Prøv avisen

Gør klimatruslen os mere religiøse?

Nye dommedagsprofetier og hjemmestrikkede teologiske tolkninger følger i slipstrømmen på klimatruslen. - Foto: CARLO SCHERER 230655

Nye dommedagsprofetier og hjemmestrikkede teologiske tolkninger følger i slipstrømmen på klimatruslen. For kriser har det med at få troen frem i folk, selvom det ikke nødvendigvis er det bedste grundlag at blive religiøs på

I USA udbreder konservative kristne grupper budskabet om, at de tiltagende klimaforandringer er et tegn på dommedag. På den oversvømmelsestruede øgruppe Tuvalu i Stillehavet tænker en stor del af den kristne befolkning lige omvendt: De frygter ikke klimaforandringerne, fordi Gud i sin tid lovede, at han aldrig mere ville sende en syndflod, som det var tilfældet i beretningen om Noahs ark.

Begge tankegange fremmer en laissez faire-agtig attitude, hvor man lægger alt over i Guds hænder. I Danmark og Europa generelt tænker kirkerne anderledes. De vil gøre deres til at redde det skaberværk, som Gud i sin tid gav mennesket ansvaret for at forvalte.

Uanset standpunkt lader det til, at den globale opvarmning får kirkerne op på mærkerne, men hvordan påvirker det os mennesker generelt? Bliver vi mere tilbøjelige til at tro, når vi er truet på vores eksistens?

Det mener indsamlingschef for Bibelselskabet, Tage Kleinbeck. Til efteråret skal han tale om bibelske ord om klode og klima på Økumenisk Efterårskursus.

I en opbrudstid med store kriser er der en psykologisk tilbøjelighed til at vende sig mod religionen. Erkendelsen af, at vi ikke kan styre alting selv, får os til at søge en mening trods det meningsløse. Det er en trøst i den angst, der følger med. Kristendommen forsøger dermed at give mennesket mod på livet, siger han.

Samme opfattelse har Mogens S. Mogensen, ph.d. og ekspert i interkulturelle studier.

Folk bliver mere religiøse i forbindelse med en krisestemning og begynder at tænke mere over livet og evigheden, siger han.

Hvis trusler og kriser gør religion mere populært, kunne det måske være en oplagt mulighed for kirkerne til at shanghaje flere medlemmer. Den går dog ikke, mener Mogens S. Mogensen.

I konservative kristne kredse ser man klimaforandringerne som et tegn på Jesu genkomst, men det er kun et mindretal, der tænker sådan. Vi skal tænke imod den forståelse, der fremmer undergangen. Frelsen består ikke i, at skaberværket kasseres, men at det befries. Det her er en kamp på Guds side. Kampen bør være baseret på et håbsperspektiv, ikke på frygt, siger han.

Den holdning deler afdelingsleder ved Systematisk Teologi på Københavns Universitet, Jakob Wolf. Han er medforfatter til en endnu ikke udkommet bog om klimaforandringer, etik og holdninger.

Hvordan kirkerne reagerer, er et spørgsmål om stil, for hvis religioner kaster sig over klimatruslen som en form for missioneren for at få flere tilhængere af et kirkesamfund, så bekræfter det de værste fordomme om religioner som nogen, der bare vil forføre folk, siger han.

På samme måde finder Jakob Wolf det problematisk, når den globale opvarmning medfører en opblomstring af dommedagssekter i USA.

Dommedagssekter har altid eksisteret, men det er klart, at klimaforandringerne kan give ekstra næring til den slags opfattelser, som det også var tilfældet med atomtruslen. Det stærkt betænkelige ved denne opfattelse er jo naturligvis, at den opfordrer os til bare at lade stå til og ikke handle imod klimaforandringerne, hvilket vi bør gøre, hvis klimaforandringerne er menneskeskabte, konkluderer han.

Niels Henrik Gregersen er professor i teologi på Københavns Universitet og har forsket i miljøet i et teologisk perspektiv. Han mener, det vil være direkte forkert, hvis folk begynder at strømme til religionerne af frygt for miljøkatastrofen.

Jeg håber bestemt ikke, at folk bliver mere religiøse af det her, for vi skal ikke skræmme folk ind i religionen. Jeg håber i stedet, man vil sætte spørgsmålstegn ved den selvcentrerede ateisme og den selvgode humanisme, der præger verden. For naturen er ikke det billige skidt, som Poul Henningsen sagde. De der tror, at mennesket er verdens centrum, kan godt tro om igen, siger han.

schelde@kristeligt-dagblad.dk

Nye dommedagsprofetier og hjemmestrikkede teologiske tolkninger følger i slipstrømmen på klimatruslen. -
Nye dommedagsprofetier og hjemmestrikkede teologiske tolkninger følger i slipstrømmen på klimatruslen. -
Nye dommedagsprofetier og hjemmestrikkede teologiske tolkninger følger i slipstrømmen på klimatruslen. -
Nye dommedagsprofetier og hjemmestrikkede teologiske tolkninger følger i slipstrømmen på klimatruslen. -