Prøv avisen

Frygt for at tjenstlige samtaler kan lukke munden på præster

Hidtil har det kun været, når præster som Per Ramsdal (tv.) og Søren E. Jensen (th.) har udtalt sig offentligt, at omverdenen har fået nys om biskoppernes brug af tjenstlige samtaler. Men nu er det for første gang blevet dokumenteret, i hvor høj grad biskopperne gør brug af de juridisk formelle samtaler. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Over hele landet indkaldes præster til tjenstlige samtaler hos biskopperne. På fire år er der holdt 128 af de irettesættende møder, viser nye tal fra stifterne. Samtalerne kan få den konsekvens, at ingen tør være kritiske

Hidtil har fænomenet tjenstlige samtaler mellem biskopper og præster været omgærdet af lukkethed. Kun når præster som Søren E. Jensen og Per Ramsdal har udtalt sig offentligt, har omverdenen fået nys om biskoppernes brug af de mere eller mindre kammeratlige samtaler, der kan få ansættelsesretlige konsekvenser for præsten.

Men nu er det for første gang blevet dokumenteret, i hvor høj grad biskopperne gør brug af de juridisk formelle samtaler. På fire år har landets 10 biskopper indkaldt til i hvert fald 128 tjenstlige samtaler. Det viser skriftlige svar fra stifterne til Kirkeministeriet.

Men niveauet i folkekirken burde ikke være så højt. Det mener erhvervspsykolog Henrik Rosenstjerne, der tidligere har undersøgt præsters arbejdsmiljø og været bisidder for den fyrede præst Mette Villads Christensen.

”128 tjenstlige samtaler er 128 samtaler for mange. Det er udtryk for organisatorisk uklarhed,” siger Henrik Rosenstjerne, som ser store konsekvenser ved de mange tjenstlige samtaler, der selvom de ikke nødvendigvis fører til sanktioner, kan være første led i en irettesættelse eller fyring af præsten.

”Det kan gøre præstestillingen retsløs. Samtalerne får den konsekvens, at ingen tør være kritiske over for den herskende orden, fordi præsterne kan miste deres embede, hvis de lufter deres utilfredshed,” siger Henrik Rosenstjerne.

Af stifternes svar til Kirkeministeriet fremgår det, at der er stor forskel på, hvor flittige de enkelte stifter er til at indkalde præster til tjenstlige samtaler. Regner man samtalerne i forhold til antallet af præster i stifterne, er Ribe Stift det bispedømme, hvor der er indkaldt til flest tjenstlige samtaler. Dernæst følger Roskilde Stift og Fyens, Københavns og Lolland-Falsters Stift. I den modsatte ende af skalaen ligger Aarhus og Helsingør Stift.

Retsteolog Kristine Garde har været bisidder for præster i Københavns Stift og i Aarhus Stift, og derudover har hun fungeret som rådgiver for præster i forbindelse med tjenstlige samtaler i hele landet.

”Min oplevelse er, at antallet af tjenstlige samtaler er intensiveret. Det slår mig gang på gang, at præster er overrasket over, at der ikke skal mere til, før de bliver indkaldt til en samtale. Og for mig at se skyldes det ikke, at præsterne er ømskindede, Men den kedelige bivirkning ved disse samtaler er, at de kan dræbe præsternes motivation og lyst til at udfordre grænser,” siger Kristine Garde.

Når der er geografisk forskel på, hvor mange tjenstlige samtaler der afholdes, skyldes det folkekirkens struktur, siger Hans Raun Iversen, lektor i teologi ved Københavns Universitet.

”Der er ikke objektivitet i folkekirken, for det beror på et skøn, hvornår biskopperne mener, at der skal indkaldes til en tjenstlig samtale. Hvad der går an, og hvad der ikke går an for præster, det er både et biskoppeligt og et juridisk skøn, som blandt andet beror på de lokale traditioner,” siger Hans Raun Iversen.

Han kan modsat Kristine Garde ikke vurdere, om antallet af tjenstlige samtaler er steget. Men folkekirken er ligesom den offentlige sektor blevet mere strømlinet med årene, og det kan have en betydning for, hvor ofte en biskop finder det nødvendigt at indkalde en præst til en samtale, vurderer Hans Raun Iversen.

”Der er kommet en højere grad af ledelse og flere instruktionsbeføjelser oppefra og ned i folkekirken i dag,” siger Hans Raun Iversen.

Roskildes biskop, Peter Fischer-Møller, er med 30 tjenstlige samtaler den biskop, der i de seneste fire år har holdt flest samtaler. Ifølge biskoppen kan hans førsteplads målt alene på antallet af samtaler skyldes, at de enkelte stifter har forskellige tolkninger af, hvornår en præst bør indkaldes til en tjenstlig samtale.

”Når jeg har talt med mine bispekolleger, har jeg ikke kunnet konstatere, at der er klager over flere præster i Roskilde Stift. Så det handler nok om, hvordan man bruger de tjenstlige samtaler, og hvilken kultur der er forbundet med samtalerne,” siger Peter-Fischer Møller.