Et stort kors springer i øjnene, når man træder ind i det halvmørke rum. Det er placeret på en væg, som er pyntet med flere små kors, og lidt foran den er der placeret en søjle med skrift på: ”Hvem grundlagde Roskilde”, står der.
Laura Maria Schütze går tættere på væggen og begynder at placere sin fod nogle bestemte steder på gulvet foran korset. Hun leder efter en lille sensor, der skal registrere, når besøgende går tæt på det kristne symbol, og man er ikke i tvivl, da hun finder den. Lyden af en kirkeklokke fylder straks hele rummet op, og væggen med korset begynder at lyse.
”Så er man vist ikke i tvivl om, at kristendommen er en rigtig stor del af Roskildes historie,” siger museumsinspektøren.
Korset er en del af udstillingen ”Magt og mennesker” på Roskilde Museum, som skildrer egnens historie gennem 1000 år. I dette rum befinder vi os i middelalderen, og på væggene hænger der blandt andet krucifikser, mens man i montrerne kan finde gamle genstande, der har tilhørt byens kirker og biskopper.
Det er dog langtfra den eneste gang, man støder på religiøse genstande på museet, som har til opgave at fortælle historien om en af Danmarks ældste byer. For det religiøse er med, fra man ser på arkæologiske gravfund i museets første rum, til man befinder sig i det øverste lokale med genstande fra nyere tid.
”Der er meget religion over det hele her. Og vi arbejder stadig på at indsamle nye genstande eller formidle vores nuværende genstande med et nyt religiøst perspektiv. For det er noget, der har betydet meget for byen,” siger Laura Maria Schütze.
Selvom Roskilde først blev til en by for 1000 år siden, begynder museet sin historie nogle tusinde år tidligere. I et rum er der samlet arkæologiske fund fra omegnens gamle gravpladser fra stenalderen, bronzealderen og jernalderen.
”Meget herinde handler om døden, ritualer og magiske genstande, som man lavede og brugte,” siger hun og peger som eksempel på en hylde med lerkar, der blev placeret ved grave som offergaver.
Herefter tager kristendommen hurtigt over på museet. For ifølge skriftlige kilder begyndte historien om Roskilde, da Harald Blåtand grundlagde en kongsgård og Roskildes første kirke der i slutningen af 900-tallet. Nogle historiske kilder fortæller også, at Harald Blåtand blev begravet i trækirken, hvilket der ifølge Laura Maria Schütze dog ikke er fundet arkæologiske beviser for. På museet kan man også læse om de efterfølgende konger Svend Tveskæg og Knud den Store, som boede i Roskilde, samt hvordan den sidstnævnte omkring år 1020 oprettede et bispesæde i byen. De efterfølgende århundreder udviklede byen sig til et magtcentrum for både kirken og kongen.
”Middelalderen blev Roskildes storhedstid. Den blev en metropol, hvor blandt andet Absalon sad som biskop, og på et tidspunkt havde den 5 klostre og 20 kirker. Domkirken og de mange kirker gav byen mange arbejdspladser og tiltrak mange erhverv og mennesker,” siger Laura Maria Schütze.
Ligesom mange rejste til Roskilde for at se domkirken, tog folk fra byen også gerne på religiøse vandringer til andre lande. I en montre på udstillingen kan man se forskellige små pilgrimsmærker i metal fra Rom og ibskaller, som man fik, når man gik til Santiago de Compostela i Spanien.
Storheden varede dog ikke ved. Og ligesom kirken og kristendommen fik stor betydning for Roskildes opblomstring, fik den det også for dens fald. For da Reformationen kom i 1500-tallet, ændrede byen sig.
”Klostrene, som jo var katolske, forsvandt, og kun fire kirker overlevede efter Reformationen. Bispesædet rykkede til København, bispegodset overgik til kongen, og mange arbejdspladser forsvandt. I de efterfølgende århundreder sandede fjorden til, og byen blev ramt af pest og store brande. Så byen mistede virkelig sin position,” siger Laura Maria Schütze, da hun står ved museets øverste etage, hvor temaet netop er forfald.
Hun viser et bykort fra 1600-tallet, der understreger, hvordan bygninger forsvandt og forandrede Roskilde til ”en landsby med en alt for stor domkirke,” som en engelsk rejsende skrev om byen i 1600-tallet. Da Roskilde i løbet af 1800-tallet begyndte at rejse sig igen, var det særligt takket være opførelsen af en jernbane og øget handel. Men igen var kirken ikke ligegyldig. Laura Maria Schütze viser et af museets mange guldaldermalerier af domkirken frem.
”Byen blomstrer op på grund af sin kulturhistorie, og domkirken fik en fornyet opmærksomhed og betydning. Den blev siden Reformationen brugt som fast gravkirke for konger og dronninger og forbundet med nationalromantik,” siger hun.
I samlingen fra nyere tid finder man også én af Laura Maria Schützes yndlingsgenstande. Det er en lille keramikfigur, der forestiller Jomfru Maria med Jesus-barnet i armene, og den har tilhørt det katolske Sankt Maria Hospital, som blev opført i 1905. Når der skulle ansættes en ny sygeplejerske, satte hospitalet et jobopslag i avisen, og efterfølgende klippede de opslaget ud, rullede det sammen og puttede det ind i den hule mariafigur.
”Det er lidt sødt, og vi kan jo alle relatere til, at man håber på at få en sød kollega. Men det viser også, at der var en religiøs praksis indlejret i selve genstanden. Det er et godt eksempel på levet religion; på, hvordan vi sammensætter og opfinder små ritualer, der passer til vores livsomstændigheder,” siger hun.
Blandt nogle af de seneste religiøse genstande, museet har fået, finder man noget ikke-kristent. Det er nemlig inventar fra den tidligere Ayasofya-moské i Roskilde, som blev revet ned i 2015 og erstattet med en ny. Da den gamle moské lukkede, indsamlede Roskilde Museum flere genstande, som nu kan ses på museet. Det gælder blandt andet en koran, kaklerne fra en bedeniche og en lille model af kabaen, som er en kubisk bygning i moskéen Masjid al-Haram i Mekka.
”Det er et godt eksempel på, hvordan religion stadig påvirker byen, og hvordan byen påvirker religion,” siger Laura Maria Schütze og tilføjer, at hun håber, at museet i de kommende år vil få flere nye genstande, som kan fortælle noget om religionen i Roskilde.