Prøv avisen

Frivillige letter livet for døende

Michaela Lydiksen er en af KFUM og KFUK's frivillige værtinder på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg. Her taler hun med Verner Jeremiassen, der er patient. -- Foto: Claus Fisker.

40 frivillige værtinder gør livet lettere for de kronisk syge og døende på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg. KFUM og KFUK's Aflastningstjeneste i Esbjerg og Varde står bag, og en af kvinderne er Michaela Lydiksen

Tændte stearinlys, friske blomster og en hyggesnak kan gøre en forskel for meget syge og døende mennesker. Med det in mente yder en gruppe frivillige værtinder fra KFUM og KFUK's Aflastningstjeneste hver uge en stor hjælp til både de syge, de pårørende og til personalet på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg.

Mens sygeplejerskern yder den professionelle pleje, gør værtinderne, hvad de kan for at hygge om patienterne og de pårørende.

64-årige Michaela Lydiksen har været med siden 1995, da hun flyttede til Esbjerg. Hun havde mange års erfaring som sygehjælper på et plejehjem, så det var nærliggende for hende at melde sig til Aflastningstjenesten.

– Under en nattevagt på plejehjemmet så jeg en udsendelse i tv om, at man kunne melde sig, og allerede få dage efter var jeg på besøg ude i hjemmene, fortæller hun.

Til at begynde med tog tjenesten sig mest af hjemmebesøg, men i de seneste to år har 40 af de frivillige fungeret som værtinder på hospice. Et sted, som Michaela Lydiksen holder meget af et komme. Det er slet ikke trist og tungt.

– Jeg føler mig godt tilpas, så snart jeg træder ind ad døren. Der er en varm atmosfære med stearinlys og blomster. Det er noget helt andet end på et sygehus, siger hun og fortsætter:

– Det giver mig så meget overskud. Det styrker én at kunne hjælpe andre. De positive tilbagemeldinger fra de efterladte familier er nok til, at man kommer videre, hvis det har været en hård dag. Det er næstekærlighed, det drejer sig om.

En normal frivillig-dag på hospice begynder klokken 9.30 og slutter 12.30. Værtinderne, der er klædt i ens beige veste med navneskilt, har fået indrettet deres eget personalerum på stedet. I løbet af dagen går de til hånde, hvor det er nødvendigt.

– Vi laver praktiske ting som at sætte lys og friske blomster frem og rydde op og handle ind. Vi sidder også meget ved de døende og tager dem måske med en tur ud i kørestolen, hvis de har lyst, eller taler med familien. Vi har også fejret en del fødselsdage og et sølvbryllup her på stedet, fortæller Michaela Lydiksen, som er blevet meget optaget af det frivillige arbejde.

Det betyder, at hun faktisk har fået mere travlt, efter at hun er gået på efterløn. Ud over at være frivillig på hospice laver hun sammen med en håndfuld kvinder mad, når de unge i KFUM og KFUK holder sodavandsdis- kotek. Hun definerer sig selv som en ganske almindelig troende, der gerne vil gøre noget for andre.

– For en del år siden havde jeg et underligt syn med en ældre mand i kjortel, der steg til himmels. Jeg forbandt det med døden, men ikke på en ubehagelig måde. Jeg forstod det ikke dengang, men da man så begyndte at lave hospicer rundt omkring, blev det klart for mig, at det var det, jeg skulle beskæftige mig med. Det var, som om det hele blev lagt foran mig, fortæller Michaela Lydiksen.

schelde@kristeligt-dagblad.dk