Sidste år var alt lukket. I år deler genåbningsregler for påskegudstjenester dansk kirkeliv

Blå partier vil drøfte lempelser af restriktioner for kirkerne i påsken, men spørger man de kirkelige aktører selv, er holdningen mindre klar. Åbn mere op, lyder det fra frie organisationer, mens fagforeninger afventer sundhedsmyndighedernes udmelding

Påskegudstjenesten bliver formentlig lidt mere åben end den, som domprovst Anders Gadegaard afholdt i Københavns Domkirke foran en menighed af selfies torsdag den 9. april 2020. Spørgsmålet er i år nærmere: Hvor meget skal der åbnes op?
Påskegudstjenesten bliver formentlig lidt mere åben end den, som domprovst Anders Gadegaard afholdt i Københavns Domkirke foran en menighed af selfies torsdag den 9. april 2020. Spørgsmålet er i år nærmere: Hvor meget skal der åbnes op? . Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Der er ikke mere end et par uger til, at kirkens vigtigste højtid finder sted. Udsigten til, at den skal fejres med gudstjenester, der kun må vare halvt så lang tid som normalt og være uden fællessang, har fået partier som Venstre og Dansk Folkeparti til at bede kirkeministeren se på muligheden for at lempe restriktionerne.

Andre partier som Enhedslisten og Radikale Venstre har dog til Kristeligt Dagblad sagt, at de ikke ser nogen grund til at tage chancen, når kirken ikke ytrer ønske om det.

Men hvad mener kirken egentlig selv? Spørger man repræsentanter fra forskellige dele af dansk kirkeliv, er holdningerne delte.

Hos de foreninger, der repræsenterer nogle af de kirkelige retninger, er der for eksempel et klart ønske om en udvidet åbning. Det gælder blandt andre Indre Mission, hvor formand Hans-Ole Bækgaard mener, at der som minimum skal kunne holdes påskegudstjenester udendørs med flere end fem deltagere.

”Vi mener egentlig, at de retningslinjer, der var i efteråret, skal gøres gældende igen, så der er mulighed for længere gudstjenester og sang under kontrollerede forhold. Der skal åbnes op i samklang med de øvrige dele af samfundet. Og når Tivoli og større supermarkeder kan åbne, så kan jeg ikke se, hvorfor folkekirken skal stå bagerst i køen,” siger han.

Samme holdning finder man blandt andet hos Grundtvigsk Forum, hvor formand Kirsten M. Andersen håber, at det bliver muligt at synge påskesalmer.

”Kirken har stor erfaring med at håndtere smitterisikoen, og med det smittetryk, der er nu, burde det være muligt at gå tilbage til de retningslinjer, der var i efteråret.”

”Desuden håber vi, at regeringen og kirkeministeren kommer med udmeldingerne i god tid, så menigheder og kirkepersonale har tid til at indstille sig på for eksempel at supplere med udendørs gudstjenester,” siger Kirsten M. Andersen.

Hos fagforeningerne for præster, kirketjenere, kordegne og organister bliver der omvendt ikke presset på for en genåbning. Præsteforeningens formand, Per Buchholdt Andreasen, er i stedet glad for, at der lige nu er ro omkring kirkens situation.

”Vi skal have ro og afklaring. Selvfølgelig bliver det en anderledes og mindre festlig påske, hvis det bliver inden for de nuværende restriktioner, men kirken er trods alt åben. Det vigtigste er, at evangeliet og forkyndelsen kan lyde i påsken,” siger han.

I Organistforeningen er formand Ingrid Bartholin Gramstrup sikker på, at alle organister håber på snart at kunne få gudstjenesterne, de kirkelige handlinger og – ikke mindst – fællessangen tilbage, som det var før.

”Men som faglig organisation må vi sige, at vi stadig skal følge retningslinjerne, som kommer fra ministeriet og sundhedsmyndighederne. Og så håber jeg sandelig, at retningslinjerne, hvis der sker ændringer fra de nuværende, kommer tidligere, end de gjorde i julen. Jeg håber ikke, at det, der skete i julen, gentager sig,” siger hun med henvisning til, at ændrede retningslinjer i julen betød, at gudstjenesterne måtte aflyses dagen før juleaften.

Måden, de forskellige repræsentanter fra dansk kirkeliv forholder sig på, kommer ikke bag på teologiprofessor ved Aarhus Universitet Peter Lodberg.

Ifølge ham deler de sig i to lejre. På den ene side har man blandt andet de ansatte, som har det fint med, at staten udstikker reglerne, og på den anden side er der dem, som traditionelt har været kritiske over for den folkekirkelige struktur og mener, at kirken og forkyndelsen må have en særstatus – blandt andre Indre Mission.

På den måde bekræfter reaktionen på coronaen de tendenser, der er i kirken i forvejen, siger Peter Lodberg, der desuden tror, at bredden af synspunkter er ganske repræsentativ for samfundet som helhed.

”Jeg tror, at befolkningen som helhed er lige så delt på det her spørgsmål. Jeg er for eksempel blevet overrasket over, hvor mange der stiller sig kritiske over for, at folkekirken skulle have en særstatus i den nuværende situation. De konflikter, der er i samfundet, ser man ofte gennemspillet i folkekirken.”