Afgangselever fra de kristne friskoler klarer sig karaktermæssigt bedre end elever fra almindelige folkeskoler. Det viser en undersøgelse foretaget af den borgerlige tænketank CEPOS. Undersøgelsen inkluderer 1581 danske skoler. Mens karaktergennemsnittet for samtlige skoler i 2004 var på 8,03, så var gennemsnittet for de kristne friskoler på 8,3.
Tre ud af de 35 kristne friskoler, som er med i Fore-ningen af Kristne Friskoler, befinder sig på listens top 20. Bedste kristne friskole er Filipskolen i København, som på CEPOS' liste kommer ind som den tredjebedste i landet med et karaktergennemsnit på 9,06. Skjern Kristne Friskole er samlet set nummer 14 med et gennemsnit på 8,84, mens Lukas-Skolen fra Vejle med et snit på 8,81 tager 19. pladsen i feltet. I den anden ende er Randers Kristne Friskole med et snit på 7,44 den dårligst placerede af de kristne skoler. Det rækker til en placering som nummer 1418.
Niels Egelund, som er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, mener ikke, at de kristne friskolers gode resultater har noget med kristendommen at gøre.
– Den væsentligste faktor, når vi taler karakterer, er
forældrenes sociale baggrund. Da vi lavede PISA-
undersøgelsen, erfarede vi, at social baggrund har 50 procents betydning for en elevs karakterer, siger Niels Egelund. Han tilføjer, at skolernes indsats kun har en relativ beskeden indflydelse på karaktererne.
– Forældrene til børn på de kristne friskoler hører for de flestes vedkommende til i samfundets bedre lag. Det betyder, at de generelt kerer sig meget om børnenes uddannelse og opdragelse, siger Niels Egelund.
Carsten Hjorth Pedersen, lektor og daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut, er ikke helt enig. Ifølge ham kan det kristne aspekt godt have indflydelse på karaktererne.
– Jeg mener, der kan være en kobling til kulturbefalingen i 1. Mosebog, som handler om, at mennesket skal forvalte skaberværket. Hvis vi efterlever det, betyder det også, at det er vigtigt, at vi dygtiggør os i skolen. Både i de kreative og i de boglige fag. Den indstilling kan godt have indflydelse på de kristne friskolers resultater, siger Carsten Hjorth Pedersen.
Samtidig understreger
han, at karakterer ikke
nødvendigvis giver et re-
præsentativt billede af en skole.
– Det er vigtigt at huske, at karaktergivning ikke er det eneste parameter for, om elever klarer sig godt eller dårligt. En skole kan stadig komme ud med gode børn, selvom skolen ligger langt nede på CEPOS' liste, siger Carsten Hjorth Pedersen, som i højere grad mener, at undersøgelsen kan bruges til at sende et signal til folkeskolen:
– Resultatet kan give majoriteten et vink om, hvad det er, forældre efterspørger i dag, siger han.
Også Niels Egelund mener, at folkeskolen kan lære noget af at studere de kristne friskolers pædagogik.
– De kristne friskoler har en konsensus om, hvor pædagogikken går hen. Alle ved, at de synger salmer og lærer fadervor, og det giver en fast struktur, som gør de kristne friskoler gode. I dag, hvor vi har det frie skolevalg, bliver folkeskolen nødt til at gøre op med sig selv, hvad den vil med sin pædagogik, siger Niels Egelund.
Læs mere under KIRKE OG TRO