleste kirkesamfund konsekvent afviste at samarbejde med trosbevægelsen.

For Johannes Hansen var det et vendepunkt, at en af trosbevægelsens ledere, Jens Garnfelt, præst i Københavns Bibeltrænings Center (KBC), blev interviewet i den kirkelige ugeavis Udfordringen i januar 2000 og der understregede, at han aldrig havde undervist i JDS-læren.

Jens Garnfelt fortæller, at den artikel blev årsag til, at mellem 40 og 50 præster ringede til ham og bad om tilgivelse, fordi de havde lukket ham ude i kulden.

Frede Rasmussen, seniorpastor i Pinsekirken i Århus, siger, at han forholdt sig afventende, da trosbevægelsen dukkede op, men at der i dag ikke er større forskel på hans menighed og en trosmenighed, end der kan være mellem pinsemenigheder.

- Det handler om nuancer, siger han.

David Hansen, præst i trosmenigheden Aalborg Menighedscenter, er meget glad for igen at blive en accepteret del af kirkelivet i Danmark.

- Jeg har aldrig ønsket et brud med Apostolsk Kirke, hvor jeg før var præst. Jeg tryglede om at få lov til at blive i helheden, siger han.

David Hansen var præst i Apostolsk Kirke i Aalborg indtil 1993, hvor han blev grebet blandt andet af trosbevægelsens radikale tro på, at tro faktisk kan flytte bjerge, som der står i Bibelen.

- Det var svært at blive isoleret. Jeg var formand for det lokale frikirkeråd, men blev afsat. Senere fik jeg en halv time til at forklare mig over for de 15 præster i rådet, fortæller han.

Jens Garnfelt medgiver, at det var svært, men han er også ukuelig optimist.

- Det var vore bedste år. Vi vendte os mod Gud, da vi ikke havde mennesker, fortæller han.

Kritiske spørgsmål

Men ikke alle er altså overbevist om, at det er nu, trosbevægelsen skal anerkendes, og Ken Dolva peger på, at JDS-læren fortsat er beskrevet i mange af de bøger, som trosmenigheder sælger.

- Hvis de selv mener, at JDS-læren er forkert, har de et utrolig letkøbt forhold til vranglære, siger han.

Han er bekymret, fordi forsoningen mellem kirker tilsyneladende ikke inkludere kritiske spørgsmål.

- Hvad er det, der har ændret sig? KBC´s bibelskole har de samme temaer og undervisere som altid. Jeg er bange for, at det er Pinsevækkelsen og Apostolsk Kirke, som har ændret sig, fordi de er imponerede af trosbevægelsens store power.

Det synspunkt bakker dr.theol. og leder af Dialogcentret, Johannes Aagaard op.

- Det er godt, at de vil slutte fred, men hvis den skal være reel, må trosbevægelsen gøre op med sit kætteri. Det er ikke rart at være mørkemanden, som ikke vil tro på alle de gode ord, men trosbevægelsen har fortsat vranglære i sin teologi, siger han og peger også på forholdet til Satan.

- De gør ham til en selvstændig magt, men det er han ikke. Kristne har ikke to guder, en god og en ond. Satan er kun en misbrug af Guds kraft. Luther har forklaret det sådan, at når en morder stikker en kniv i sit offers ryg, sker bevægelsen ved Guds kraft. Morderen har nemlig ingen magt selv. Sådan er det også med Satan.

Fokus på helbredelse

Trosbevægelsens stærke fokus på, at Gud altid vil helbrede, har både Johannes Hansens og Frede Rasmussens opbakning. Og mens Jens Garnfelt tidligere har forklaret sygdom med den syges manglende tro, siger han i dag, at der kan være andre forklaringer.

- Det kan være svært for mennesker, hvis Gud ikke helbreder dem, men omvendt giver vi også mennesker et problem, når vi forkynder, at Gud ikke altid vil helbrede. Så er det bedre at sige, at Jesus tog al smerte - sådan som der også står i Bibelen, siger Jens Garnfelt.

- Vi tror også, at det er Guds ultimative vilje at helbrede, men vi er nok mere påpasselige med at give lodrette garantier, for vi ser, at alle ikke bliver helbredt, siger Johannes Hansen, der samtidig understreger, at han i dag er mere bekymret for mange kristnes manglende tro end for trosbevægelsens fokus på troen.

Johannes Aagaard tror også, at Gud kan helbrede.

- Jeg er meget interesseret i, at vores præster i folkekirken tør gå ind i en helbredelsestjeneste. Den myndighed har de fra Gud, og når de ikke bruger den, giver de plads for falske profeter, siger han.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk