Prøv avisen

Kristinas søns konfirmation blev udskudt: Det værste er, at glæden er gået lidt af min søn

Kristina Piestrowski er ærgerlig over, at hendes søns glæde ved at skulle konfirmeres er svær at finde frem igen. Privatfoto.

Det var en dag, Mikkel Pietrowski og hans mor havde set frem til længe. Men coronaen stoppede først forårskonfirmationen og dernæst en sommerceremoni

14-årige Mikkel Pietrowski fra Køge skulle først have været konfirmeret lørdag den 18. april. Det var en dag, han havde set frem til længe. Festlokalet var bestilt, 65 familiemedlemmer inviteret, og et jakkesæt til 3000 kroner hang klar i skabet til den store højtidligehed i Store Heddinge Kirke på Stevns. Uventet kom meldingen om, at COVID-19 havde ramt landet. En mail fra Store Heddinges præst tikkede ind i familien Pietrowskis mailboks, hvori der stod, at konfirmationen desværre var udskudt til lørdag den 15. august.

Ærgrelsen over den udskudte konfirmation var så stor, at både han og hans mor mistede glæden over konfirmationen. Særligt har det berørt hans mor, Kristina Pietrowski.

”Jeg kunne slet ikke rumme det. Men det værste er, at glæden er gået lidt af min søn. Nu er det i morgen, han skal konfirmeres, men han tror stadig ikke helt på det. Corona eksisterer jo stadig og er i øjeblikket i gang med at blusse op igen. Den glæde, han havde frem til sin konfirmation i april, har slet ikke været den samme nu,” siger Kristina Pietrowski med et suk i stemmen.

I Store Heddinge Kirke har præsterne delt de to tidspunkter, der ellers var planlagt til konfirmation i foråret, op i fire ceremonier. Det betyder, at hver konfirmand må have flere med i kirken, men der må kun sidde ni gæster ved siden af konfirmanden på kirkebænken.

”Det er svært at vælge de ni gæster. Mikkel skal jo prioritere de familiemedlemmer, han gerne vil have med i kirken – og det er super svært for en 14-årig,” fortæller Kristina Pietrowski.

I morgen samles de ni udvalgte familiemedlemmer i kirken om Mikkel Pietrowskis konfirmation. Bagefter følges de sammen hjem til en fest, hvor antallet af gæster i hvert fald er det syvdobbelte. Her mærkes det, at der gælder forskellige regler: Man må ikke sidde mange sammen i kirken, men gerne deltage i en stor fest bagefter. Noget, der provokerer Kristina Pietrowski, er også, at hun ser fodboldkampe i fjernsynet, hvor der må være 8000 deltagere. De skråler og synger, står arm i arm. Derfor ser hun det som en ærgerlig dobbeltmoral, at man ikke må samle sine nærmeste i kirken til en konfirmation, mens fodboldfans gerne må udfolde sig på tilskuerrækkerne.

Alligevel kan Kristina Pietrowski godt se det fair og ansvarlige i, at kirken håndterer coronakrisen på denne måde. Men nervøsiteten over, om konfirmationen overhovedet bliver til noget, trykker hende stadig.

”Hver gang der kommer noget i nyhederne, bliver jeg nervøs for, at Mette Frederiksen (S) holder et nyt pressemøde. Jeg bliver nervøs for, at det hele går i vasken. Konfirmationen betyder meget for mig og min søn. Vi har snakket om det, siden han blev født. I de her 14 år har vi snakket om konfirmationen og set frem til den,” fortæller Kristina Pietrowski.

Tilbage står familien Pietrowski med 3000 kroner mindre i pengepungen, for Mikkel Pietrowski er vokset ud af det indkøbte jakkesæt. Der er bestilt ny tid i festlokalet, og de samme gæster er inviteret til festdagen i morgen. Nu mangler Mikkel Pietrowskis blot glæden ved sin konfirmation.

”Lige nu er jeg presset, fordi jeg ikke har den samme gejst. Det havde jeg i april. Tør vi tro på, at det hele vil lykkes? Det gør vi ikke,” afslutter Kristina Pietrowski.

”Det værste er, at glæden er gået lidt af min søn.

Kristina Pietrowski, mor til konfirmand