Fynsk sogn frygter terror: Vil af med islamkritisk præst

Menighedsrådet i Korsløkke Sogn i Odense frygter, at vikarpræsten Massoud Fouroozandehs islamkritik kan føre til terror, som man så i franske kirker i efteråret. Det viser at nogle er indstillet på at lade sig begrænse af voldsparate individer, mener debattør

Massoud Fouroozandehs uforsonlige kritik af islam på Facebook kan koste ham præstestillingen i Korsløkke Sogn. Arkivbillede.
Massoud Fouroozandehs uforsonlige kritik af islam på Facebook kan koste ham præstestillingen i Korsløkke Sogn. Arkivbillede. . Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Den iranskfødte sognepræst Massoud Fouroozandeh er for farlig at have ansat i et område med mange muslimer.

Sådan lød budskabet i et brev til biskop over Fyens Stift Tine Lindhardt i november fra det daværende menighedsråd i Korsløkke Sogn tæt på den multietniske bydel Vollsmose i Odense. Her er Massoud Fouroozandeh vikarpræst, men det bør han ikke være længere. For han udgør en trussel mod sikkerheden i kirken, mente det daværende menighedsråd, hvor 7 ud af 11 medlemmer fortsatte i det nye råd, der tiltråde 1. søndag i advent.

”Hans islamkritiske tilgang kan være et problem i et sogn, som netop har en meget høj andel af muslimer, hvoraf nogle er kendt for at være ganske rabiate og andre for at være særdeles voldsparate. Det skaber en utryghed, jf. hvad vi har set ved for eksempel franske kirker,” står der ifølge Fyens Stiftstidende i brevet til biskoppen.

Med den “islamkritiske tilgang” henvises til Massoud Fouroozandehs uforsonlige kritik af islam på Facebook.

Det er Lars Christensen, den nu afgåede formand for menighedsrådet, som skrev under på brevet på vegne af hele menighedsrådet og sendte det til biskoppen. Han forklarer, at udgangspunktet for brevet var at gøre opmærksom på, at Massoud Fouroozandeh er vikar i en stilling, som ikke har været opslået i to år. Og at den mand, som biskoppen har indsat, ikke passer i ind sognet.

Lars Christensen ønsker ikke at udlevere brevet, da det er “internt” mellem menighedsråd og biskop, hvad der står i det. Men han bekræfter, at Massoud Fouroozandehs islamkritiske tilgang har været med til at skabe en utryghed blandt nogle af menighedsrådsmedlemmerne.

“Det er der nogen, der har villet givet udtryk for. Personligt har jeg ikke. Men mere vil jeg ikke sige om det,” siger Lars Christensen.

Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger ligger der ikke konkrete mistanker om en trussel mod kirken bag beslutningen om at skrive brevet til biskoppen. Ifølge Massoud Fouroozandeh selv har der da heller ikke været den fjerneste antydning af trusler om vold eller terror.

Det er første gang, Søren Dalsgaard har hørt om, at terror og vold mod kristne i andre lande får kirkelige konsekvenser i Danmark. Han er leder af Folkekirkens Migrantsamarbejde og kender ikke til et eksempel på, at kirker i Danmark skulle være truet af terror.

“Angrebene i Frankrig har nok skabt en mental tilstand af frygt hos mange. Om den så er begrundet eller ubegrundet, kan diskuteres. Jeg kender ikke detaljerne i Massoud Fouroozandehs sag i Odense, men jeg har aldrig selv haft grund til at føle frygt på grund af min kristne profil som bosat i et multietnisk område i Mjølnerparken (i København, red.), og jeg har heller aldrig hørt om konkrete terrortrusler mod kirker i Danmark,” siger han.

Det har heller ikke debattøren Christian Marcussen, der sidder i Rådet for Etniske Minoriteter, der rådgiver udlændinge- og integrationsministeren. Han ved ikke, om der er er en begrundet mistanke om risiko for vold mod kirken, men mener uanset hvad, at det ville være den forkerte løsning at fjerne den islamkritiske præst.

“Hvis man frygter, at nogen kunne finde på at ty til vold mod menigheden i kirken, må det være den potentielle voldsmand, og ikke præsten, der må indrette sig. Menighedsrådet mener tilsyneladende, at der er voldsparate muslimer i området, og hvis det er rigtigt, er det der, problemet ligger, ikke hos præsten,” siger han kalder det endnu et eksempel på, at terrorister lykkes med at skabe frygt:

“Vi har set blandt andre grupper, for eksempel blandt lærere, at frygten for terror betyder noget for, hvordan de passer deres arbejde. Hvis det også betyder, at præster med særlige holdninger ikke kan arbejde i bestemte områder, bør vi spørge os selv, om vi kan acceptere, at vi skal lade os begrænse af voldsparate individer.”

Historiens hovedperson, Massoud Fouroozandeh, har ikke selv læst menighedsrådets brev til biskoppen. Og havde heller ikke hørt om, at det var sendt til biskoppen før i forgårs. Han undrer nu sig over, hvorfor han ikke er blevet inddraget i klageprocessen.

“Det anstændige havde nok været at orientere mig, før brevet blev sendt,” siger han.

Han mener ikke, at han har handlet problematisk. Han mener ikke, at han har sagt noget fra prædikestolen, der kunne støde nogen hverken politisk eller personligt. Og hvad han skriver på sin personlige Facebook-side, må han selv om, mener han.

“Jeg har min ytringsfrihed og frihed til at gøre, hvad jeg har lyst til, så længe det er inden for lovens rammer.”

Det er ikke lykkedes Kristeligt Dagblad at få en kommentar fra hverken den nuværende menighedsrådsformand i Korsløkke Sogn eller biskop over Fyens Stift Tine Lindhardt. Til Fyens Stiftstidende oplyser biskoppen dog, at hun ikke vil kommentere præstens ytringer offentligt, og at hun respekterer hans ytringsfrihed. Menighedsrådet er ifølge avisen kaldt til møde hos biskoppen i januar, hvor de skal drøfte præstebetjeningen.