Prøv avisen

Frimureri er forbudt for katolikker

I folkekirken er kritikken mere afdæmpet. Præster, som er med i logen, forhindrer frimurerne i at blive sekteriske, mener iagttagere

For en katolik er det helt enkelt: Frimureri er forbudt, selvom frimurerne selv understreger, at den er en kristen bevægelse, og selvom cirka 150 danske folkekirkepræster endda er medlemmer af den hemmelighedsfulde loge, som i alt har omkring 10.000 danske medlemmer.

Mens folkekirkens kirkelige iagttagere lidt muntert blandt andet karakteriserer frimurerne som »et selvhøjtideligt mødested for mave-svære midaldrende mænd«, er generalvikar i den katolske kirke Lars Messerschmidts kritik alvorlig.

- Frimureri kan ikke forenes med kristendom. Jeg har fået et vist indblik i frimurernes ritualer, og det er en religion for sig, siger Messerschmidt.

Bag sig har han et dokument fra Vatikanet fra november 1983, som beskriver frimureriet som en bevægelse imod kirken.

- Hemmelighedskræmmeriet betyder, at det umiddelbart er umuligt at bedømme frimurernes lære eller være i en teologisk dialog med dem. Alene det er kritisabelt. Trods hemmelighederne har Vatikanet fået et vist kendskab til frimurerbevægelsen, og blandt andet er frimurernes opfattelse af Gud anderledes, siger Lars Messerschmidt, der dog ikke selv ved nok om frimurerne til at uddybe forskellen.

Den danske folkekirke har ikke den slags forbud, men ingen af dens biskopper er medlemmer af frimurerlogen.

Biskop i Viborg, Karsten Nissen, har tillid til, at den hemmelighedsfulde loge med de mange gejstlige medlemmer ikke repræsenterer en anden religiøsitet end den kristne.

- Jeg går ud fra, at ingen præster kan gå med til noget, som strider mod præsteløftet, siger Karsten Nissen.

Pseudoreligiøsitet

Tidligere rektor for folkekirkens Præstehøjskole, Niels Thomsen, forstår ikke, at præster bliver frimurere.

- Frimureriet oser af pseudoreligiøsitet, og det undrer mig, at præster kan lade sig fascinere af logens ritualer, så vidt som jeg har fået dem beskrevet, siger han.

Dr.theol. og stifter af Dialogcentret, Johannes Aa- gaard, som i en menneskealder har råbt vagt i gevær, hver gang kristendommen blev truet af andre religiøse retninger, kritiserer afdæmpet præsternes medvirken i frimurerlogen.

- Jeg synes, de spilder deres tid og burde have travlt med deres embedsførsel i kirken i stedet for, men på den anden side er der absolut ingen tvivl om, at præsterne sørger for, at frimurerne ikke ryger ud i den sekterisme, som hele tiden truer logen, siger Johannes Aagaard og henviser til visse udbryderloger, som er endt i helt andre religiøse retninger end den kristne.

- Jeg anser frimurerne som søgende mennesker på vej og frimureriet som kristent farvet religiøsitet - ikke kristendom. Hos frimurerne ligger der altid en åben bibel, men den og de kristne bekendelser bruges som garant mod kritik. Ikke for at prædike evangeliet, siger Johannes Aagaard.

Den gamle nyreligiøsitet

Niels Thomsen undrer sig over, at præster ikke har nok i folkekirkens ritualer.

- Det må være et manglende religiøst engagement i folkekirkens religiøse praksis, der gør, at præster går over åen efter vand, siger han.

Den kendte menighedsrådsformand og kirkelige iagttager Karsten Fledelius har netop skrevet et kapitel om frimureriet i bogen »Den gamle nyreligiøsitet«, der udkommer i denne måned på forlaget Anis. Ifølge ham har frimurerlogen for længe siden indgået en alliance med kristendommen, og det er den stadig præget af.

- Frimurerordenen har behov for et præsteskab, og da bevægelsen har visse okkulte træk, er det godt, at fagteologer kan befri den for tvivlsomme ceremonier, der for eksempel kan stamme fra ægyptisk gnosticisme, som frimurerne er meget fascinerede af, siger Karsten Fledelius.

Frimurerne har, som beskrevet i går i Kristeligt Dagblad, visse embeder, der kun kan beklædes af præster. »Ordenens Højeste Prælat«, dennes vikar og den såkaldte »Stortaler« er alle præsteembeder. Frimurerlogebygningen er også fuld af religiøse symboler og bibler, og ordenens indvielses- og overgangsritualer beskrives indimellem af logebrødrene i nærmest religiøse termer.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Kritik af frimurerne

I 1994 blev frimurernes hemmelige ritualer afsløret af den norske dr. theol. og professor Sverre Dag Mogstad. Han kritiserede præsters medvirken i frimurerlogerne på flere punkter.

1. Ritualerne indeholder stærke dødssymboler med tilknytning til andre religioner end kristendommen

2. Præsterne er nødt til at aflægge tavshedsløfter, før de har kendskab til indholdet af deres indvielse, og kan dermed ikke vide, om løfterne strider mod deres tro.

3. Præsterne bruges i en lukket forkyndelse af evangeliet, mens kirken mener, at evangeliet skal forkyndes offentligt.

4. Flere ritualer, symboler og tegn er tvivlsomme og burde først vurderes teologisk af kirken.

Kilde: Frimureri - mysterier fellesskap personlighetsdannelse