Færøsk minister vil ændre helligdagslovgivning

1923-loven om helligdage er forældet, mener kirkeminister Helena Dam á Neystabø

Kirken i Skálholt er bygget med støtte fra de nordiske lande og Færøerne. Indenfor dominerer den moderne kirkekunst, men der er også genstande fra de tidligere kirker, der har ligget på grunden. --
Kirken i Skálholt er bygget med støtte fra de nordiske lande og Færøerne. Indenfor dominerer den moderne kirkekunst, men der er også genstande fra de tidligere kirker, der har ligget på grunden. --. Foto: Frank Bradford/Organisasjonen for Sagaturisme på Island.

På Færøerne gælder fiskekort ikke om søndagen, politiet kan tilkaldes, hvis der spilles levende musik efter midnat natten til søndag, og ikke mindst vil naboerne ofte skule, hvis man graver i haven eller lapper sit tag på en helligdag.

Det skal være slut nu, hvis det står til kultur-, uddannelses- og kirkeminister Helena Dam á Neystabø, Socialdemokraterne.

Helligdagslovgivningen er fra 1923, en lov fra dansk tid, og den holder ikke vand i et moderne samfund, mener hun.

"Jeg har nedsat et lovforberedende udvalg, som skal se på, hvordan helligdagsloven griber ind i andre love som for eksempel lukkeloven," siger hun.

"Helligdagslovgivningen burde have været ændret for længe siden. Den er en anakronisme, fordi den regulerer ting, der ikke findes mere, og er uden relevans for det færøske samfund i dag."

"Til gengæld må man gerne vaske bil om søndagen. Det var der ikke tænkt på i 1923."

Den færøske biskop Jógvan Fridriksson er enig:

"Hvis end ikke præsterne overholder helligdagslovgivningen – og det gør vi ikke – så skal den ændres," siger han.

Helena Dam á Neystabøs planer om en ændret helligdagslovgivning er ikke det eneste emne, hun har rejst, der peger mod mere sekularisering af det religiøse Færøerne.

"Som minister mener jeg, at det er en forældet holdning, at nogle præster ikke vil vie fraskilte. Men jeg har også understreget, at sagen er et indre kirkeligt anliggende, som jeg mener, kirken må diskutere indbyrdes," siger hun.

Og tilføjer, at den sag har skabt så meget debat, at biskoppen nu forlanger, at præster, der afviser et par, skal sende det videre til en anden præst.

"Jeg kan også se på en helt ny udvikling, at de unge i dag, blandt andet i ungdomsorganisationerne, diskuterer kirkelige forhold på en måde, som de aldrig tidligere har gjort. Både om forholdet til staten, om velsignelse af homoseksuelle og om darwinisme. Det er både de kirkelige unge og fra ateistisk hold. Måske fordi kirken nu er selvstændig i forhold til den danske folkekirke," siger hun.

Helena Dam á Neystabø er dog heller ikke i tvivl om, at kristendommen er en væsentlig del af den færøske sammenhængskraft.

"Det er et værdifuldt homogent fællesskab, selvom mange i dag kun kommer i kirken, når de har brug for det."

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk