Generalsekretær: Vi har alt for få profeter i Danmark

Generalsekretær i Mission Afrika, Henrik Engelbrekt Refshauge, savner, at man i folkekirken har et mere åbent syn på profetier, hvor Gud taler direkte til mennesker

De missionærer, der kommer hjem fra Afrika, har et helt andet og livsforvandlende forhold til Helligånden, end vi har herhjemme, siger Missions Afrikas generalsekretær, Henrik Engelbrekt Refshauge. Pressefoto
De missionærer, der kommer hjem fra Afrika, har et helt andet og livsforvandlende forhold til Helligånden, end vi har herhjemme, siger Missions Afrikas generalsekretær, Henrik Engelbrekt Refshauge. Pressefoto. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix.

De er som glubske ulve, der går klædt i fåreklæder. Jesus advarer kraftigt imod falske profeter i søndagens prædiketekst fra Matthæusevangeliet.

Og denne tekst har formentlig været med til, at man i den lutherske kirke, ikke mindst i den danske folkekirke, har et anstrengt forhold til profetier. Det mener Henrik Engelbrekt Refshauge, generalsekretær i den folkekirkelige missionsorganisation Mission Afrika.

”Jeg tror, teksten har gjort os bange for den ellers relevante og opmuntrende tiltale, der kan være i profetien. Men jeg har lyst til at vende det om og sige, at vi har alt for få profeter i vores kirke i dag,” siger han.

I forbindelse med sit arbejde blandt kirker i Afrika møder han et helt andet og åbent syn på profetier, hvor Gud giver billeder og ord til mennesker igennem andre mennesker. Ifølge generalsekretæren får mange muslimer også profetier om Jesus gennem drømme og syner.

”Profeti er en af Helligåndens gaver, og Paulus siger netop, vi skal stræbe efter åndens gaver. Når jeg møder mine kristne afrikanske venner og de missionærer, der kommer hjem fra Afrika, ser jeg, at de har et helt andet og livsforvandlende forhold til Helligånden, end vi har herhjemme. Der går vi glip af noget vigtigt som lutheranere,” siger han.

Henrik Engelbrekt Refshauge har selv små erfaringer med at få profetiske tilskyndelser, og hver gang han tør handle på det, har det været til opmuntring for andre. Andre har også givet bibelord, billeder, sange og budskaber til ham.

”Det er nogle af de stærkeste oplevelser, jeg har haft i mit kristenliv. En gang var jeg ny præst i en nyetableret menighed, der kæmpede med modstand. Jeg blev i tvivl om, det overhovedet var Guds projekt, vi havde gang i. En dag kom en ældre mand til mit hus og gav mig et budskab fra Gud. Han talte stille og opmuntrende om, at jeg var på en hård, men vigtig vej, og at Gud var med os. Det var utroligt trosopmuntrende,” siger han.

Når man i folkekirken typisk har et noget distanceret forhold til profetier, er det ikke helt uden grund, understreger Henrik Engelbrekt Refshauge. For der er en reel fare for at blive forført af falske profeter. Det ser han også i Afrika, hvor fremgangsteologer stortrives, når de lover de fattige rigdom og lykke.

”Fremgangsteologerne er ofte meget populære, men der kan man i høj grad tale om falske profeter. I sidste ende fører det til sårede sjæle, når man indser, at man ikke kan presse rigdom og fremgang ud af Gud,” siger han.

Også i Danmark kan man ifølge Henrik Engelbrekt Refshauge tale om falske profeter.

”Mange danskere bruger Gud som en ambulancegud, der giver fremgang. En, man kun ringer til, når man har brug for et eller andet. Men den treenige Gud er der hele tiden og skal ikke kun tages frem ved særlige lejligheder. Han er altid meget mere, end vi tror, og med i alle dele af livet og samfundets aspekter.”