Få ansatte opsøger folkekirkens virksomhedspræster

I seks år har Roskilde Stift sendt præster ud i virksomheder. Kirken skal være der, hvor mennesker er, siger biskoppen og bakkes op af ekspert. Men landets andre stifter er tilbageholdende med at følge eksemplet

Sjælesorgssamtalerne er et bud på en vej, som folkekirken kan gå, og det er vigtigt at prøve nye tiltag for at vise, hvad kristendommen har at give mennesker nutildags," siger sognepræst Lise Trap fra Soderup.
Sjælesorgssamtalerne er et bud på en vej, som folkekirken kan gå, og det er vigtigt at prøve nye tiltag for at vise, hvad kristendommen har at give mennesker nutildags," siger sognepræst Lise Trap fra Soderup.

Hveranden mandag tager sognepræst Lise Trap fra Soderup uden for Holbæk til Ørestaden i København, hvor det rådgivende ingeniørfirma Rambølls hovedkontor ligger. Her har hun fast træffetid, hvilket virksomhedens 1600 medarbejdere regelmæssigt benytter sig af. Lise Trap er en af landets to virksomhedspræster, og hun bruger 25 procent af sin arbejdstid på at være præst i store og små virksomheder i området.

LÆS OGSÅ: Flere firmaer ansætter egne præster

Det har ikke været let at få virksomhederne til at invitere præsterne indenfor, og fem år efter at ordningen blev indført, er der fortsat blot to virksomhedspræster på landsbasis. Lise Trap medgiver, at virksomhederne ofte er skeptiske, men hun mener ikke, at succesen skal måles i antallet af sjælesorgssamtaler.

Der ligger en indirekte afvisning i, at vi ikke ligefrem er blevet overrendt af henvendelser. Men det spreder nogle ringe i vandet. Sjælesorgssamtalerne er et bud på en vej, som folkekirken kan gå, og det er vigtigt at prøve nye tiltag for at vise, hvad kristendommen har at give mennesker nutildags.

For Lise Trap er det en meningsfuld måde at virke på, og hun mener, at præster har meget at tilføre de privat ansatte.

Forestillingen om, at man er sit arbejde, kan kristendommen nuancere ved at vise, at der er andre aspekter af livet, som også betyder noget. Modsat en coach eller psykolog har præster ikke fokus på behandling eller på at nå et mål, forklarer Lise Trap.

Ordningen med virksomhedspræster i Roskilde Stift har eksisteret siden 2007, hvor daværende biskop Jan Lindhardt kom på idéen.

Han havde på flere besøg i USA set, hvordan præster i særfunktioner var en voksende tendens.

Derfra var tanken om at sende præster ud i virksomheder nærliggende.

Virksomhedspræsterne er gratis for virksomhederne og betales via en særpræstebevilling. I starten var det meningen, at virksomhederne skulle medfinansiere ordningen, men den idé er stiftet gået væk fra, fortæller biskop i Roskilde Peter Fischer-Møller.

Vi har valgt at fortsætte med finansieringen af ordningen, for på den måde forbliver præsterne uafhængige. Ordningen er endnu så ny, at vi har brug for at gøre flere erfaringer, siger Peter Fischer-Møller.

Han mener, at det er oplagt for kirken at bevæge sig ud på landets arbejdspladser, og oplever interesse for ordningen fra sine bispekolleger. Indtil videre er Roskilde Stift dog det eneste stift i landet, der har ansat deciderede virksomhedspræster.

Kirken skal være der, hvor mennesker er, og arbejdspladsen, hvor vi tilbringer rigtig meget tid, er et naturligt sted for præster at møde folkekirkens medlemmer. Rammen er farvet af kristendommen, men samtalen forholder sig ikke til noget særligt kirkeligt eller kristeligt. Vores erfaring viser, at noget af blufærdigheden over for at tale med en præst forsvinder, når det foregår på arbejdet. Vi er der ikke for at lave om på virksomheden, men for at give en spirituel dimension på arbejdslivet.

De biskopper, Kristeligt Dagblad har talt med, er overvejende positivt stemt over for idéen, men holdningen er, at økonomien ikke rækker til virksomhedspræster. Biskop i Haderslev Niels Henrik Arendt mener, at præster kan have meget at bidrage med i arbejdslivet, men han vil mærke et behov fra stiftets virksomheder, før de vil overveje at ansætte deciderede virksomhedspræster.

Jeg får rigtig mange henvendelser fra sygehuse, institutioner og arrester, der efterspørger flere præster. Derfor må vi prioritere, og så længe virksomhederne ikke selv kommer på banen med et ønske, vil vi ikke sætte ressourcer ind på dette nye område. Men det er et interessant felt, for vi lever i en tid, hvor man lægger stor identitet i sit arbejde, og derfor tror jeg, at der kan komme en diskussion om, hvordan vi prioriterer kirkens penge, mener han.

Det er Bo Kristian Holm, lektor i systematisk teologi på Aarhus Universitet, enig i. Han forsker i sjælesorg og mener, at kirken må gå utraditionelle veje for at nå mennesker. Dog tror han, at virksomhedspræsteordningen vil forblive en niche, så længe finanskrisen råder.Der er en tendens til, at præster yder sjælesorg i funktioner ud over deres almindelige sognearbejde, og de gamle sognestrukturer er i opblødning. Derfor kan virksomhedspræster blive mere almindeligt i fremtiden, men lige nu er det på grund af finanskrisen urealistisk at tro, at virksomhederne eller biskopperne vil investere mange penge i det, mener han.