Godsejer vil have egen nøgle til kirke

MED AFSTEMNING Godsejer Johan Koed-Jørgensen har egen nøgle til Falling Kirke ved Odder. Et "grotesk" levn fra fortiden, siger kirkehistoriker

Bibelen er ikke så nem at finde rundt i, medgiver sognepræst Birgitte Graakjær Hjort.
Bibelen er ikke så nem at finde rundt i, medgiver sognepræst Birgitte Graakjær Hjort. Foto: Morten Rasmussen.

 
 
Skal en godsejer have egen nøgle til en sognekirke? Det har Johan Koed-Jørgensen, fordi han er indehaver af Åkær Gods, som fra gammel tid giver sine ejere adgang til egen indgang og stolerække i Falling Kirke.

Denne adgang blev udfordret i 2009, da Johan Koed-Jørgensen pludselig ikke kunne bruge sin nøgle til den østjyske kirke, fordi nøglesystemet var blevet skiftet ud. Godsejeren klagede først til menighedsrådet, og sagen endte hos biskoppen i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Godsejernes lokale magt

Uenigheden blev afgjort, da Aarhus Stift kontaktede kammeradvokaten. Ud fra godsets 200 år gamle købekontrakt vurderede denne i sommeren 2010, at Johan Koed-Jørgensen har ret til en nøgle til norddøren i Falling Kirke, fordi købekontrakten siger, at ejere af Åkær Gods skal have adgang til deres stolerække i kirken.

Biskop i stiftet Kjeld Holm accepterer kammeradvokatens vurdering og vil ikke føre sagen videre, men han mener stadig, at det er en speciel ordning:

"Det er et menighedsråd, der disponerer over en kirke, og derfor er det lidt underligt, at en godsejer skal have nogle privilegier, der hører en helt, helt anden tid til. Men vi accepterer afgørelsen."

Kirkehistoriker Kurt Larsen mener, at sagen er "grotesk", og at det er "en skør historie". Det er kun få kirker, der stadig har herremandens stol stående, og oftest af "museale årsager", fortæller han.

"Når godsejeren kræver sin ret til nøglen, så signalerer han noget andet end det, kirken gerne vil stå for, nemlig at alle er lige over for Gud. Det er en lille pudsig rest af en for længst svunden fortid," siger Kurt Larsen og understreger, at frem til 1930'erne lod godsejere og andre kirkeejere kirkerne overgå til selveje. Allerede i 1811 overdrog Åkær Gods Falling Kirke til gårdmændene i Falling Sogn, og i 1908 fik menigheden ejendomsretten.

Kirkeretsekspert Jørgen Stenbæk undrer sig over godsejerens særret.

"Som udgangspunkt er det urimeligt, at et medlem af en menighed skal have en særlig ret til en sognekirke i forhold til andre sognebeboere. Det er urimeligt, at nogen skal have særrettigheder," siger han.

Retsteolog Kristine Garde mener ikke, at godsejerens rettighed nødvendigvis er et problem:

"Man bliver nødt til at skelne mellem kirkens budskab og de love og regler, kirken omgærdes af."

Hverken godsejeren eller fortidige og nutidige formænd for menighedsrådet i Falling Sogn har ønsket at kommentere sagen.

Sognepræst i Falling Vibeke Døssing Petersen er dog villig til at give en kommentar. Hun ser ingen problemer i, at kirken lægger nøgle til godsejerens særlige adgang.

"Jeg synes principielt, at når nogle vedtægter gælder, så følger vi dem. Jeg er ny her og har ikke nogen grund til at tro, at han ikke skulle benytte kirken ansvarligt," siger sognepræsten.

Ifølge kammeradvokat Kasper Mortensen, som vurderede nøglesagen, vil en domstol næppe ophæve den gamle aftale:

"Aftaler, der viser sig at være urimelige, fordi tiderne ændrer sig fuldstændig, kan domstolene lave om, men det sker relativt sjældent. Aftalen skal i så fald være meget urimelig og særligt indgribende for den eller dem, der er forpligtet".

pallesen@k.dk