Prøv avisen

Frygt for hærværk på jødisk begravelsesplads

5500 jøder er fra 1693 begravet på den lille jødiske begravelsesplads på Nørrebro i København. I dag er den lukket for offentligheden, men det vil Mosaisk Troessamfund og Københavns Kommune i fællesskab ændre til flere ugentlige åbningsdage. På billedet er det i midten formand for Det Jødiske Begravelsesselskab af 1810, Allan Niemann, der lægger ser på M.L. Nathansens sten. Nathansen grundlagde begravelsesselskabet. -- Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

En million kroner fra Københavns Kommune gør det muligt at åbne jødisk begravelsesplads for offentligheden

– Pas nu på, siger Erik Henriques Bing.

Den engagerede, historieinteresserede forfatter, der har vist rundt på den jødiske begravelsesplads på Nørrebro i mere end 10 år, er ikke helt tryg ved, at Mosaisk Troessamfund nu sammen med Københavns Kommune vil åbne begravelsespladsen i Møllegade på Nørrebro i København for offentligheden.

Københavns Kommune har givet en million kroner til istandsættelse af begravelsespladsen, og ifølge overrabbiner Bent Lexner skal der foregå et større oprydnings- og restaureringsarbejde, før stedet kan åbnes. Her er 5500 jødiske grave, hvoraf de ældste er fra slutningen af 1600-tallet.

Åbningstiderne bliver begrænsede, og vagter kommer til at holde øje med, at en vigtig del af dansk-jødisk historie ikke udsættes for hærværk.

Erik Henriques Bing, der snart fylder 70 år, erkender gerne, at hans modstand er meget følelsesmæssig. Her ligger hans tiptip- og tipoldeforældre i gravsteder, som efter jødisk tradition aldrig må sløjfes.

– Og den ligger jo på Nørrebro, hvor der lige på den anden side af Nørrebrogade er nogle forvirrede unge, der ikke kender forskel på danske jøder og israelere. Så der er ingen grund til at gøre opmærksom på, at der ligger jøder begravet her, siger han.

Det bekymrer ham også, at de jødiske traditioner omkring det at færdes på en begravelsesplads næppe kan opretholdes, hvis offentligheden lukkes ind.

– Ved rundvisninger beder jeg mændene tage en kippa (jødisk hovedbeklædning) på af respekt for stedet. Det kan jo i hvert fald ikke opretholdes, hvis begravelsespladsen åbnes. Praktiserende jøder ville ikke drømme om at gå ind på en begravelsesplads uden kippa, og har de ikke været på begravelsespladsen i 30 dage, er der også en bestemt bøn, der skal siges, forklarer han.

Den fredede begravelsesplads i Møllegade blev lukket for offentligheden engang i 1970?erne, forklarer overrabbiner Bent Lexner.

Det var på det tidspunkt, hvor dele af den danske offentlighed blev meget Israel-kritiske, og jøderne i Danmark frygtede hærværk på gravene. Og hvornår præcis den åbnes igen, kan Bent Lexner ikke sætte dato på.

– Vi er blevet forsinket af vinteren, og det skal også afgøres, om nogle af de store træer skal fældes, så vi ikke risikerer, at de vælter, siger han.

Erik Henriques Bing mener også, at det er vigtigt at se gravstenene efter. Da begravelsespladsen blev købt i slutningen af 1600-tallet, var det et stykke sandjord. Derfor står nogle af stenene løse.

– Hvis jeg alene skulle bestemme, så blev gravpladsen ikke åbnet. Men det skal jeg jo ikke, det er trossamfundets ledelse, der træffer den beslutning, siger Bing.

Også den fungerende jødiske begravelsesplads ved Vestre Kirkegård er lukket om natten.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk