Sognepræst i Christians Kirke i København Flemming Pless forventer først i løbet af i dag at få resultatet af tirsdagens valg til regionsrådet. Med et citat fra Prædikerens Bog i Bibelen beskriver han sin sindstilstand: Alt er tomhed.
Jeg venter meget spændt, siger Flemming Pless, der genopstiller ved regionsrådsvalget i Hovedstaden.
Kristeligt Dagblad har undersøgt, hvor mange teologer og præster der stillede op ved tirsdagens valg til kommunalbestyrelser og regionsråd. Ifølge it-virksomheden KMDs kandidatliste var 17 teologer og præster opstillet til kommunal- og regionsrådsvalget. Heraf 13 til kommunalbestyrelsen, to stillede op til både kommunalbestyrelse og regionsråd, og endnu to sigtede kun efter en stol i regionsrådet. KMD oplyser dog, at der kan være flere præster og teologer blandt, for ikke alles uddannelse eller profession er noteret.
LÆS OGSÅ: Det politiske felt er åbent
Fem teologer er helt sikkert kommet ind i kommunalbestyrelser, og Flemming Pless venter altså på svar angående regionsrådet. Det samme gør cand.theol. Ninni Gjessing.
Claus Hermansen er præst i Kirken Connect, en pinsekirke i Hobro, og er opstillet for første gang til kommunalvalget for Liberal Alliance.
Kirken har nogle værdier, som er vigtige i politik. For eksempel troværdighed i forhold til at holde aftaler, siger han.
Claus Hermansen ved, at han ikke er blevet valgt ind, men forsøger igen ved folketingsvalget.
Jeg oplever, der er stor respekt for mit hverv som præst. Både fra dem, jeg stiller op sammen med, og fra vælgerne, siger han.
Gunver Birgitte Nielsen er blevet valgt ind for De Konservative i Næstved Kommune. Hun er sognepræst i sognene Kvislemark, Fyrendal og Førslev.
For mig at se bruger jeg den frihed, Gud har givet mig som kristen til at gå ud og leve livet og gøre det så godt, jeg kan, for min næste. Som præst er jeg et kendt ansigt i lokalsamfundet, og jeg har i læserbreve fortalt om mine politiske holdninger, så det har været medvirkende til, at jeg er blevet valgt ind. Naturligvis har jeg ikke prædiket politik fra prædikestolen, siger hun.
Religionssociolog ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen har ikke kendskab til, hvor mange teologer og præster der stillede op ved de seneste kommunale valg.
Umiddelbart lyder det ikke af mange i dette års valg, når man tænker på, hvor aktive præster har været i politik historisk set. Vi ved, at lige fra etableringen af Den Grundlovgivende Rigsforsamling har teologer og præster været en del af politik. Formentlig fordi de er vant til at tale med folk og til at udtrykke værdier og holdninger, siger han.
Det står i kontrast til, at der ifølge Brian Arly Jacobsen de seneste 10-20 år er kommet flere sager om religion i kommunalpolitik. Han nævner for eksempel debatter om moskébyggeri, halalkød og konfirmationsforberedelse.
Jeg tror, den generelt stigende interesse for sådanne spørgsmål har en afsmittende effekt på kommunalbestyrelsernes diskussioner. I København lagde man i slutningen af 1950erne konfirmationsforberedelsen uden for den traditionelle undervisningstid. Jeg har ikke kunnet finde nogle debatter eller anden offentlig omtale af det. Men det ser vi jo i dag, siger han.
Det er ifølge Brian Arly Jacobsen umiddelbart svært at forklare antallet af kirkelige kandidater.
Det er givet en kombination af flere faktorer og kan også være et tilfældigt statistisk udsving set over flere valg. Hvis jeg skulle spørge præsterne, ville jeg især være interesseret i, om deres arbejdsbetingelser har forandret sig, så de har mindre tid til eksempelvis politisk arbejde. En anden faktor kan være, at antallet af kvindelige præster stiger, mens vi ikke ser den samme stigning i antallet af kvindelige kandidater til kommunalbestyrelser, siger Brian Arly Jacobsen.
Samtidig tilføjer han, at der er blevet mere konkurrence om posterne, i og med at der er færre kommuner.