Ødelæggende for kristendommen. En underminering af folkekirken. Alt for selvcentreret.

Det har ikke skortet på negative reaktioner på de elementer af Østens religioner, som de seneste år har bidt sig fast i mange danskeres religiøse identitet. Specielt har mange taget mindfulness, yoga og meditation til sig, og det har fået kristne til at frygte medlemsflugt fra folkekirken.

Mindfulness er ikke lig med flere buddhister

Men at eksempelvis mindfulness, som handler om at være til stede i nuet og samle sig om det helt nære, vinder frem, fører ikke til, at flere herhjemme fuldgyldigt slutter sig til buddhisme og hinduisme. Tværtimod. For antallet af konvertitter til Østens religioner er faldet markant.

De to buddhistiske trossamfund Karma Kadjy Skolen og Karmapa-Trust består næsten udelukkende af danske konvertitter, og fra 2001 til 2011 er det samlede medlemstal for de to grupper raslet ned fra 1684 til 313 personer. Det viser tal fra Aarhus Universitets Center for Samtidsreligion, som ledes af lektor i religionsvidenskab Jørn Borup.

Faldet skal specielt tilskrives, at et ideal i den vestlige buddhisme siger, at institutionel religiøsitet ikke er rigtig buddhisme. Mange danskere dyrker buddhismen uden at være konverteret, for det der med medlemskab smager for meget af traditionel religion frem for spiritualitet, siger han.

Godt nok har antallet af organiserede buddhister i Danmark aldrig været så højt som nu, 7190, men det skyldes ifølge Jørn Borup efterkommerne til de allerede herboende buddhister samt fortsat indvandring fra Østen.

Buddhistiske metoder tages i brug

På grund af de mange buddhistiske efterkommere er antallet af godkendte buddhistsamfund steget fra fire i 2001 til 11 i 2011.

Østens religioner har også sat aftryk i det offentlige Danmark. På sygehuse benytter kræftpatienter i stigende omfang mindfulness til at finde ro i sygdommen, mens både børnehaver og folkeskoler nu praktiserer selvudviklingsteknikken i indlæring og undervisning.

Trods succesen for de spirituelle strømninger undrer det ikke Mogens S. Mogensen, ph.d. i mødet mellem religioner, at færre danskere konverterer.

"Vi danskere går sjældent til ekstremer. Vi har eksempelvis ikke en meget stærk ateistisk organisation ligesom i Norge, og i kraft af at vi forsøger at holde os midt på vejen, køber vi heller ikke hele buddhisme-pakken. Når man går til yderligheder, kan man nemt komme til at bryde nogle bånd, man sætter pris på. For eksempel til kirken, som man ikke overrender, men gerne vil bevare relationen til", siger han.

Den udlægning er René Dybdal Pedersen, religionsforsker ved Aarhus Universitet med speciale i Østens religioner, helt på linje med.

"Folk er ikke indstillede på at købe hele pakken, men tager i stedet det, som passer dem. At være fuldbyrdet buddhist kræver ligesom andre religioner en række nødvendige tilvalg, og det passer ikke ind i vores selektive tilgang til religion. Man tager ganske enkelt det, der giver mening for en selv".