De kommer sjældent til søndagens gudstjeneste. De er måske slet ikke medlem af kirken. Men hver måned sætter de adskillige timer af til at engagere sig i kirkernes sociale arbejde, koncerter eller arrangementer for børn.
Trods faldende dåbstal, stigende sekularisering og massive udmeldelser af landets kirker lægger den svenske befolkning flere timer i frivilligt kirkeligt arbejde end tidligere. Det viser en ny undersøgelse lavet ved Ersta Sköndal Universitet i Stockholm.
En af undersøgelsens ansvarlige, professor i samfundsvidenskab Lasse Svedberg, er forundret over resultatet.
– Sverige er et af verdens mest sekulariserede lande, og det er derfor meget fascinerende, at så uhørt mange er aktive i kirkeligt frivilligt arbejde. Engagementet har været ekstremt stabilt i mange år, og folk lægger samtidig flere timer i det frivillige arbejde end tidligere, siger Lasse Svedberg.
Cirka 450.000 svenskere er direkte engageret i kirkeligt frivilligt arbejde. Samtidig har lige så mange svenskere siden adskillelsen af kirke og stat i 2000 forladt den svenske kirke ved et aktivt valg. Mange af landets frikirker mister også medlemmer. Lasse Svedberg understreger, at mange svenskeres vej til kirken i dag netop sker via det frivillige arbejde.
– Det frivillige arbejde spiller en afgørende rolle i folks tilknytning både til frikirkerne og til den gamle statskirke. Der er jo for en stor del af de frivillige tale om mennesker, der sjældent kommer til messe om søndagen. De gør så en indsats gennem kirken og er på den måde i kontakt med kirken. For selvom det ofte er kulturelle arrangementer, skal man huske på, at det er kirken, der er arrangør, siger han.
Særligt Sveriges folkekirke, Svenska kyrkan, er blevet opmærksom på denne tendens i kølvandet på kirkens adskillelse fra staten.
– Den svenske kirke var tidligere meget nonchalant i forhold til frivilligt arbejde. I dag har man i kirkens ledelse fået stor indsigt i, at de frivillige er meget vigtige for kirkens liv. Og man har gjort en stor indsats – blandt andet med kampagner – for at hverve frivillige, siger han.
Lars Skov Henriksen, professor ved Aalborg Universitet med speciale i socialt arbejde og frivillige organisationer, peger til dels på samme forklaring.
– Jeg vil mene, at adskillelsen af kirke og stat i Sverige har betydet, at kirken på en helt anden måde end tidligere har måttet være opmærksom på at mobilisere og rekruttere folk. Det gælder som noget generelt for organisationer, der mister medlemmer, at de må legitimere sig selv på en ny måde. Og det kan som her give udslag i et større fokus på frivillige og deres betydning for kirken, siger han.
Ifølge den danske såkaldte Frivillighedsundersøgelse 2003-2006, blandt andet udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), er blot to procent af den danske befolkning involveret i kirkeligt frivilligt arbejde.
Tallet kan være højere, eftersom nogle af undersøgelsens deltagere muligvis har registreret kirkeligt arbejde som "socialt arbejde".
Samtidig er danskere i dag generelt blevet bedre til at involvere sig i frivilligt arbejde end for 10-20 år siden. Derfor ville det gavne den danske folkekirke at appellere mere målrettet til befolkningens lyst til frivilligt arbejde – også selvom kirken stadig er knyttet til staten, og medlemstallet – modsat i Sverige – er nogenlunde stabilt, mener Lars Skov Henriksen.
– Den danske folkekirke ville sandsynligvis kunne lære noget af at kigge på, hvad man gør i Sverige, siger han og peger samtidig på, at nabolandet har en stærkere religiøs tradition end Danmark:
– Danmark er historisk set et mere sekulariseret land end Sverige, og særligt frikirkerne i Sverige har haft en langt større gennemslagskraft end i Danmark. Så det er derfor ikke sikkert, at et forsøg på at appellere mere til frivilligt arbejde i det kirkelige liv ville virke på samme måde i Danmark.