Under sommerens ferie spurgte jeg en lokal til råds om det bedste sted at købe sin friskfangede fisk. Skulle man vælge butikken med de flotte skilte eller konkurrenten med de slidte borde? Den lokale var ikke i tvivl: ”Hold dig fra ham med skiltene. Han holder tommelfingeren på vægten.”
Snyd har jo som bekendt altid kunne betale sig – så længe det ikke opdages. Men det gør det til tider, og med 2700 års forsinkelse har israelske arkæologer nu afsløret en handelsmand ved én af handelsboderne i Jerusalems gader om ikke i at holde tommelfingeren på vægten så i at bruge fejlagtige vægtlodder.
Under udgravninger af et beboelseslag fra Judas kongers tid omkring 700 år f.Kr. fandt de en lille markedsvægt på 12 gange 14 milimeter. Dens nominelle værdi er angivet med en indridsning, der består af to parallelle streger. Ifølge arkæologerne selv angiver det tallet to i det egyptiske talsystem, der i det bibelske vægtsystem svarer til to gera. Fra andre fund vides det, at to gera burde veje omkring 1 gram. Arkæologerne var derfor ved at tabe hakken, da det viste sig, at vægtloddet her vejer 3,61 gram. Altså mere end tre gange så meget.
Hvis den forståelse af stenen er rigtig, er der altså tale om en snydevægt, der er en anden finansskandale værdig. På dette tidspunkt fandtes der ikke mønter. Vi skal derfor se for os, at når handlende skulle betale ejeren af dette vægtlod svarende til to gera, måtte vedkommende hælde sølvstykker på vægtskålen til langt over det forventede ene gram for at opveje snydevægtloddet.
Det er næsten for godt til at være sandt. Og det er det måske også. I alle fald har offentliggørelsen af fundet ført til en debat blandt eksperter om, hvordan dette vægtlod skal læses. Hvis man drejer det runde vægtlod 90 grader, så de to parallelle streger går vandret frem for lodret, får vi nemlig noget, der ligner det egyptiske symbol for otte. Så vejer vægten pludselig 20 procent for lidt i forhold til vægten for otte gera sølv, der er ca. fire gram.
I det tilfælde er vi tættere på lidt "almindeligt" tommelfingersnyd. Sådan i momsstørrelse. Vi skal da forestille os, at vores ejer af handelsboden har brugt loddet til at købe med. Når arbejdere fra markerne kom ind med deres varer, kunne han derved med dette lod "spare" sig for 20 procent, når sølvstykkerne skulle udmåles til dem.
De arkæologer, der har fundet vægtloddet, holder imidlertid fast. De to vandrette streger i det egyptiske tal for otte har nemlig ud over at være vandrette en lille "fod" i den ene ende, og de synes at mangle på dette lod eller de er i alle fald meget utydelige.
Hvorom alting er, er alle enige om, at der blev snydt i boderne på gaderne i det bibelske Israel! Måske endda så udspekuleret, at samme vægtlod kunne bruges til at købe til 20 procent under prisen og sælge til mere end tre gange over prisen til den uforvarende pilgrim – blot ved at dreje loddet 90 grader.
Det lyder næsten en kende for frækt, men overraskende er det ikke i lyset af både lov og profeter: ”Du må ikke have to slags vægtlodder i din pose, tunge og lette,” advares der om i 5 Mosebog. Altså nogle til køb og nogle til salg. For ”falsk vægt er af det onde”, som det lettere poetisk udtrykkes i Ordsprogenes bog. Profeten Amos er som altid mere direkte i sin hårde kritik af dem, som ”knuser den fattige” og på sabbatten sidder og tæller timer, til de igen kan åbne kornsalget for at kunne ”bedrage med falsk vægt”.
Fra fisk til finans, der er ikke meget nyt under solen. I virkeligheden kan vi komme længere tilbage endnu end de bibelske profeter, når det gælder kritikken af snyd. Én af de ældste lovsamlinger, vi kender til, Hammurabis lov fra det 18. århundrede f.Kr., siger det kort og kontant: ”Den handelsmand, der snyder med vægte, skal miste alt.”
Morten Hørning Jensen er lektor på Menigheds-fakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL.