Efter aflysningerne sidste år, havde kirker landet over sat alle sejl til for at gennemføre årets julegudstjenester. Samtlige forholdsregler blev taget, gældende restriktioner blev kommunikeret ud, og billetsystemer blev indført for at undgå, at man skulle afvise gæster i døren.
Men loftet for antallet af deltagere blev langtfra overskredet. Flere kirker melder derimod om en lav tilslutning til julens gudstjenester.
I Helligåndskirken i Aarhus plejer man at have mellem 250 og 300 gæster til en julegudstjeneste på et vanligt år. Men i år var det antal skrumpet til en femtedel.
”Vi havde kun mellem 40 og 50 gæster ved hver af vores gudstjenester i julen i år,” fortæller sognepræst i kirken Marie Petersen:
Det mønster lader til at være gennemgående for mange kirker rundt omkring i landet.
På Mors modtog kirkerne langt færre kirkegængere, end restriktioner tillod, fortæller Mette Moesgaard Jørgensen, som er provst i Morsø Provsti og præst i Nykøbing Mors kirke.
”I min egen kirke havde vi plads til 200 personer til hver af de tre julegudstjenester. Der kom under 200 i alt. Men det var nok det, jeg havde forventet. Mange har lyttet til rådene om at blive hjemme og holde afstand,” siger Mette Moes-gaard Jørgensen.
Hun fortæller, at der blandt de kirkegængere, der trodsede frygten for smitten og tog til julegudstjeneste, var flere, der ikke havde andre at holde jul med:
”I kirken kunne de få følelsen af at være sammen med andre. Det sætter sidste års aflysning af julens gudstjenester i perspektiv. Derfor er vi glade for, at gudstjenesterne trods alt blev gennemført i år,” siger Mette Moesgaard Jørgensen.
Også på Lolland modtog kirkerne færre kirkegængere end restriktionerne tillod. Det fortæller Johannes Olav Kruse Kristensen, provst i Lolland Østre Provsti og præst i Radsted Kirke.
”Vi blev 40 i Radsted Kirke, og jeg tror nok, vi havde forventet, at der kom flere,” siger Johannes Olav Kruse Kristensen.
Han mener også, at den lave tilslutning drejer sig om forsigtighed:
”Folk kan jo se, at smitten stiger eksplosivt, og derfor vælger de at droppe besøget i kirken for at være på den sikre side. Det kan man ikke bebrejde dem. Og uanset hvad, så er det en succes, at vi overhovedet kunne afholde gudstjenester i julen,” siger Johannes Olav Kruse Kristensen.
I Rungsted Kirke i Nordsjælland havde man indført et billetsystem, for at sikre sig at man overholdt arealkravet til antallet af gæster. Og de 60 pladser til julens gudstjenester blev også udsolgt.
”Men det er ikke fordi, at billetterne ligefrem blev revet væk som til et Black Friday-udsalg. Det gik langsomt,” siger Hans-Henrik Nissen, præst og provst i Fredensborg Provsti og præst i Rungsted Kirke.
Han frygter nu for fremtidens julegudstjenester.
”Sidste år kunne vi ikke tilbyde nogen gudstjeneste, og i år var der et højt smittetryk, der har fået folk til at være forsigtige og blive hjemme. Det kan godt få en til at tænke, at der måske i år er nogle, der har tænkt, at de lige så godt kan fejre julen uden kirken. Men det bliver spændende at se til næste år. Måske er vi slået bagud på ludo-pladen og skal arbejde for at komme tilbage til samme position,” siger Hans-Henrik Nissen.
Flere kirker har tilsyneladende været forberedt på den lave tilslutning, fortæller Michael Vitten Carlsson, der står bag pladsikirken.dk, hvor mange kirker gratis har udbydt pladsreservation til julens gudstjenester.
I 2020 blev 60.000 mennesker anvist en plads i kirken op til julegudstjenesterne, inden de blev aflyst, men i år var antallet faldet til det halve, og ifølge Michael Vitten Carlsson skyldes dette fald, at kirkerne simpelthen havde mistet troen på, at der ville komme nok mennesker til at fylde kirkerne op.
”99 procent af de kirker, jeg har talt med, som oprettede pladser sidste år, og som ikke gjorde det i år, har fortalt mig, at de simpelthen ikke regnede med, at der ville komme nok gæster, til at man behøvede have et booking-system,” siger han.
Det høje smittetryk og det, at færre tog i kirke sidste år, har ifølge Michael Vitten Carlsson betydet, at præster overalt i landet har nedjusteret deres forventninger til deltagerantallet til julegudstjenesterne.
”Sidste år var der enormt meget gåpåmod og engagement, men aflysningen af julegudstjenesten i ellevte time og en tiltagende coronaudmattelse har resulteret i en større forsigtighed i år, både fra besøgende og kirker,” siger han.
Man skal imidlertid ikke være bekymret for fremtidens julegudstjenester, vurderer Rasmus H.C. Dreyer, sognepræst og kirkeanalytiker:
”Først og fremmest tror jeg, at det lave deltagerantal er et tegn på, at folk tager deres egne forholdsregler for ikke at blive smittet med corona,” siger han.
Han mener derfor ikke, at årets lave tilslutning skal ses som en tendens – i hvert fald ikke endnu.
”Men hvis vi igen næste år ser en aflysning som sidste år eller et svækket fremmøde som i år, så tror jeg ikke, man kan se bort fra, at det vil have konsekvenser for, hvor mange, der vil møde op til julegudstjenester i fremtiden,” siger Rasmus H. C. Dreyer.