Det var en østdansk, københavnsk kvindelig sognepræst, der som 57-årig fik sit første embede som sognepræst i tre småsogne i vendelboernes land i 1999. Hun låste præstegårdens døre, og selvom det med sprogforståelsen plejer at være omvendt, var der flere fra menigheden i Nordjylland, som ikke kunne forstå, hvad præsten sagde.
STORT TEMA: Mette Villads Christensen - en fyret sognepræst
I går sad den fyrede præst, Mette Villads Christensen, så i Østre Landsrets 6. afdelings lille lokale med Per Kirkebys mørke og smalle gulv til loft-malerier, højt til loftet og umagelige bænke. Sagen er planlagt til at vare fire dage.
Det var ikke et tilløbsstykke. Fire tilhørere, advokat Klaus Antonsen, Mette Villads Christensen, to dommere, en skriver, kammeradvokaten Kirkeministeriets advokat og en jurist fra Kirkeministeriet.
Det var advokat Klaus Antonsen i kappe med en ikke imponerende stemmepragt i den elendige akustik, der stod for det meste af dagens aktivitet. Han gennemgik sagen fra ende til anden frem til klokken 14.15, og derefter begyndte han at udspørge sin klient, der har fået fri proces. Hans opgave er at få Mette Villads Christensens version af sagen bedst muligt ud til dommerne.
Mette Villads Christensen er en flot, rank og sølvhåret kvinde på 70 år.
De vanskeligheder i samarbejdet mellem Mette Villads Christensen, de kirkelige medarbejdere og senere også to af de tre menighedsråd i pastoratet kom bag på hende. Hun brugte anslået 40 procent af sin præstetid med hjemmebesøg, der var kirkegængere, som løste sognebånd til hende, og aktivitetsniveauet i kirkerne var højt.
Angiveligt begyndte hele sagen med, at kirkesangeren ønskede salmenumre 48 timer før en gudstjeneste. Så gik der ikke lang tid, før både kirkesanger og organist var sygemeldt. Arbejdstilsynet kom med påbud. To ud af tre menighedsråd meldte sig syge, det gjorde præsten også. Og så blev hun fyret.
LÆS OGSÅ: Fyret sognepræst: Kirken emmede af gode aktiviteter
Hun var jo en fremmed fugl, har formand for alle tre menighedsråd i Rubjerg, Lyngby og Jelstrup Ove Jessen angiveligt sagt til TV 2 Nord. Og hun brugte vendinger i sit sprog, som de lokale ikke forstod.
Der var også en anden ting: Hun låste præstegårdens døre.
Og Mette Villads Christensen har også låst dørene efter menighedsrådsmedlemmerne, når der har været præstegårdssyn, som er menighedsrådets gennemgang af præsteboligen. Og hun har også bedt dem om ikke at gå rundt alene.
Jeg har en uopdragen hund, der kan åbne ulåste døre selv. Der er naboer, der har uopdragne hunde, som kan åbne ulåste døre, og så er der også forsvundet ting fra præstegården, og der har været indbrud, besvarede Mette Villads Christensen advokatens spørgsmål.
Det har da også fået et af de gamle menighedsrådsmedlemmer i Rubjerg til efter et præstegårdssyn at sige, at præsten havde sagt, at man skulle holde øje, fordi der altid er forsvundet noget efter et præstegårdssyn.
Det er, fordi jeg engang har oplevet, at et medlem er gået uden at smække døren efter sig, sagde hun i går til Kristeligt Dagblad, og så kan der være kommet nogle andre ind.
Hun er også godt klar over, at det kan lyde, som om hun har tyvtet menighedsrådet.
Og hun er ikke den eneste. I 1995 skrev præstekonen i Hesselager Sogn på Fyn et indlæg om præstegårdssyn i Menighedsrådenes Blad, at det er værd at tænke på, at der ikke foreligger nogen invitation fra præstefamilien, hvorfor almindelig pli må iagttages, også selvom man er bondefødt og kvajet opdraget.
Efter langvarige samarbejdsvanskeligheder blev præsten i Hesselager stiftspræst i stedet for sognepræst i 2003.
I dag fortsætter høringen af Mette Villads, og derefter er der vidner fra menighedsrådene i vidneskranken.