Gammel festdag

Kristi Himmelfart har været fejret siden kristendommens tidligste historie. Den bliver fejret på den 40. dag efter påske - det vil sige torsdag i den sjette uge efter påske, 10 dage før pinse. Den mest fyldige præsentation af Kristi himmelfart kan man læse i Apostlenes Gerninger, kapitel 1 vers 9 til 11: »Da han (Jesus, red.) havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne«. I Markusevangeliet er episoden beskrevet mere kortfattet: »Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd«, står der i Markusevangeliet kapitel 16 vers 19. Der er otte bud på salmer til Kristi himmelfart i salmebogen. I en af de mest kendte »Vaj nu, korsets flag« maler Grundtvig forårsbilleder og skriver om bøgeskove. Og han bygger dermed bro til en af de få kendte folkelige traditioner, der er knyttet til dagen. Tidligere har der nemlig nogle steder i landet været tradition for at gå i skoven aftenen før Kristi himmelfart for at samle bøgegrene. Man pyntede hjemmet med de grønne grene som et værn mod hekse. Gammel nordisk folkeskik sagde, at man kunne sikre sit tøj mod møl ved at lufte det Kristi himmelfarts dag. Der er ikke stærke folkelige traditioner knyttet til Kristi himmelfart. Folkemindeforskere forklarer det med, at højtiden ligger klemt inde mellem påske og pinse. I dag er Kristi himmelfart en af årets store dage for konfirmationer, og sommerhusområder og kolonihaver er godt besøgt på den skæve helligdag.