Prøv avisen

Fyret fængselspræst var nyuddannet teolog i jobtræning

Episoden fandt sted for godt halvandet år siden i Vestre Fængsel i København, Danmarks største arresthus. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

En præstepraktikant i Vestre Fængsel i København blev sidste år fyret, efter det blev opdaget, at hun var kæreste med en indsat. I dag er praktikordningen nedlagt

Der er grænser for, hvor tæt et forhold en fængselspræst må have til en indsat. Og for en ung, nyuddannet teolog blev den grænse krydset med syvmileskridt.

Personen blev bortvist for at have ”et kærestelignende forhold til en indsat”, står der i en nyligt omtalt opgørelse over afgjorte disciplinærsager mod medarbejdere i Kriminalforsorgen i 2017. Teologen havde desuden overtrådt sin tavshedspligt ved at have videregivet fortrolige oplysninger til den indsatte om, at fængselsvæsenet troede, den indsatte solgte hash.

Episoden fandt sted for godt halvandet år siden i Vestre Fængsel i København, Danmarks største arresthus. Det bekræfter fængselspræst Peter Walin. Han ønsker ikke at gå i detaljer om forløbet, men uddyber dog, at der ikke var tale om en rigtig fængselspræst, men om en nyuddannet ikke-ordineret teolog i et jobtræningsforløb.

”Der var opstået en helt klart forkert relation, som ikke skulle være der. Det blev vi relativt hurtigt opmærksomme på, hvorefter der blev slået ned på det, og personen blev taget af bestilling. Meget længere er den ikke,” siger han.

Peter Walin forklarer, at de i Vestre Fængsel i cirka 15 år har haft en ordning, hvor teologiske kandidater kan komme i praktik, efter de har færdiggjort Pastoralseminariet. Det er en slags jobtræningsforløb på et halvt år, hvor nyuddannede kan få praktisk jobtræning, inden de skal søge deres første job.

”Praktikanterne har været en del af vores hverdag, hvor de både har prædiket og haft sjælesorgssamtaler. Fængslet er generelt et godt sted at få erfaring med sjælesorg, da det fylder meget i vores arbejde,” siger han.

Efter episoden sidste år med en praktikant, der blev kæreste med en indsat, er jobtræningsforløbet hos fængselspræsterne dog blevet nedlagt. Ifølge Peter Walin skyldes det, at der er kommet så mange nye sikkerhedsregler i fængslerne de seneste par år, at det i praksis er blevet svært at have praktikanter. På den måde blev sagen med den forelskede praktikant snarere en udløsende faktor end selve grunden til, at ordningen blev nedlagt, siger han.

Når en sag om et kæresteforhold mellem en præst og indsat fører til øjeblikkelig fyring, skyldes det, at praktikanten både er kommet på kant med straffeloven om at videregive fortrolige oplysninger og med præsters dekorumregler om passende opførsel, forklarer retsteolog Kristine Garde.

”Det er en af grundstenene for en præst, at man kan respektere tavshedspligten. Derfor er det en alvorlig sag at have brudt tavshedspligten så eklatant. Det er en stor belastning for vedkommende, som får vanskeligt ved at finde et embede fremover,” siger hun.

Hvis man ser ud over det konkrete tilfælde i fængslet, er der dog ret vide rammer for, hvem en præst må indlede et forhold til, så længe man blot er åben om forholdet, forstår man på Kristine Garde.

”Der er principielt ikke noget dekorumproblem i, at en præst har et formaliseret kæresteforhold til for eksempel et menighedsrådsmedlem eller en medarbejder. For at undgå eventuelle inhabilitetsproblemer i relation til menighedsrådsarbejdet er det dog nødvendigt, at forholdet ikke hemmeligholdes,” siger hun.

Der kan opstå habilitetsproblemer, hvis præsten for eksempel har fået et forhold til kirkens graver og samtidig deltager i møder om graverens arbejdsforhold. Det samme gælder, hvis en præst indleder et forhold med den lokale provst. Dog understreger Kristine Garde, at hvis der er tale om utroskab, kan det komme til at nærme sig en dekorumsag.

”Mens præsten godt kan forblive i embedet trods et forhold til en ansat eller et menighedsrådsmedlem, når man blot passer på inhabiliteten, er det umuligt for fængselspræsten at forblive som sådan efter at have indledt et forhold til en indsat. Fængselspræsten kan kun reddes ved at forlade embedet eller denne del af embedet øjeblikkeligt,” siger hun.

På samme måde understreger fængselspræst Peter Walin, at der skal være grænser for relationen til indsatte i sjælesorgssamtaler.

”Det kan ikke undgås at man som præst har samtaler, hvor man kommer tæt på de indsatte. Sådan er det jo i sjælesorg. Men der er nogle klare grænser. Fysisk kontakt duer selvfølgelig ikke, og man skal ikke begynde at udveksle breve og gaver. Alt, hvad der går ud over selve samtalen, skal man være meget varsom med,” siger han.