Prøv avisen
Kirkeanalyse

Gammeldanskere holder fast i folkekirken

Foto: Kåre Gade

Siden 1989 er andelen af medlemmer af folkekirken blandt personer af dansk oprindelse faldet mellem fem og otte procentpoint. Fremover ser vi måske et større fald

Siden 1989 er faldet i medlemskab af folkekirken kun på tre procent i den del af befolkningen, som har dansk oprindelse. Det blev folketingsmedlem og sognepræst Christian Langballe (DF) i sidste uge citeret for i Kristeligt Dagblad.

Christian Langballes beregninger byggede blandt andet på tilgængelige tal fra perioden 2008-2018, som var de tal, han havde adgang til gennem Danmarks Statistik. Han havde således brugt nyere tal til at kigge bagud med, helt tilbage til 1989. Jeg ved ikke præcist, hvordan Langballe kom frem til de tre procent, men man kan for eksempel bruge følgende to metoder til at beregne faldet i medlemskab af folkekirken blandt etniske danskere.

Hvordan kan vi beregne et fald i fortiden ud fra nyere data? Ja, det er ikke så let og vil ligesom fremtidsprognoser være behæftede med usikkerhed. Men uden tilgængelige data kan vi være nødt til at kaste os ud i det alligevel. En af udfordringerne er, at Danmarks Statistik og Kirkeministeriet har ændret i de tilgængelige databaser de senere år, og det er derfor svært at få fat i tal for herkomst og folkekirkemedlemskab over tid.

Men Kirkefondet har 2004-tal for medlemsprocenten blandt personer af dansk oprindelse. Den var dengang 89,7 procent. Med udgangspunkt i det tal og de tilgængelige tal fra Danmarks Statistik har jeg udarbejdet to scenarier.

Det første scenarie viser, hvordan faldet ville se ud, hvis det gennemsnitlige fald i medlemskab har været det samme fra 1989-2003 som i perioden 2004-2018, hvor det var på cirka 0,29 procentpoint om året for hele den etnisk danske del af befolkningen.

Det andet scenarie er mere konservativt, og bygger på sociolog Steen Marqvard Rasmussens statistik over faldet i dåbstal 1990-2012. Han påviste, at faldet fra 2003 til 2012 var fire gange så højt som i ti-året fra 1990 til 2000. Som bekendt har vi ingen tal fra 2001 og 2002, hvor daværende kirkeminister Tove Fergo (V) aflyste dataindsamlingen. I scenarie 2 har jeg fulgt Steen Marqvard Rasmussens data og således regnet med et lavere fald fra 1989 til 2003 på kun cirka 0,07 procentpoint årligt. Hvor stort er det samlede fald da ifølge disse to scenarier?

I scenarie 1, som er mest radikalt og viser det største fald i medlemstallet, falder medlemsprocenten fra 94,1 til 85,6 procent, altså 8,5 procentpoint fra 1989 til 2018.

I scenarie 2 nærmer vi os Langballes tal, men får dog alligevel et fald fra 90,8 til 85,6 procent i perioden, hvilket er 5,2 procentpoint. Mine beregninger kan altså ikke helt bekræfte Langballes tal, men vi lander dog i samme boldgade: Det går langsomt med faldet i medlemskab af folkekirken blandt personer af dansk oprindelse.

For at komme lidt længere ned i tallene kan vi kaste et blik på, hvordan faldet fordeler sig på aldersgrupper. Igen med venlig hjælp fra Kirkefondet har jeg haft mulighed for analysere på tal fra 2004, 2008, 2011 og 2014, fordelt på aldersgrupper af fem årgange.

Den opgørelse afslører, at medlemsprocenten i 15-19 årsgruppen har været mest stabil i perioden, hvilket også svarer til, at konfirmationsprocenten ligger meget stabilt omkring de 70 procent af en årgang af hele befolkningen. Tallene her tyder således på, at konfirmationsprocenten blandt unge med dansk oprindelse er over de 90 procent. Det kunne se ud, som om faldet i dåbsprocent endnu ikke har påvirket andelen af konfirmander.

Til gengæld kan vi også se, at de yngre voksne i stadig mindre grad er medlem, med et lavpunkt i aldersgruppen 35-39 år. Også de 55-59-årige og de 60-64-årige ligger lavere over tid. Den ældste gruppe, danskere fra 75 og op, fremviser i alle år en medlemsprocent fra 93 procent og opefter.

Som flere tidligere undersøgelser har peget på, er det dåbsprocenten, der i fremtiden helt tydeligt kommer til at få betydning for den samlede medlemsprocent for personer af dansk oprindelse. Vi kan ikke regne med, at konfirmationen redder det hele for folkekirken. Graferne viser nemlig også, at nok er langt de fleste medlem omkring konfirmationstidspunktet, men tendensen til at melde sig ud som ung voksen er stigende.

Kigger man på alder, ser man et meget lille fald fra 15-19 år til 25-29 år. Med 2014-tallene er faldet vokset, så en gruppe svarende til mere end fem procentpoint har meldt sig ud, når de når de 30 år. En tolkning af tallene kunne være, at konfirmanderne måske har lært, at det er godt at tage stilling selv, og det gør de så fortsat, når folkekirkemedlemskabet virker mindre relevant for dem i voksenårene.

Karen Marie Leth-Nissen er teologisk forsker ved Center for Kirkeforskning, Teologisk Fakultet på Københavns Universitet.