Prøv avisen

Gospel som personalegode

500 SOSU-assistenter og hjemmehjælpere, sygeplejersker og kontorfuldmægtige deltog for nylig i en ambitiøs gospelworkshop med fokus på fællesskab og håb. – Foto: .

GOSPEL Plejepersonale fra hele Københavns Sundheds- og Omsorgsforvaltning lukkede øjnene, strakte hænderne i vejret og overgav sig til gospelsang og et rungende Amen som afslutning på en vellykket medarbejderdag

Aaaajjjmeeen. En stemme så dyb, mørk og blød som den fineste chokolade smyger sig om medarbejderne fra Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning.

Vi har lagt teksten til jer under bordene, siger stemmen, da efterklangen har lagt sig. Stemmen tilhører kor-lederen Julie Lindell. Hun er på scenen for at synge gospel sammen med medarbejderne fra Københavns Sundheds- og Omsorgsforvaltning.

Omkring 1000 par hænder gilder ned under bordkanten, de hvide papirduge løftes diskret, og hoveder lægges på skrå for bedre at kunne se. Men der er ingen tekst. De fleste knækker sammen af grin, og nogle fniser, pinligt berørte over, at de hoppede på Julie Lindells spøg. Så svært er det heller ikke at huske A-M-E-N.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er ved at slutte en stort anlagt personaledag af. Hjemmehjælpere, SOSU-assistenter, fysioterapeuter, sygeplejersker og klinikassistenter, der er ansat i Københavns Kommunes hjemmepleje og på plejehjem, har hele dagen været i gang med at dele faglig viden og erfaringer. De har deltaget i workshops og foredrag rundt omkring i byen om det gode arbejdsmiljø uden stress. De har været rundt på hinandens arbejdspladser for at høre om ældreaktiviteter og madordninger.

Nu er alle de fleste kvinder mellem 35 og 55 år samlet til en fælles middag i en af Tuborg-bryggeriernes gamle tappehaller i Hellerup. Mellem hovedretten og desserten skal der synges en omgang rungende gospel, og de omkring 1500 medarbejdere har rejst sig. De er klar.

På scenen tripper Julie Lindell rundt i sort stram kjole og fikse guldstilletter. 1500 par øjne er rettet mod hende i spændt forventning om, hvad hun som instruktør lader ske.

Det er musik om Gud, det her. Det er hellig musik, der handler om at give og modtage, høste og så, formaner Julie Lindell og instruerer i, hvordan man vender sig mod sidekvinden til venstre og masserer hendes skuldre let.

Skønt at se, hvordan I kommer hinanden ved. Så kommer det tilbage nu skal der høstes, siger Julie Lindell oppe fra scenen og kommanderer medarbejderne til højre for at få en omgang massage.

Efter en kort prøve på, hvordan man vibrerer tonerne og gør stemmen dybere, på gospel-jargon growler, sætter Julie medarbejderne i gang med taktfaste klap, vuggende skridt fra siden til siden og rytmiske Aaajjmeeen, Aaaajjjmeeen, A-men.

Klare toner fra et elorgel, der udgør det minimalistiske orkester, holder melodien. Julie Lindells kraftfulde stemme lægger bunden, og hurtigt finder medarbejderne takten.

Efter de første lidt forlegne smil og forsigtige blikke på de andre vokser modet. Fra scenen løfter Julie Lindell hænderne over hovedet, og det samme gør de 1500 SOSU-assistenter og hjemmehjælpere, sygeplejersker og kontorfuldmægtige. At give sig hen i et kollektivt, rytmisk Amen er tilsyneladende intens glæde.

For selvom dette er mørk november i Tuborgs tappehaller, er stemningen i en lille halv time varm og swingende som i en kirke i Harlem, hvor gospelsangerne overgiver sig fuldstændigt til lovprisningen af Gud. Nogle lukker øjnene, hos andre skinner de af glæde og det er helt umuligt ikke at blotte tænderne i store smil.

Hvor var det fedt, er der en der udbryder, da tonerne klinger ud, og de mange medarbejdere lidt forpustede og nærmest triumferende sender anerkendende blikke til hinanden.

Det var ikke så ringe endda eller lad mig sige det sådan: Det var overdrevet, vildt fantastisk, lyder meldingen fra Julie Lindell, der hurtigt slår næste tone an.

Oh Happy Daaay.

Da Julie Lindell og Sundhedsforvaltningens medarbejdere endnu engang har løftet tappehallens tag med rungende melodiske Oh Happy Day. When Jesus washed... takker hun af med et Halleluja. Gud velsigne jer alle sammen.

Med de massive klapsalver, der følger, anerkender Sundhedsforvaltningens medarbejdere Julie Lindell for hendes indsats men tydeligvis også hinanden.

Hele dagen har vi sat fokus på fællesskabsfølelsen, og at vi sammen kan mere end den enkelte, siger projektleder Bettina Ovgård, da hun bagefter forklarer meningen med at lade medarbejderne give sig hen i gospelsang.

Det kan godt være, at de ikke har et særlig prestigefyldt job, men de får kontant afregning for det, de gør. Gospel er alt det helheden er større end den enkelte, og du får det tilbage, som du sender ud, smiler hun, inden hun sætter tænderne i den chokolademousse og mandelkage, der runder middagen af.

kirke@kristeligt-dagblad.dk