Fronterne bliver trukket stadigt skarpere op i den anglikanske kirke på verdensplan.
Seneste har ærkebiskoppen i Uganda, som er en af de store kirker i det anglikanske kirkefællesskab, annonceret, at han vil boykotte et topmøde i England i oktober. Her mødes lederne af de 39 såkaldte provinser i det anglikanske kirkefællesskab.
”Jeg vil ikke vende tilbage, før Guds orden er genoprettet,” skriver ærkebiskop Stanley Ntagali i en udtalelse.
Kirkens uorden handler om skiftet i holdningen til homoseksualitet, hvor senest de anglikanske kirker i Canada og Skotland har indført kirkelige vielser for homoseksuelle. Og Stanley Ntagali uvilje er så stærk, at han end ikke vil sidde med i møder med folk, der støtter vielser af to af samme køn i kirken.
Striden i kirken er ikke kun mellem de mere liberale kirker i Vesten og det såkaldte globale syd, men også internt i Church of England.
Sidste måned truede en gruppe fremtrædende evangelikale og konservativt orienterede præster og lægfolk med at skabe en parallel struktur i Church of England, som er moderkirken i det anglikanske kirkefællesskab.
Teologen David Goodhew fra Durham University har redigeret en bog om den anglikanske kirkefællesskab, og han finder, at kløften mellem de forskellige fløje i kirkefællesskabet er blevet så store, at det nu er svært at bygge broer.
”Jeg funderer over, om en form for skilsmisse ikke er bedre end denne vedvarende konflikt. Hvis vi har lært noget af den nyere anglikanske historie i USA, så er det, at sådanne konflikter har dybe rødder, og hvor den ene fløj forsøger at vinde over den anden fløj, hvilket de bruger al deres energi og ressourcer på,” forklarer David Goodhew.
Starten på splittelsen går tilbage til 2008, hvor konservativt orienterede anglikanske ledere stiftede organisationen GAFCON, som er konferencen for en anglikansk fremtid. Det førte til oprettelsen af parallelle anglikanske kirker i USA og Canada. I forsommeren udnævnte GAFCON tilmed amerikanske Andy Lines som missionerende biskop i Europa, hvor han skal fiske i rørte vande blandt anglikanere, der er utilfredse med den liberale drejning i særligt Church of England.
Efter snart ti år, hvor parterne er drevet stadigt længere væk fra hinanden, sætter David Goodhew spørgsmålstegn ved, om den anglikanske kirke bruger alt for mange ressourcer på at hænge sammen som institution.
”Hvis vi havde to former for anglikanisme, ville de måske have lettere ved at komme ud af det sammen,” siger David Goodhew.